Af Morten Bjerregaard
Overgangen fra gymnasiale uddannelser til videregående uddannelser på universitet er ikke bare en tid, hvor forandringerne står på spring, når man potentielt er flyttet hjemmefra for første gang, flyttet til en ny by og har sagt farvel til barndomsvennerne eller bare går en helt ny hverdag i møde.
Det er for nogle også en brat opvågning at opdage, hvordan man nu modtager undervisning på.
På gymnasiet fik du at vide, hvad du skulle læse, og det hele var sat i system med timer og indlagte pauser. Den nye virkelighed på universitetet er, at du selv skal styre din læsetid, dine pauser og dit pensum, som samtidig stiger i mængde og sværhedsgrad.
Netop den overgang oplevede Bjarke Meinertz Smith som svær, da han begyndte at læse en bachelor i International Business på CBS. Han følte simpelthen ikke, at han fik nok ud af sin læsning i forhold til den tid, han brugte.
Derfor begyndte han at læse og lære om studieteknikker, og det blev fuldstændig afgørende for resten af hans studietid.
"Jeg kom frem til nogle meget konkrete redskaber, som jeg ville ønske, at andre havde lært mig. Så jeg begyndte at lave et studieteknikkursus for medstuderende," siger Bjarke Meinertz Smith, der efterfølgende uddannede sig til læge og i øjeblikket er i gang med at specialuddanne sig til øjenlæge.
Planlæg dit studie og studietid
Sideløbende med studierne har Bjarke Meinertz Smith i ti år undervist og afholdt kurser i studieteknikker for blandt andet University College of Northern Denmark, Foreningen af Danske Lægestuderende og Akademikernes A-kasse.
Et af de første råd, han giver til kursusdeltagerne, er, at de skal sørge for at planlægge deres studietid. Og gerne så minutiøst som muligt.
På den måde sikrer man, at man når sin læsning og dermed sit pensum.
Pludselig er der ikke lang tid til eksamen, og så er du på den, fordi du ikke kan nå at læse alt op, sådan som du kunne på gymnasiet.
Bjarke Meinertz Smith, læge
"Jeg har oplevet, at der er studerende, der kan have svært ved at komme ordentligt i gang, fordi pensum er meget omfangsrigt, og derfor mister de overblikket. Tankerne med 'der er tre måneder til min eksamen, jeg har god tid' opstår, men pludselig er der ikke lang tid til eksamen, og så er du på den, fordi du ikke kan nå at læse alt op, sådan som du kunne på gymnasiet," siger Bjarke Meinertz Smith.
Han foreslår derfor, at man som ny studerende ser sit studie som et fuldtidsjob - fra klokken 8 til 16 mandag til fredag.
Her planlægger du gerne to uger ad gangen, hvor forelæsninger, holdtimer, læsetid og studiegruppen plottes ind i ugekalenderen. Og plot også gerne ting ind, som ikke handler om studiet såsom træning, fester og møder, som sker efter din arbejdsdag, råder Bjarke Meinertz Smith.
"Så står det sort på hvidt, at du studerer fra klokken 8 til 16. Det er der, du fokuserer. Det kan godt være, at det føles som meget i starten, og at du ikke når det hele. Men det skal du nok få indhentet. Det vigtigste er at komme godt fra start og få det gjort," siger Bjarke Meinertz Smith.
Manglende overblik kan føre til frafald og informationsoverload
Hvis ikke planlægningen og struktureringen optimeres, så kan nye studerende opleve at blive stressede, og det kan i sidste ende føre til frafald.
I 2019 spurgte Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, studerende, der var seks måneder inde i uddannelsen, om de var stressede. Her svarede hver tredje studerende, at de følte sig meget stressede.
Ifølge EVA oplever stressede studerende et fald i motivationen, ligesom de har en øget risiko for frafald.
Følelsen af at være presset kan også føre til, at studerende får en følelse af informationsoverload. Det fortæller Maria Storgaard, der er psykolog og rådgiver i Studenterrådgivningen i København.
"De studerende oplever simpelthen at have for meget om ørerne, og det belaster dem. Det kan blive en selvvedligeholdende proces, for jo mere presset, du bliver over ikke at kunne forstå eller huske de mange informationer, jo sværere bliver det at tage det ordentligt ind. Og så sidder man fast."
Ligesom Bjarke Meinertz Smith mener Maria Storgaard, at det er en god ide at få noget stuktur på sin studietid, men det gælder også om at sige til sig selv, at det er okay ikke at være verdensmester fra dag et.
Som studerende kan man gøre sig selv en stor tjeneste ved at sige til sig selv: ”Jeg skal nok lære det. Det skal nok komme.
Maria Storgaard, psykolog og rådgiver i Studenterrådgivningen i København
Som studerende kan man gøre sig selv en stor tjeneste ved at sige til sig selv: 'Jeg skal nok lære det. Det skal nok komme.'
"Alle har godt af at reflektere over, hvilke forventninger man har til sig selv. Hvis
man kan mærke, at man er ved at være fyldt op og har svært ved at følge med, så skal man
reagere. Informationsoverload er en ægte ting, og som studerende er du helt sikkert ikke den eneste, som oplever det," siger Maria Storgaard.
Hav fokus på hovedpointer til forelæsning
De ofte mange timer i træk i forelæsningssalen er endnu en af de større forandringer, man kan opleve, når man starter på universitetet.
Her kan det nogle gange virke uoverskueligt at være 100 procent koncentreret under en eksempelvis tre timer lang forelæsning, hvor man i forvejen har skullet forberede sig ved at læse mange sider af pensum.
Her opfordrer Bjarke Meinertz Smith til, at man fokuserer på de hovedpointer, som underviseren lægger vægt på.
"De ting, som forelæsningen fokuserer på, er et hint til, hvad underviseren synes, er det vigtigste blandt alle de sider, man skulle læse til forelæsningen. Så sammen med læringsmålene, er det oftest de sider, man skal tage med videre og repetere," siger han og tilføjer, at der ikke er nogen grund til at komme til forelæsningen, hvis du ikke får noget ud af det:
"I løbet af studietiden, vil man finde ud af, at der er gode forelæsninger, men også det modsatte. Hvis der er forelæsere, hvor man aldrig får noget ud af det og alligevel falder i søvn, så er det bedre at bruge tiden på selv at studere og læse," lyder det fra Bjarke Meinertz Smith.
Læs undersøgelsen om stress blandt studerende fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA
Fem konkrete råd til at forbedre din studieteknik
Planlæg din studietid
Allerede fra starten af studiet er det en god idé at planlægge din tid. Og få forventningsafstemt med dig selv, hvor meget tid om ugen, du vil bruge.
Hvis man siger 40 timer om ugen, så svarer det til lidt mere end et fuldtidsarbejde. Det er inklusiv forelæsninger og holdtimer. Start med at indskrive holdtimer og forelæsninger i din ugekalender, og giv dem forskellige farver. Dernæst finder du ud af, hvad du skal læse ud fra dit pensum. Indsæt læsetid – eksempelvis fra klokken 8 til 10 om formiddag – og gør det med alle tekster, der skal læses.
Planlæg gerne to uger ad gangen og rediger ugeplanen løbende. Så hvis det, du har planlagt, kun tog en time i stedet for to timer, så rykker du din plan frem og begynder på det næste. Og hvis det tog længere tid, så skubber du andre tekster. På den måde slipper du for dårlig samvittighed, når din dag slutter klokken 16.
Hold pauser
Hvis du skal læse koncentreret og fokuseret en hel dag, så skal du holde pauser. Der er studier, der viser, at hjernen kun kan koncentrere sig i 45 minutter ad gangen, og det bliver der taget højde for med forelæsninger og holdtimer. Men når man selv sidder og læser, har man en tendens til ikke rigtig at tænke over det.
En god ide er at sætte sit ur til 45 minutter, når man starter sin læsning. Når uret ringer, tager man 15 minutters pause.
Lav en arbejdsplads, så du får opdelt studie og fritid
Gør brug af læsesalen på dit universitet, og lej eventuelt et skab, hvor du kan have dine bøger og alle dine ting fra studiet, hvis det er muligt.
På den måde gør man det klart for sig selv, at når man er hjemme, holder man fri, og at man tager på arbejde, når man tager ud på sit studie. Det gør, at man meget bedre kan slappe af derhjemme.
Arbejder du hjemme, så sørg for at få lavet et kontor, hvor du ikke læser i sengen eller i sofaen.
Fokuser på repetition
Repetition er en vigtig del af at studere, da man ikke kan huske, hvad man har læst for lang tid siden. Jo længere hen man kommer på et semester eller et modul, jo mere er der at repetere.
Det handler ikke om, at man skal læse alting igen. Det handler om, at man får forkortet pensum ned til det, der er eksamensrelevant. Det gøres ved, at man ser på, hvilke læringsmål der er i faget, og hvad forelæsningerne fokuserer på.
Når man repeterer, skal man gerne få en ”aha”-fornemmelse af at læse det igen, så man kan huske, hvad forelæsningen handlede om, og hvad pointerne var.
Brug din studiegruppe
Sidder man alene på kollegieværelset, så kan det være tungt og svært at motivere sig selv på dårlige dage. Især hvis der er slud, sne og mørkt.
