Fyringen ramte mig på min stolthed og min tro på egne evner

”Det er en underlig følelse, for jeg har aldrig prøvet at blive fyret før. Og selvom jeg med sikkerhed kan sige, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at lykkes med at drive den digitale udvikling, gør det alligevel ondt. Ondt på min stolthed og forfængelighed. Ondt på mit billede af mig selv. Det er i det lange løb sikkert sundt nok, men det kan godt være lidt hårdt lige nu.”

Citatet står ikke skrevet i en dagbog eller i en sms til en tæt kollega, men på LinkedIn, hvor det foreløbig har fået mere end 160.000 visninger og over 100 kommentarer. Ordene er 38-årige Uffe Alici Pedersens, og det er helt bevidst, at han valgte at beskrive de følelser, han oplevede, da han blev fyret, åbent og ærligt til skue for omverdenen.

Jeg synes, man ser rigtig mange eksempler på indpakket kommunikation, men jeg ville ikke lægge skjul på, hvad der var sket. Jeg står inde for det arbejde, jeg har udført og ville også gerne signalere, at jeg ikke skammer mig, for det er jo ikke, fordi jeg har taget af kassen, siger han og fortæller, at han blev mødt med stor omsorg og hjælpsomhed fra både bekendte og fremmede efter sit opslag.

"Folk skrev alt fra, at man ikke har haft et rigtigt arbejdsliv, før man har prøvet at blive fyret, til at det var et stort tab for arbejdspladsen, der opgav mig. Det var virkelig dejligt og varmede meget. I starten så jeg pludselig alle muligheder stå åbne, og jeg var virkelig glad for alle de rosende ord og anerkendelser fra tidligere kolleger og samarbejdspartnere. Men da det så ebbede ud med rygklapperierne, blev det lidt tomt, og tvivlen begyndte alligevel at nage."

Sådan siger Uffe Alici Pedersen, da Akademikerliv møder ham over en kop kaffe for at tale om, hvordan han reagerede på at blive fyret, hvordan han vil komme videre, og hvilke råd, han vil give til andre i samme situation.

Vidste godt, hvad klokken var slået

Uffe Alici Pedersen var rykket fra en stilling som målgruppechef på TV2 ØSTJYLLAND til endnu en prominent stilling som redaktionel analysechef på Jyllands-Posten. Her skulle han arbejde med digitale transformationer, og sørge for at mediet blev bedre til at nå sine brugere online. Selvom han efter en rum tid kunne se, at han stødte hovedet mod en mur i forhold til at rykke organisationen i den retning, han havde sat for den digitale udvikling, kæmpede han inden for de rammer, der var og var langt fra på vej ud ad døren. Derfor undrede det ham også, da dagsordenen pludselig blev ændret til et af hans ugentlige møder med chefen.

"Der kunne jeg godt regne ud, hvad klokken var slået, for vi stod midt i en stor sparerunde. Det lå bare slet ikke i kortene, at det var min stilling, der skulle nedlægges, og jeg havde virkelig svært ved at finde ud af, hvilket ben, jeg skulle stå på," siger han.

Et par lysstråler trænger ind gennem caféens vindue og rammer Uffe Alici Pedersen, der er iført en lys grå rullekravebluse og jeans. Han husker tilbage på situationen, hvor ordet 'fyret' ramte ham og kigger ud ad vinduet for at genkalde sig situationen:

"Under selve samtalen reagerede jeg helt rationelt og roligt. Lige bagefter gik jeg en tur for at få noget frisk luft og købte churros med en ordentlig omgang Nutella. Jeg ringede også til min kone og min nærmeste kollega og fortalte dem om situationen.”

Egentlig stod det klart for Uffe Alici Pedersen, at fyringen ikke grundede i utilfredshed, men i økonomiske vilkår.

"Selvom jeg rationelt sagtens kunne overbevise mig selv om, at jeg er dygtig, og at det ikke har noget med min indsats at gøre, ramte det mig på min stolthed, min forfængelighed og min tiltro til mig selv," siger han.

Kunne ikke trække stikket

Adspurgt om, hvorfor fyringen ramte så hårdt, når han vidste, at det ikke var utilfredshed hos arbejdsgiveren, der lå til grund, kigger Uffe Alici Pedersen ud af vinduet for at granske sin hjerne, indtil han finder det rette svar:

"Jeg tror, det har at gøre med, at man investerer en stor del af sig selv i sit arbejde, og at ens evne til at lykkes professionelt er en stor del af ens personlige succesfortælling. Så når man bliver ramt af en fyring føles det som en meget brat slutning på den fortælling, og det er helt ude af ens egne hænder."

Selvom han heller ikke normalt er typen, der haster ordene igennem eller møder op til hverdag i jakkesæt, er det alligevel en helt ny situation for ham, at han har tiden og muligheden for ikke at tage hensyn til en arbejdsplads. Egentlig var planen umiddelbart efter fyringen, at han netop kun skulle tage hensyn til sig selv og gennemtænkte, hvilken retning, han ønskede at gå i karrieremæssigt. Ville han blive i mediebranchen eller gå i en helt anden retning? Gå efter en fastansættelse eller blive selvstændig?

"Jeg tænkte, jeg ville trække stikket en måneds tid, men den plan kunne jeg ikke en gang finde ud af at overholde i tre dage. Egentlig ville jeg gerne have været længere i overvejelsen, men jeg havde behov for at prøve at 'fikse' min situation," siger han.

Uffe Alici Pedersen havde i en rum tid gået og leget med tanken om at blive selvstændig, imens han var i fast job, for måske der var andre i branchen, der kunne bruge en konsulent med ekspertviden inden for indsigter i at omsætte data til handling, digital transformation og viden om brugeradfærd?

"Jeg begyndte hurtigt at stikke følere ud for at se, om der kunne tegne sig konturerne af en bæredygtig forretning. Og jeg fik god energi af, at dem, jeg kontaktede, gav positiv respons og sagtens kunne se for sig, at de kunne gøre brug af min viden."

Et spark bagi til en ny begyndelse

Selvom titlen som selvstændig ikke kom på baggrund af en bevidst beslutning, men en fyring, ser Uffe Alici Pedersen det som en god anledning til at realisere ideen. Han fortæller uden at tøve, at han ikke ved, om tilværelsen som selvstændig er noget, han vil trives i, men han kan godt se freelancetilværelsen for sig:

"Jeg har helt klart lyst til at prøve det af og se, om det kan bære. Det er en tanke, der er vokset, og nu har jeg fået et spark bagi og en mulighed for at prøve det af. Måske viser det sig, at jeg har svært ved at forlige mig med arbejdsformen, hvor man hele tiden skal ud og hive sin månedsløn hjem -  det er svært at vurdere, hvordan jeg vil reagere som person," siger han.

Men selv om der ligger bekymringer og udfordringer i titlen som selvstændig, ser Uffe Alici Pedersen det også som en mulighed for mere frihed.

"Det gælder både i forhold til min familie og mine venner, og i forhold til, at man måske kan komme ind i organisationer og være lidt mere bramfri, fordi man ikke er afhængig af at følge en intern politisk dagsorden," ræsonnerer han.

Men Uffe Alici Pedersen glæder sig over, at han p.t. ikke behøver at gå fra hus og hjem, sådan som det kunne være tilfældet for nogen. Og faktisk ligger de første opgaver allerede klar til ham.

"Jeg er stadig mentalt i en testperiode for at se, hvordan det hele fungerer, for på en eller anden måde føler jeg mig heller ikke 100 procent afklaret med, at mediebranchen er der, hvor jeg skal være. Og oppe i mit hoved er der altid et bud på en plan B og en plan C, hvis nu plan A viser sig ikke at fungere," slutter han.