Fremtidsforsker: Her er fem tendenser inden for fremtidens arbejdsliv

”Forskeren, der blev forelsket i fremtiden”. Sådan kunne overskriften på et portræt af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen måske lyde. Men at Anne Skare Nielsen skulle kaste sin kærlighed på fremtidsforskning lå ikke lige for, når man ser på hendes uddannelse. For hverken studierne i statskundskab eller biologi lagde op til en karriere som orakel. Men Anne Skare Nielsen er ikke meget for kassetænkning, og det er da trist at placere sig selv i en kasse og kun måtte være nysgerrig på noget, hvis man har en faglighed inden for området, mener hun.

På den anden side har interessen for fremtiden altid været der, ræsonnerer Anne Skare Nielsen, da Akademikerliv taler med hende for at få hendes take på fremtidens arbejdsliv:

”Jeg har altid troet på, at man kan forudsige fremtiden. Og jeg har altid elsket science fiction-film, for der kan du få masser af ideer om, hvad der venter. Tænkt bare på Star Trek, hvor iPad’ens forløber dukkede op. Så var der en, der så filmen og tænkte, at det var smart, hvorefter den rent faktisk kom. Jeg elsker den menneskelige forestillingsevne. Alt lige fra ligestilling til gulvvarme over p-piller til slaveriets ophør har været noget, som nogen forestillede sig, ville blive til virkelighed. Der har altid været futurister,” siger hun.

Anne Skare Nielsen fortæller, at hun egentlig aldrig har vidst, hvad hun ville. Hverken som barn eller som menneske i det hele taget. Men da hun som nyuddannet så et jobopslag fra Institut for Fremtidsforskning, søgte hun det. Også selvom hun ikke anede, hvad det var. Herfra har hendes karriere ført hende vidt og bredt – fra diverse poster i råd og præsidier over tv-vært på programmet ’NewScience’ og forfatter til blandt andet bogen Fremtidssans til stifter af virksomheden Universal Futurist, hvor hun i dag arbejder med at forudsige fremtiden.

En revolution inden for arbejdsliv er undervejs

Et af de områder inden for fremtidsforskning, der især optager Anne Skare Nielsen, er fremtidens arbejdsliv.  

”Fremtidens arbejdsliv er interessant, fordi det handler om mere end bare løn og titel – det handler om vores værdier og identitet. Vi står midt i et paradigmeskifte fra 'mere' til 'bedre,' hvor arbejdet bliver en arena for at skabe mening og fællesskab i stedet for blot at jagte resultater. Den gamle “tribale” tankegang er ved at dø, og fremtiden kræver, at vi omstiller os til en planetær forståelse, hvor vi arbejder sammen for at løse store, vilde problemer,” siger hun.

Faktisk er det en revolution i vores måde at leve og arbejde på, mener hun.

”Arbejdsmarkedet gennemgår lige nu en game changer-fase, hvor gamle regler smuldrer, og helt nye muligheder opstår. Vi ser en bevægelse væk fra hierarkier og hamsterhjul over mod frihed, fleksibilitet og mening. Folk vil ikke bare have et job – de vil have et kald.”

Og det gælder ikke mindst for akademikere:

”Akademikere står lige nu i et eksistentielt opgør med ideen om, at succes måles i lange arbejdstimer, tykke CV’er og prestigefyldte titler. Fremtidens arbejdsliv handler ikke om mere arbejde, men om en bedre balance mellem liv og indsats. Det handler om at bruge sin viden til at skabe reel værdi uden at knække sig selv på vejen.”

Fem tendenser inden for fremtidens arbejdsliv 

Anne Skare Nielsen ser en lang række områder, hvor vores arbejdsliv allerede er under forandring, og hvor hun mener, det vil ændre sig markant. Her peger hun på fem bevægelser, hvor vi kommer til at mærke forandringens vingesus, og hvor flere nok allerede har fornemmet brisen.

1. Fra travlt til trivsel

De bedste arbejdsgivere vil begynde at bruge adaptive systemer, tracking og lavpraktisk feedback til at skabe arbejdspladser, der fremmer trivsel. Det kan være fleksible arbejdstider, bedre ledelsesværktøjer og proaktive sundhedsinitiativer. Der er allerede arbejdspladser, der har en trivselcoach, og nogle steder er regler om børns sygedage ændret, så børneforældre har ret til et ubegrænset antal.  
 
Travlhed kommer ikke nødvendigvis til at forsvinde, men vi vil begynde at tænke over kvaliteten af vores travlhed. Fremtidens arbejdskultur vil i højere grad handle om meningsfuldhed, balanceret energi og trivsel som en strategisk prioritet fra virksomhedernes side. Der vil samtidig komme flere krav om tid til fordybelse og ro fra medarbejderne. Konkret kunne det for eksempel udmønte sig i krav om, at møder ikke ligger i kø efter hinanden, og at man får reflektionstid efter kurser og arrangementer. Man kan sagtens have travlt i perioder. Men vi skal også have tid til restitution, præcis som vi i har erkendt, at der er behov for i sportens verden. 

Læs mere om tendensen: Travlhed som statussymbol på arbejdspladsen vil miste værdi i fremtiden

2. Fra AI til AI Teams

Mennesker kommer ikke til at blive udkonkurreret af kunstig intelligens, men deres job kan blive overtaget af mennesker, der formår at samarbejde med AI.  

AI vil i stigende grad tage sig af rutinepræget arbejde, hvilket frigør os til at fokusere på kreativitet, innovation og relationer. Det betyder, at arbejdslivet kan blive både sjovere og mere meningsfuldt, men det kræver, at vi lærer at se AI som en partner.  
 
Der vil være job, der forsvinder, men også mange nye, der opstår. Fremtidens job kræver mere menneskelighed – kreativitet, empati og kritisk tænkning – mens tekniske færdigheder i samarbejde med AI også vil være i høj kurs. Fleksibilitet og evnen til at lære bliver altafgørende.  

Læs mere om tendensen: Eksperter om AI’s indtog: ”Vi står på nippet til en revolution”

3. Hierarkier og teams vs. communiteams 

Topstyrede, hierarkiske organisationer med mange afdelinger vil blive afløst af selvledende teams. Alle vil i højere grad komme til at tage ansvar for en fælles vision, og communiteamet vil bruge meget tid på at skabe deres egen samhørighed. Så bliver der til gengæld heller ingen opgaver, de ikke kan løse.  

Overgangen til communiteams kan give udfordringer, da det er en massiv kulturel omstilling. Mange medarbejdere og ledere kan føle sig utrygge, fordi de pludselig skal navigere uden klare rammer. Magten skrider, og frygten for at miste kontrol eller blive irrelevant kan skabe modstand.

Balancen vil opstå, når virksomheder kombinerer klare visioner og mål med friheden til at finde egne løsninger.

Det handler om at give rammer, men ikke låse fast. Feedback-kultur og løbende facilitering er nøglen – samt en forståelse for, at ikke alle teams – eller mennesker – behøver at være selvledende hele tiden.  

Læs mere om tendensen: Eksperter: Fremtidens arbejdspladser får flere selvledende teams

4. Fra pension til pause 

Vi skal holde længere på arbejdsmarkedet, og derfor vil vi i stigende grad holde pauser undervejs i arbejdslivet frem for at arbejde konstant frem til pensionsalderen.  

Når den estimerede levealder for børn i dag, er 100-120 år, så vil det fremadrettet give mindre og mindre mening at indrette systemet på den måde. I stedet kommer folk til at arbejde hele livet, men med lange pauser. Vi kommer til at have mulighed for at tage nogle års pause, når vi har små børn eller tage os tid til at videreuddanne os eller bruge tid på vores interesser midt i livet.

Nogen holder allerede pauser, hvis de vel og mærket har penge til det, men det ville give god mening, hvis pause-samfundet bliver institutionaliseret. Nogle mener, at det bliver dyrt, men her skal vi huske, hvor meget stress for eksempel koster samfundet. Vi ved, at en mark skal ligge brak i perioder for ikke at udpine jorden, og det samme gælder for mennesker.  

Senere generationer kan meget vel komme til at sidde og undre sig over, hvorfor det på nogen måde gav mening at arbejde 37 timer i stedet for at arbejde 80 timer om ugen i nogen perioder og fem timer i andre perioder alt efter, hvor man befinder sig i tilværelsen.

Læs mere om tendensen: Eksperter: Flere pauser og større fleksibilitet vil præge fremtidens arbejdsliv

5. Fra forfremme op til forfremme hen 

Ifølge nye undersøgelser er det omkring 20-25 procent af voksne i Europa, der synes, deres job er meningsløst, så potentialet for at forme fremtidens arbejdsglæde er enorm.

Hvor det tidligere – og mange steder stadig – handler om at blive forfremmet og ”komme videre”, vil man i fremtiden blive forfremmet hen. Hen til det, man selv synes, er sjovt, spændende og meningsfuldt. Det kræver, at man ved, hvad det er ved at have tid til og få hjælp ude i virksomhederne til at finde ud af det . Men som akademiker bliver det ikke ledelsens ansvar at skabe motivation, mening og retning. Det er en personlig og fælles opgave. Formår man at komme i mål med det, behøver man ikke at sige op for at genopfinde sig selv.

Man kan skabe den karriere, man drømmer om, i det job man allerede sidder i. Når man griber trenden “forfremme hen og ikke op”, så tvinger man sig selv til at blive en aktiv medspiller.  

Læs mere om tendensen: Mening og glæde eller penge og prestige – hvad bliver vigtigst i fremtidens arbejdsliv?

Podcasts med Anne Skare

Hvad vi kommer til at lave på vores job i fremtiden? Og er det overhovedet muligt at se ind i krystalkuglen, når det kommer til fremtidens arbejdsliv?

Det dykker journalist og vært på podcasten Louise Graa Christensen og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ned i i tre podcasts.

Lyt til de tre podcasts med Anne Skare