Af Lene Lykke Hovmand
Det er en proces at lære at skrive gode akademiske opgaver, og måske har du under tidspres op imod deadline en enkelt gang eller to fået tanken: Hvor vigtigt er det lige, at jeg beviser, at jeg kan sætte kommaer? For nogle kan det at sætte kommaer virke som en ubetydelig ting i forhold til det højere formål; at vise, at man behersker sit faglige stof. For andre er det netop vigtigt, fordi det er et element i evnen til at formidle fagligt indhold.
Og én ting er kommaer: Hvad med problemformuleringen og strukturen i opgaven. Skal du have helt styr på det selv, eller er det okay at række ud og bede om hjælp?
Akademikerliv har spurgt to erfarne rådgivere, hvordan du skal forholde dig til at få hjælp til dine opgaver. Lotte Rienecker er pædagogisk konsulent og forfatter til en lang række lærebøger om akademisk opgaveskrivning, blandt andet bogen Den gode opgave – kort fortalt. Paul R. Metelmann er ekstern lektor på RUC og har mange års erfaring som opgavevejleder på RUC og tidligere på blandt andet KU, ITU, CBS og DMJX.
1: Må mor sætte kommaer i dine opgaver?
Konsulenten:
”Det er ikke sådan, at forældre ikke må hjælpe, men du skal overveje, om det er i din interesse på lang sigt. Hvis du for eksempel selv en gang i fremtiden skal stå foran en gruppe af mennesker og skrive noget på en tavle, vil du måske ikke være helt komfortabel ved tanken om de fejl, du potentielt begår.”
”Og så skal du i øvrigt også overveje, om mor – eller hvem du end beder om hjælp – nu også virkelig er god til at sætte kommaer. Der er rigtig mange mennesker, der selv synes, de er gode til at sætte kommaer, men hvor det viser sig, at de ikke er så skrappe til det, som de selv synes. Faren ved at bruge andre til at hjælpe dig med kommaer såvel som med korrekturlæsning er, at de kan lave fejl, og det er dig selv, der skal stå til ansvar for dem.”
”Vær bevidst om dine valg, og vær kritisk over for den autoritet, du vælger at få hjælp fra. Dernæst vil jeg råde dig til at få hjælp, som du kan lære noget af. Hvis jeg var studerende og fik min mor til at sætte kommaerne, så ville jeg bede hende om at forklare mig, hvorfor hun gør, som hun gør, og ikke bare sætte ”hak ved den” og dermed ikke lære noget af det. I virkeligheden er det bedre, hvis du har tid til at tjekke Dansk Sprognævn eller sproget.dk og læse, hvad der står om kommaer.”
Underviseren:
”Ja, selvfølgelig må mor hjælpe med kommaerne med den undtagelse, at hvis det er en opgave, der handler om vise, at man kan sætte kommaer, så skal du selvfølgelig gøre det selv. Det kan give mening at få hjælpen, fordi det for det første helt basalt er meget svært at læse korrektur på noget, man selv har skrevet, og for det andet fordi det simpelthen er svært at sætte kommaer.”
“Jeg citerer ofte en af mine underviserkollegaer, som fortalte at han engang mødte en professor, som blandt andet havde været formand for Sprognævnet. Professoren sagde dengang: ”Der er to mennesker i Danmark, der kan sætte korrekt grammatisk komma. Jeg er den ene, og den anden er død.” Så det er bare for at sige, at selvfølgelig må man få hjælp, og der er forskellige redskaber, man kan bruge. Word har haft stave- og grammatikkontrol i mange år, og visse AI-redskaber kan bruge grammatikfunktioner.
Om eksperterne
Konsulenten:
Lotte Rienecker er pædagogisk konsulent og læremiddelforfatter. Hun har i over 30 år arbejdet med akademisk skrivning, skrive- og undersøgelsesprocesser, undersøgelsesdesign og problemformuleringer, videnskabelige artikler med mere. Hun er forfatter til flere bøger om opgaveskrivning, blandt andet Den gode opgave – kort fortalt i samarbejde med Peter Stray Jørgensen.
Underviseren:
Paul R. Metelmann er ekstern lektor på Roskilde Universitet og underviser på kommunomuddannelsen (efteruddannelse af offentligt ansatte). Har tidligere undervist og vejledt på blandet KU, ITU, CBS og DMJX og har sammen med Henriette Lungholt skrevet undervisningsbogen ’Hvem spiser boller i karry – en introduktion til samfundsvidenskabelig metode’. Desuden er han faglig støttelærer for studerende med forskellige udfordringer.
2: Skal du udforme problemformuleringer helt selv?
Konsulenten:
”Nej, du må bede om hjælp fra alle. Du må læse bøger om opgaveskrivning, du må bruge online ressourcer, og du må også gerne spørge AI, men du skal bruge det til inspiration. Kan du få nogle ideer, som du ikke selv havde fået? Er der nogle andre vinkler på det, som kan inspirere dig til at gå i en bestemt retning?”
”Din vejleder på opgaven er selvfølgelig din primære kilde til at få den virkelig kvalificerede hjælp og til at svare dig på, om din problemformulering er fagligt relevant og måske endda eksemplarisk for dit fag, så du virkelig lærer noget og får brugt relevante metoder.”
”Mange bruger AI til at generere problemformuleringer, og det kan godt være, at du på den måde kommer frem til nogle gode spørgsmål, men du skal spørge dig selv: Kan jeg rent faktisk undersøge det her? Har jeg metoder til det? Det er nemt at få spyttet uforpligtende spørgsmål ud, men det helt store spørgsmål er, hvad du kan forpligte dig på med de materialer og den tidsramme, du har til rådighed.”
Underviseren:
”Få endelig hjælp til problemformuleringen, men kun hvis hjælpen er sker i dialog med andre. Det, synes jeg, bør være overskriften for al hjælp til dine opgaver. Dialogen er vigtig. Jeg underviser på Roskilde Universitet, hvor opgaverne typisk bliver lavet i grupper, og så opstår dialogen af sig selv. Men hvis de studerende skriver individuelt, opfordrer jeg også til, at de bruger deres medstuderende til sparring. Vi lærer rigtig meget af at være i dialog med andre om problemstillinger, og i virkeligheden bliver vi aldrig helt færdige med at finde ud af, hvad den gode problemformulering egentlig er, for den skifter, efterhånden som vi finder ud af noget nyt.”
“Dialogen kan også være at gå ud at interviewe nogen om emnet, du skal skrive om. Der er en metode, som er udviklet inden for IT-verdenen. Den hedder en ’Quick and dirty’ og handler om, at man går ud og får indsamlet viden på en hurtig måde. Hvis du for eksempel er ingeniørstuderende og skal udvikle et nyt design, vil det være en fordel at tale med nogle brugere allerede fra starten for at få nogle input og finde ud af, hvilke problemstillinger, der er inden for emnet.”
3: Må du bede Chat GPT om at skabe struktur på din opgave?
Konsulenten:
”Du må selvfølgelig bruge Chat GPT, hvis der ikke er retningslinjer, der fortæller dig noget andet. Du må inddrage alle de råd, du vil, men du skal selv vurdere, hvilke råd du kan bruge. Tag Chat GPT’s forslag med forbehold.”
”Du kan bruge AI til inspiration til strukturen i din opgave, men den skal på plads i samarbejde med din vejleder. Og så skal du læse studieordningen for det fag, du skriver opgaven i, for at vide, hvad du skal demonstrere i netop denne opgave.”
Underviseren:
”Du må bruge Chat GPT og anden AI med forbehold for, at der kan være forskellige regler for brugen – for eksempel i forbindelse med eksaminer. Jeg har selv brugt AI som dialogpartner i forbindelse med, at jeg skulle skrive et kapitel i en lærebog. Jeg startede med at spørge, hvad sådan et kapitel skulle indeholde. Så kom den med nogle forslag. Nogle kunne jeg bruge, og andet måtte tilføjes. Som dialogpartner synes jeg, at AI efterhånden kan hjælpe en på vej og hjælpe med at skabe noget overblik.”
AI og opgaveskrivning: Husk at undersøge reglerne
Reglerne for brug af AI varierer fra én uddannelsesinstitution til en anden, så undersøg de aktuelle regler og retningslinjer på din uddannelsesinstitution, inden du går i gang med opgaven. Er du i tvivl, så spørg din underviser eller vejleder til råds, og husk, at det er helt naturligt at være i tvivl. AI er et område i udvikling, så der opstår løbende nye problemstillinger og udfordringer.
Vær opmærksom på, at der typisk gælder forskellige regler for henholdsvis opgaveskrivning og eksaminer, og husk også altid almindeligt gældende regler for kildehenvisninger og copyright.
Læs også: AI-ekspert: AI kan gøre dygtige studerende endnu dygtigere
4: Må din medstuderende hjælpe dig med at koble empiri med teori i din analyse?
Konsulenten:
”Her er vi ude i en færdighed, som du skal lære. Du må selvfølgelig gerne opsøge hjælp, men det er et helt centralt læringsmål på videregående uddannelser, at du skal kunne lave analyser og diskussioner. Hvis du har spørgsmål til det, så notér dig, hvad de handler om. Det kan godt være, at du lige her og nu skal overleve en eksamen, hvor du kan få hjælp fra andre, men gør dig bevidst om, hvad du på længere sigt selv skal have sat dig ind i.”
”Med hensyn til hjælp fra AI, så hæftede jeg mig ved pointe på et stort, internationalt møde om Chat GPT og studerende, som jeg deltog i. Her gav eksperter fra flere forskellige lande det råd til studerende, at de ikke skal spørge Chat GPT om noget, de ikke selv kan svare på. Begrundelsen var, at man så ikke kan kontrollere de svar, man får. Det er også et godt generelt råd. Pointen er, at du skal lære af hjælpen og ikke få et svar, som du ikke selv kunne være kommet frem til.”
Underviseren:
”I forhold til analysen vil jeg igen pege på, at det kan være værdifuldt at have en dialog med en medstuderende og gerne en, som kender dig, og som har nogle forudsætninger for at kunne komme med konstruktiv feedback. Det kræver noget af hjælperen. Vedkommende skal ikke bare sige, om noget er godt, dårligt eller ikke akademisk, men være konkret og for eksempel sige: Her kommer du til at beskrive lidt for meget teori og mangler den empiriske del / Det her er en god iagttagelse, men har du tænkt på at …? / Hvordan hænger det her sammen med dine problemstillinger? / Her er der noget sprogligt, jeg ikke forstår.”
“Der er en model, der hedder ’kærlig, konkret, konstruktiv’. Den kan være idealet, men nogle gange er det også okay at sige, at man synes, der mangler noget, selvom man ikke kan pege på, hvad det specifikt er. ”
5: Må du få hjælp til referencer og kildehenvisninger (og undgå plagiat)?
Konsulenten:
”Den eneste ting, du virkelig ikke må, når du skriver opgaver, er at skrive af fra noget som helst. Det gælder også tekst fra Chat GPT – så her kan du faktisk gøre dig selv en bjørnetjeneste, hvis du ikke sætter dig ind i reglerne for brugen fra starten. Hvis ikke vil du møde den samme udfordring hver eneste gang, du skal skrive en opgave. Det kan være dødirriterende at bruge tid på, men investerer du de timer i at få det lært, så vil du føle dig mere på hjemmebane, selvom det skal genopfriskes igen og igen.”
”Formalia omkring referencer og kildehenvisninger må du gerne få hjælp til. Der findes referenceprogrammer, som sætter referencerne op i det rigtige format, når bare du skriver dem ind.”
Underviseren:
”Det kan være et helvede at navigere i referencesystemer, som der er mindst et dusin forskellige af, så ja, få endelig hjælp til det. Jeg er ikke selv flydende i APA, som er det system, vi har valgt at bruge på danske universiteter. Men jeg ved fra mine forskerkollegaer, at når de afleverer noget til et tidsskrift, risikerer de at få det hele smidt i hovedet igen, hvis kommaerne er sat forkert.”
”Noget andet er tvivlen om plagiat. Jeg får tit spørgsmålet: Er det plagiat, hvis vi bruger denne her kilde på den og den måde? Til det vil jeg sige: Få al den hjælp, du kan, for jeg har erfaret, at den tvivl er der hele vejen igennem studiet, også på specialeniveau. Det siger noget om alle de mange både skrevne og uskrevne regler og forskellige kutymer for god citatskik, der findes”
”Men kort sagt: Husk at varedeklarere, også hvis du refererer til noget, du selv har skrevet i en anden opgave. Husk også at have fokus på formålet med og kvaliteten af kilderne og ikke kun på formalia.”
