Har du overvejet at droppe ud af dit studie? Så er du ikke alene

Måske foretrak du alligevel klasseundervisning frem for forelæsninger? Måske var der for meget teori frem for praktiske øvelser? Måske var det sociale liv bare en skuffelse? 

Der kan være mange årsager til, at man som studerende vælger at droppe ud af det studie, man har valgt. Men fælles er dog, at det ofte ikke er nogen nem beslutning, men noget, man kan have brug for sparring til, før man er sikker i sit valg - hvis man da overhovedet nogensinde bliver det. 

Det fortæller studievejleder og specialkonsulent ved DTU, Kathrine Hougaard Madsen. 

“Studietvivl og tvivl generelt er noget, der i perioder kan fylde en del hos de studerende. Så det er emner, vi ofte hjælper de studerende med at reflektere over. Et eksempel kan være at tale om tvivl som et vilkår og en naturlig følgesvend i livet, og den erkendelsesproces, der ligger i at favne det vilkår, at der i de valg, vi træffer, altid følger fravalg og deraf også ofte tvivl,” siger hun. 

Hun understreger, at uanset hvad årsagen er til, at man overvejer at droppe ud, så tager studievejledningen altid udgangspunkt i den enkelte: 

“Selvom det måske er ens drømmeuddannelse, så kan man sagtens opleve at stå i en livssituation, som gør, at man ikke kan studere lige nu. Så der taler vi med de studerende om de forskellige muligheder, der findes, som for eksempel at søge orlov eller at tage færre kurser i en periode, samt hvad mulighederne er for at genoptage studiet,” siger hun. 

Fokus på kerneydelsen

I dag er det hver tredje studerende, der dropper ud af en videregående uddannelse, viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut. Tallet har overordnet set ligget stabilt igennem en længere årrække, fortæller områdechef Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der har forsket i, hvorfor de studerende falder fra. 

“Der er mange universiteter, der er meget interesserede i at forbedre frafaldet, blandt andet fordi der også er økonomi i det,” siger han. 

Han understreger dog, at der især er én ting, som universiteterne kan gøre for at fastholde de studerende: 

“Universiteterne har måske haft en tendens til ofte at satse på supplerende indsatser, hvor de har forsøgt at nå dem, der er frafaldstruede, for eksempel med kurser i studieteknik. Men hvis man for alvor vil gøre noget ved frafaldet, så tyder vores analyser på, at man i stedet bør fokusere på kerneydelsen,” siger Bjarke Tarpgaard og uddyber: 

“Det handler for eksempel om at fremme det faglige engagement gennem et systematisk arbejde med god undervisning og gode studiemiljøer. I praksis kan det dog være nemmere sagt end gjort, fordi mange undervisere har deres egen foretrukne måde at undervise på, og der kan være en større eller mindre interesse for at udvikle sin undervisning,” siger han. 

Forventninger versus virkelighed 

Eva Lykkegaard er lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på SDU og forsker blandt andet i frafald på videregående uddannelser. Hun deler Bjarke Tarpgaards betragtninger: 

“Der kan være stor forskel på, hvordan de studerende bliver inddraget i undervisningen, hvor aktive de studerende selv er, eller om de får feedback i de forskellige fag. Det kan være svært at navigere i for nogle, hvis de ikke kan afkode, hvad der forventes af dem. Derfor kan det være en god ide at tydeliggøre overfor de studerende, at der kan være forskelle, så det bliver nemmere for dem, og de ikke bliver skuffede i forhold til de forventninger, de havde inden studiestart,” siger hun. 

Hun mener, at kløften mellem de studerendes forventninger til studiets indhold, og hvordan det reelt opleves, kan forbedres ved blandt andet at se nærmere på, hvordan uddannelserne brander sig selv over for de studerende: 

“Jeg tror ikke, vi kan undgå frafald fra videregående uddannelser, men jeg tror, vi kan mindske det. For eksempel ved at se på den måde, universiteterne rekrutterer og informerer om uddannelserne på. Så man for eksempel tydeliggør, hvordan undervisningen reelt foregår på hver enkelt uddannelse,” siger hun og uddyber:  

“Det kan være, at man på én uddannelse det første år kun har ’værktøjsfag’. De gør, at man senere hen kan dykke mere ned i uddannelsens kernefaglighed. Hvis man ikke ved det, inden man starter, så bliver det måske svært på første år, når man så står i det," siger Eva Lykkegaard. 

Et oplyst grundlag 

Tilbage i studievejledningen, hvor de studerende ofte søger hjælp, hvis tvivlen nager, fortæller Kathrine Hougaard Madsen, at der ofte opstår tanker om, hvad der skal ske i fremtiden, hvis de træffer beslutningen om at droppe ud. 

“Jeg møder flere studerende, der er bekymrede for, at de så kommer senere ud på arbejdsmarkedet. Mange føler sig pressede til at færdiggøre deres studie på normeret tid. Men der synes jeg, vi er gode til at udfordre dem på det. For eksempel ved at spørge, om det halve år, de måske bliver forsinkede, ikke er det værd, frem for måske at brænde sammen, hvis det er derfor, de overveje at stoppe,” siger hun. 

Opfordringen fra Kathrine Hougaard Madsen lyder altid, at det er en god ide at søge råd og vejledning, hvis man som studerende kommer i tvivl om, hvorvidt man har truffet det rigtige studievalg. 

“Vi går ikke ind for at holde på de studerende. De skal være der, fordi det er det rigtige for dem. Vi er der for at hjælpe dem med at træffe et valg på et oplyst grundlag, så de ikke dropper ud af de forkerte årsager, og “nissen” så bare flytter med. Vi stiller reflekterende spørgsmål, som for eksempel: Hvad tænker du, du med fordel kan gøre for at undgå at havne i samme situation næste gang, du starter på et studie?, siger hun og tilføjer: 

“De studerende er eksperter i eget liv, og studievejledningen kender regler, rammer, muligheder og konsekvenser. Så når de har en samtale med os, kobler vi deres ekspertviden om dem selv sammen med vores viden, og forhåbentlig gør det så til sammen, at de føler, at det var det rigtige for dem at melde sig ud på det tidspunkt,” siger hun.