Af Morten Bjerregaard
Selvom Danmark ofte bliver fremhævet som et af verdens mest ligestillede lande, er der fortsat markante udfordringer og barrierer for kvinder på det danske arbejdsmarked.
For selvom løngabet mellem mænd og kvinder er svundet de sidste to årtier, så er forskellen ifølge Danmarks Statistik stadig på omkring 12 procent i mændenes favør. Derudover er kvinder stadig stærkt underrepræsenterede i topledelser og bestyrelser, og seksuel chikane er et udbredt problem – specielt i mandsdominerede brancher.
Akademikerliv har spurgt Mette Verner, der er seniorforsker i VIVE, hvor hun forsker i køn og identitet og ligestilling, og Tine Birkelund Thomsen, juridisk projektchef i ligebehandlingsafdelingen hos Institut for Menneskerettigheder, om hvilke udfordringer der er, når det gælder ligestilling i 2025 – og hvad der skal til, for at vi kommer den nærmere.
Manglende ligeløn
Når man taler om ligestilling er noget af det første de fleste tænker på, ligeløn – eller manglen på samme. I 2023 tjente den kvindelige befolkning i gennemsnit 12,4 procent mindre end den mandlige.
Ifølge Tine Birkelund Thomsen viser en undersøgelse fra VIVE fra 2020, at en stor del af årsagen til løngabet beror på erfaring, fravær og et kønsopdelt arbejdsmarked.
”85 procent af lønforskellen kan forklares med disse faktorer, mens 15% ikke umiddelbart kan forklares,” siger hun.
Løngabet er dog blevet mindre gennem årene, og Tine Birkelund Thomsen forventer, at udviklingen fortsætter i samme retning. Blandt andet vil indførelsen af øremærket barselsorlov spille en væsentlig rolle i at mindske lønforskellen, vurderer hun.
”Vi kan se, at fædre og medmødre holder længere orlov på tværs af kommuner og brancher. Den lønforskel, der typisk opstår efter første barn, ser ud til at blive mindsket med øremærket forældreorlov. Men der er stadig en udfordring i, at kvinder i højere grad tager barnets sygedage og omsorgsdage, hvilket kan påvirke deres løn og karriereudvikling.
Zoomer man for eksempel ind på den manglende ligestilling, når det kommer til barns sygedage, viser en undersøgelse fra 2024 fra Dansk Arbejdsgiverforening blandt andet, at selvom det går fremad, vil det - hvis udviklingen fortsætter som den har gjort med samme tempo og nedadgående tendens – først vil være i 2043, at vi har en ligelig fordeling mellem barnets sygedage.
Kvinder bliver groft sagt stadig sygeplejersker, og mænd bliver ingeniører.
Mette Verner, seniorforsker hos VIVE
Et andet initiativ til at bekæmpe den uforklarlige del af lønuligheden er lønåbenhed, hvor det bliver synligt, hvad du og dine kolleger tjener, så man kan sammenligne løn på tværs af stillinger og erfaring. I 2026 skal et løngennemsigtighedsdirektiv fra EU træde i kraft i Danmark, hvis formål er at sikre, at mænd og kvinder får lige løn for samme arbejde eller af arbejde af samme værdi.
”Vi forventer, at de tiltag vil skubbe udviklingen i den rigtige retning, selvom der stadig er lang vej igen,” siger Tine Birklund Thomsen.
Arbejdsfordelingen i hjemmet
Et af de helt store emner i ligestillingsdebatten herhjemme har den seneste tid været arbejdsfordelingen i hjemmet og debatten om mental load. For undersøgelser viser, at det stadig er kvinder, der udfører størstedelen af arbejdet i hjemmet og familien, og det har ifølge Mette Verner negative konsekvenser for kvinders karrieremuligheder.
”Det har betydning for, hvilken arbejdskraft, de er. Selvom mændene ofte deltager i hente og bringe-opgaver, er det stadig kvinderne, der typisk tager ansvaret, når børnene bliver syge, eller når der skal tages omsorgsdage. Hvis vi holder det op imod en mandlig medarbejder, som ikke tager det ansvar, så påvirker det selvfølgelig, hvilke arbejdsopgaver kvinder får, hvilken løn de får, og hvilke jobs de kan få fremadrettet,” siger hun.
De seneste tal viser, at 81 procent af samtlige registrerede bestyrelsesmedlemmer i Danmark er mænd, så der er lang vej til noget, der minder om ligestilling.
Tine Birkelund Thomsen, Institut for Menneskerettigheder
Den førnævnte øremærkede barsel til mænd er en af de ting, som muligvis kan have en positiv effekt, når det handler om ligestilling i hjemmet, men det er endnu for tidligt at vide med sikkerhed, mener Mette Verner.
”Vi ved endnu ikke, om det på længere sigt betyder, at mændene også tager mere ansvar senere, for eksempel når børnene er syge eller skal følges til fritidsaktiviteter efter skole," siger Verner og tilføjer: "Der skal jo også lige gå lidt tid, før vi kan undersøge, om det har en reel effekt, eller om det blot betyder, at kvinder kommer tidligere tilbage på arbejdsmarkedet."
Få kvinder i topledelse og bestyrelser
Det halter stadig med at få kvinder ind i topledelser og i bestyrelser, selvom de største virksomheder ifølge Mette Verner efterhånden er ved at forstå vigtigheden af det.
”Men der er stadigvæk virkelig langt til det, man vil kalde ligestilling. Og ser man på de mindre virksomheder, så er man virkelig langt fra.”
Tine Birkelund Thomsen påpeger ligeledes, at for få kvinder i ledelse og bestyrelser er et ligestillingsproblem.
”De seneste tal viser, at 81 procent af samtlige registrerede bestyrelsesmedlemmer i Danmark er mænd, så der er lang vej til noget, der minder om ligestilling.”
I et forsøg på at rette op på skrævvridningen er en ny kønsbalancelov trådt i kraft i 2025. Den forpligter store børsnoterede virksomheder til at sikre, at mindst 40 procent af bestyrelsen består af det underrepræsenterede køn. Ifølge Tine Birkelund Thomsen er loven et positivt tiltag.
”Forventningen er, at hvis der er flere kvinder i de øverste ledelseslag, så vil det også have en afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og på kvinders økonomi. Derudover peger forskning på, at en større andel af kvinder i bestyrelser kan bidrage til god selskabsledelse.
Kønsopdelt arbejdsmarked
En anden stor udfordring for ligeløn mellem kønnene er, at det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt.
”Kvinder bliver groft sagt stadig sygeplejersker, og mænd bliver ingeniører,” siger Mette Verner, der tilføjer, at mange typiske kvindefag er lavere lønnede end traditionelle mandefag.
Ifølge Mette Verner har vi også et mere kønsopdelt uddannelsesvalg, end man eksempelvis har i Sydeuropa. En af forklaringerne kan være, at kvindefrigørelsen i 1970’erne betød, at kvinder trådte ud på arbejdsmarkedet – men i pleje- og omsorgsfag, fordi velfærdsstaten tog over på børnepasning og ældrepleje.
Færre kvinder vælger også de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathmatics) - også selvom de har stærke matematiske evner. Ifølge Mette Verner kan det både skyldes kulturelle normer og matematikangst.
Løsningen er ikke at tvinge kvinder til at tage den type uddannelser, men i stedet at gøre dem mere attraktive, mener hun.
"Man bør starte i folkeskolen og arbejde med forestillingen om, hvem der er gode til matematik. Det skal stå tydeligt frem, at STEM-fag ikke kun handler om hardcore atomfysik, men at det også kan bruges i mange praktiske sammenhænge. Vi ser, at der kommer flere kvinder på ingeniøruddannelserne, men det går langsomt,” siger Mette Verner.
Seksuel chikane på arbejdspladsen
Seksuel chikane på arbejdspladsen er stadig et stort problem på den moderne arbejdsplads og på uddannelsesinstitutioner, og det går ud over ligestillingen.
”Mere end hver fjerde kvinde angiver at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane på arbejdspladsen, mens det gælder lidt under hver femte mand. Ser man udelukkende på seksuel chikane rammer det kvinder dobbelt så hyppigt som mænd,” siger Tine Birkelund Thomsen, der tilføjer, at det ofte forekommer i serviceorienterede fag og i mandsdominerede brancher, hvor kvinder er ansat.
Ifølge Tine Birkelund Thomsen er der de seneste år sket fremskridt på det lovgivningsmæssige område, men der mangler stadig viden for at kunne skabe den kulturændring, der er nødvendig.
”Hvis vi skal bekæmpe seksuel chikane, så handler det om, at der skal en kulturændring til – særligt i de brancher, hvor det er hyppigst. For konsekvenserne for ofrene kan være alvorlige, og føre til, at man siger sit job op, frafalder sin uddannelse og oplever psykiske konsekvenser,” siger Tine Birkelund Thomsen.
