Eksperter: Flere pauser og større fleksibilitet vil præge fremtidens arbejdsliv

Bliver pension vekslet til pauser i fremtidens arbejdsliv? Måske er det ikke det scenarie, der bliver til virkelighed, men at pauser bliver en nødvendighed, er der nok ingen tvivl om.
For et arbejdsliv i et opskruet tempo, hvor der stilles stadig større krav til konstant læring og omstilling, er for mange en realitet i dag, og sådan vil det højst sandsynligt også se ud i fremtiden. 

Derfor kan længere pauser fra arbejdslivet både være nødvendighed for at få en mental pause, men også en ufrivillig konsekvens af, at man skal tillære sig nye arbejdsopgaver, fordi ens gamle kompetencer er blevet overflødige. 

Akademikerliv har talt med Pia Hauge, der er ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter til bøgerne ’Pause Power’ og ’Kontorkoma’, og hun er overbevist om, at vi i fremtiden tager et opgør med den voksende træthed forårsaget af et udmattende arbejdsliv. Også fremtidsforsker Anne-Marie Dahl har forholdt sig til vores spørgsmål, og hun peger på, at pauser både bliver nødvendige og attraktive for dem, der ønsker en bedre balance i livet.

Kommer vi i fremtiden til at holde flere og længere pauser undervejs i arbejdslivet, end vi gør i dag?

Pia Hauge:

”Det er meget muligt. Mange oplever, at det er lettere at holde fri fra arbejde end fra privatlivet, hvor familie og andre forpligtelser kræver opmærksomhed. Derfor kan en pause fra karrieren blive det sted, hvor man kan trække stikket og fjerne nogle krav, hvilket ikke på samme måde er muligt på de andre områder. Det kan blive konsekvensen af, at vi lever i et samfund, hvor balancen i hverdagen ofte bliver forsømt, og hvor vi har vænnet os til at køre ud over kanten. Jeg frygter, at vi er ved at normalisere et "reparationssamfund", hvor vi kun kan finde ud af at veksle mellem at køre 150 km i timen eller blive repareret med en sygemelding."

Anne-Marie Dahl:

”Ja, det tror jeg, og der er mange grunde til det. For det første skal vi sandsynligvis arbejde i flere år, da vi lever længere, og samfundet har brug for, at vi bliver på arbejdsmarkedet i længere tid. Det kræver, at vi kan holde til det, og derfor vil pauser blive nødvendige for at sikre et bæredygtigt arbejdsliv. Derudover kommer fremtidens arbejdspladser til at kræve konstant læring og omstilling, fordi kompetencebehovene ændrer sig, og teknologiske fremskridt kan gøre nogle job forældede. I den proces kan pauser blive en naturlig del af arbejdslivet, enten til at efteruddanne sig eller som nødvendige åndehuller for at kunne følge med udviklingen. Men det er ikke kun frivillige pauser, vi vil se. For nogle kan de opstå ufrivilligt – hvis ens job forsvinder, eller man ikke har kunnet omstille sig hurtigt nok til arbejdsmarkedets krav.”

Kommer vi i fremtiden generelt til at prioritere andre ting og behov højere end karrieren?

Pia Hauge:

”At gå på arbejde handler om at bidrage, bruge sine evner og skabe noget sammen med andre. Det er dybt tilfredsstillende og ligger naturligt for os mennesker. Derfor tror jeg ikke, vi helt vil fravælge karrieren, selvom ordet for nogle kan have en negativ klang. Men jeg tror, at der kommer et oprør mod den voksende træthed i Danmark, som mange ikke længere vil acceptere. Flere føler sig udmattede, og det påvirker hverdagen, hvor mange knap har energi til andet end at smide sig på sofaen eller finde små frirum for at få ro. Udfordringen fremover bliver derfor at finde en balance, hvor vi både kan arbejde og have et liv i ’farver’ ved siden af.”

Anne-Marie Dahl:

”Der er allerede en tendens blandt de yngre generationer. Hos dem har karrieren ikke samme status som hos boomer-generationen, hvor den ofte har været en vigtig markør for succes og identitet. For mange unge er det værdier såsom mere tid til nærvær, en bedre balance mellem arbejde og fritid og fleksibilitet, der vægter højest. Netop fleksibilitet er blevet en central værdi, og derfor kan fremtiden måske byde på en model, hvor man arbejder forskelligt fra uge til uge – for eksempel 17 timer den ene uge og 55 timer den næste – afhængigt af ens livssituation, børn, ferier og egne præferencer. Det handler om frihed til at tilpasse arbejdet efter livet, ikke omvendt.”

Vil de flere og større pauser ske på bekostning af en endnu højere pensionsalder eller en pension, som indebærer alderssvarende arbejde på nedsat tid?

Pia Hauge:

”Hvis vi skal være længere på arbejdsmarkedet, sådan som det er planen, bliver det afgørende at skabe arbejdsliv, hvor vi kan holde balancen og undgå sygemeldinger. Fremtiden kræver, at vi forbliver skarpe og sunde i mange år, og at vi evner at lære nyt, håndtere forandringer og deltage i nye sammenhænge. Det nuværende arbejdsliv, hvor mange giver al deres energi til arbejdet og kun restituerer i ferier, holder ikke i længden. Vi skal i stedet indtænke pauser i måden, vi arbejder på, så restitutionen sker løbende i hverdagen frem for i korte ferier, der mister deres restituerende effekt allerede efter et par uger.”

Anne-Marie Dahl:

”Pensionsbegrebet er allerede under opbrud, og udviklingen peger mod et mere fleksibelt og individuelt tilpasset arbejdsliv, hvor pauser og pensionsmodeller bliver mere mangfoldige. Tidligere forestillinger om en fast pensionsalder ved 60 eller 67 år bliver udfordret af et arbejdsmarked, hvor mange seniorer stadig har både evnen og lysten til at bidrage, selvom de måske ønsker og har behov for mere skånsomme arbejdsforhold. Derudover er der en voksende tendens til, at nogle vælger at spare op selvstændigt for at kunne tage tidligere pauser eller trække sig tilbage på egne præmisser. For dem handler det om at prioritere livskvalitet og undgå at blive tvunget til at arbejde i en høj alder, medmindre de selv ønsker det.”

Kommer vi i fremtiden generelt til at prioritere andre ting og behov højere end karrieren?

Pia Hauge:

”At gå på arbejde handler om at bidrage, bruge sine evner og skabe noget sammen med andre. Det er dybt tilfredsstillende og ligger naturligt for os mennesker. Derfor tror jeg ikke, vi helt vil fravælge karrieren, selvom ordet for nogle kan have en negativ klang. Men jeg tror, at der kommer et oprør mod den voksende træthed i Danmark, som mange ikke længere vil acceptere. Flere føler sig udmattede, og det påvirker hverdagen, hvor mange knap har energi til andet end at smide sig på sofaen eller finde små frirum for at få ro. Udfordringen fremover bliver derfor at finde en balance, hvor vi både kan arbejde og have et liv i ’farver’ ved siden af.”

Anne-Marie Dahl:

”Der er allerede en tendens blandt de yngre generationer. Hos dem har karrieren ikke samme status som hos boomer-generationen, hvor den ofte har været en vigtig markør for succes og identitet. For mange unge er det værdier såsom mere tid til nærvær, en bedre balance mellem arbejde og fritid og fleksibilitet, der vægter højest. Netop fleksibilitet er blevet en central værdi, og derfor kan fremtiden måske byde på en model, hvor man arbejder forskelligt fra uge til uge – for eksempel 17 timer den ene uge og 55 timer den næste – afhængigt af ens livssituation, børn, ferier og egne præferencer. Det handler om frihed til at tilpasse arbejdet efter livet, ikke omvendt.”

Vil de flere og større pauser ske på bekostning af en endnu højere pensionsalder eller en pension, som indebærer alderssvarende arbejde på nedsat tid?

Pia Hauge:

”Hvis vi skal være længere på arbejdsmarkedet, sådan som det er planen, bliver det afgørende at skabe arbejdsliv, hvor vi kan holde balancen og undgå sygemeldinger. Fremtiden kræver, at vi forbliver skarpe og sunde i mange år, og at vi evner at lære nyt, håndtere forandringer og deltage i nye sammenhænge. Det nuværende arbejdsliv, hvor mange giver al deres energi til arbejdet og kun restituerer i ferier, holder ikke i længden. Vi skal i stedet indtænke pauser i måden, vi arbejder på, så restitutionen sker løbende i hverdagen frem for i korte ferier, der mister deres restituerende effekt allerede efter et par uger.”

Anne-Marie Dahl:

”Pensionsbegrebet er allerede under opbrud, og udviklingen peger mod et mere fleksibelt og individuelt tilpasset arbejdsliv, hvor pauser og pensionsmodeller bliver mere mangfoldige. Tidligere forestillinger om en fast pensionsalder ved 60 eller 67 år bliver udfordret af et arbejdsmarked, hvor mange seniorer stadig har både evnen og lysten til at bidrage, selvom de måske ønsker og har behov for mere skånsomme arbejdsforhold. Derudover er der en voksende tendens til, at nogle vælger at spare op selvstændigt for at kunne tage tidligere pauser eller trække sig tilbage på egne præmisser. For dem handler det om at prioritere livskvalitet og undgå at blive tvunget til at arbejde i en høj alder, medmindre de selv ønsker det.”

Arbejdsmarkedsforskere mener, at et arbejdsmarked i et opskruet tempo gør, at flere i øjeblikket ønsker flere og længere pauser. Vil det opskruede tempo stige eller falde i fremtiden?

Pia Hauge:

”Jeg tror, tempoet på arbejdsmarkedet vil fortsætte med at være højt, ikke mindst fordi digitale hjælpemidler gør det lettere at accelerere arbejdet. Men det er vigtigt at understrege, at vi selv har en mulighed for at sænke tempoet – både som ledere og medarbejdere. Det handler blandt andet om at tage små pauser, hvor man ikke lader sig rive med af det konstante pres. Små pauser sænker stressniveauet og hjælper os med at genvinde overblikket, så vi undgår at træffe dårlige beslutninger, som kun øger presset yderligere.”

Anne-Marie Dahl:

”Tempoet på arbejdsmarkedet ser ikke ud til at falde i den nærmeste fremtid. Det høje tempo lægger pres på mange, både fysisk og mentalt, hvilket ses via et stigende antal sygemeldinger og stress generelt. For nogle vil det føre til et behov for at tage flere pauser eller endda trække sig midlertidigt fra arbejdsmarkedet for at undgå at brænde ud. Det afhænger dog af, om man har økonomisk råderum til det. Pauser bliver ikke bare nødvendige men attraktive for mange, der ønsker en bedre balance i livet.”

Kommer vi i fremtiden til at arbejde flere eller færre timer, end vi gør i dag?

Pia Hauge:

”Der er stor interesse for at arbejde færre timer, men måske handler fremtiden mere om, hvordan vi arbejder, end hvor mange timer vi lægger på arbejdspladsen. Forskning viser, at man bliver mere kreativ, strategisk og empatisk, når man ikke føler tidspres. Derfor er det måske vigtigere at fokusere på de rette arbejdsforhold og på, hvad der giver gode resultater for hjernen og for arbejdet, frem for hvor mange timer man tilbringer ved et hæve-sænkebord. Balancen bliver afgørende. Hvis man hver dag sørger for at lade op, se sine venner, dyrke motion eller læse en bog, så bliver de lange karrierepauser måske mindre nødvendige. Det handler om at skabe en hverdag, hvor både arbejde og privatliv giver energi og mening.” 

Anne-Marie Dahl:

”Fremtidens arbejdsliv vil sandsynligvis blive mere individualiseret, og det gør det svært at give et entydigt svar på, om vi kommer til at arbejde flere eller færre timer. Jeg tror, at vores arbejdsliv kommer til at ændre sig, og vi vil i højere grad beskæftige os med opgaver som udvikling og samarbejde, der ikke nødvendigvis kan eksistere inden for faste tidsrammer. Samtidig kan fleksible arbejdsmodeller, hvor man planlægger arbejdstimer og opgaver mere frit, blive mere udbredte. Det kan eksempelvis indebære tilknytning til flere projekter og arbejdsgivere, frem for én fast arbejdsplads.”

Podcasts med Anne Skare

Hvad vi kommer til at lave på vores job i fremtiden? Og er det overhovedet muligt at se ind i krystalkuglen, når det kommer til fremtidens arbejdsliv?

Det dykker journalist og vært på podcasten Louise Graa Christensen og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ned i i tre podcasts.

Lyt til de tre podcasts med Anne Skare