Hvert sjette forsøg på at ansætte akademikere mislykkes: ”Virksomheder bør tænke mere ud af boksen”

I juni måned udkom STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med en rekrutteringsrapport for første halvdel af 2024, der viste, at danske virksomheder har udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft. 

Se Rekrutteringssurvey juni 2024 på star.dk

Kigger man på akademikere, så førte omkring hver sjette rekrutteringsforsøg ikke til fundet af den rette akademiske kandidat. Det skyldes ifølge virksomhederne selv, at de alt for ofte må gå på kompromis – specielt når det gælder erhvervserfaring og særlige faglige kvalifikationer, de efterspørger. 

Lægger man den historisk lave ledighed på 2,9 procent oveni, så giver det virksomhederne yderligere hovedbrud. 

Den tendens, der omhandler danske virksomheders problemer med hvervning, bakkes op af Rekrutteringsanalysen 2024, som Konsulenthuset ballisager står bag. Her angiver de adspurgte rekrutteringsansvarlige, at det at finde de rette medarbejdere er den største strategiske udfordring netop nu.

Morten Ballisager, der er bestyrelsesformand for Konsulenthuset ballisager, som har mange års erfaring med rekruttering, medgiver, at det på nogle punkter er svære tider i forhold til at finde kandidater. 

Ballisagers nye rekrutteringsanalyse viser eksempelvis, at virksomhederne modtager færre ansøgninger end normalt. I svære tider skulle man måske tro, at arbejdsgiverne derfor ville blive mindre kræsne, men ifølge Morten Ballisager er det ikke tilfældet. 

”Der er faktisk sket det modsatte. Det kan man se på to parametre: En øget modvillighed mod at inkludere engelsktalende kandidater og skepsis over for kandidater med længere ledighed.”

Han henviser til, at man hos 58 procent af virksomhederne i analysen svarer, at ”det er svært” eller ”det ikke kan lade sig gøre” at få et job hos dem, hvis man kun kan tale engelsk. I 2021 lå andelen på 57 procent.

I forhold til ledighed svarer 40 procent, at det trækker ned, hvis en ansøger har været ledig i mere end 12 måneder, mens 19 procent mener, det trækker ned efter seks måneders ledighed. I 2020 lå andelen på henholdsvis 34 og 16 procent. 

Virksomheder bør slække på krav

Morten Ballisager mener, at virksomhederne selv bidrager til, at de oplever færre kvalificerede kandidater. 

”Jeg er nødt til at sende en appel til virksomhederne om, at de skal kigge deres egne krav igennem og spørge sig selv, om de kan tillade sig at have så skrappe krav til kandidaterne. Et eksempel er deres tilsyneladende voksende skepsis over for engelsktalende kandidater. Så får jeg billeder af en lille lukket andedam, som er bekymret for frokostdynamikken, fordi der sidder en og taler engelsk. Der er en stor gruppe af talenter, som er dygtige, men de rejser hjem, hvis ikke virksomhederne åbner dørene op,” siger Morten Ballisager.

Ifølge ham, er der også et andet problem, hvor virksomhederne måske skal i gang med noget selvransagelse.

Ledigheden blandt nyuddannede akademikere lå i 2021 i gennemsnit på 23,5 procent i det første år efter endt uddannelse og er dermed markant højere end den generelle ledighedsprocent. Det indikerer, at arbejdsgivere er mere skeptiske over for nyuddannede og andre ”grønne” profiler, som ikke fra start har de efterspurgte kompetencer.

Se tal for ledigheden blandt akademikere på Dansk Industris hjemmeside

”Jeg mener, at rekrutteringsansvarlige generelt er meget styrede af enkelte dårlige oplevelser, hvor de har taget en joker ind, som skuffede. Så konkluderer de, at de aldrig skal gøre det igen.”  

”Man er nødt til at have en vis grad af risikovillighed som rekrutteringsansvarlig. Og som organisation bør man fokusere på at udvikle talenter, der ikke kan det, arbejdspladsen efterspørger i første omgang, men som man kan udvikle i den ønskede retning,” siger Morten Ballisager.

Fanget af vanetænkning

At virksomheder i højere grad bør satse på unge, nyuddannede talenter er Kasper Bach meget enig i. Han er selvstændig jobsøgningsrådgiver med et primært fokus på nyuddannede akademikere, som han hjælper med at lande deres første job. 
 
Kasper Bach mener, at mange virksomheder er fanget i deres egen vanetænkning, når de skal ud at finde nye medarbejdere. Ofte sker det, at de søger efter en en-til-en erstatning for en medarbejder, der er stoppet. 

”Rigtig meget handler om vanetænkning, og at virksomhederne ikke er gode nok til at tænke nyt og kigge på tingene med friske øjne. Så laver de et jobopslag, som baserer sig på den tidligere medarbejder – lad os kalde ham Poul – uden at reflektere over, om det rent faktisk er en ny Poul, der er behov for fremadrettet, eller om det kunne være en junior-Poul, der var mere brug for,” siger Kasper Bach, der har en fortid som rekrutteringsansvarlig for en konsulentenhed hos IBM.
 
Som udgangspunkt mener Kasper Bach ligesom Morten Ballisager, at virksomheder bør tage et større ansvar for at sluse nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. 
 
Men de skal ikke gøre det af et filantropisk hjerte. 
 
”De skal gøre det ud fra det faktum, at nyuddannede kan være med til at skabe en masse værdi. Jeg ved oprigtigt, at de unge mennesker kan være med til at rykke en forretning. Jeg har set det gang på gang, når jeg selv har ansat nyuddannede - og specielt hvis man parrer dem med en rutineret Poul-type på opgaver. Så sker der magi.” 
 
Ifølge Kasper Bach kommer nyuddannede ofte med mange redskaber, som kan være værdifulde for virksomhederne.
 
De kommer blandt andet med den nyeste viden fra den akademiske verden, som de er klar til at bringe i spil i en organisation. Som digitalt indfødte ser de digitale muligheder, vi andre end ikke ville tænke på, og de kan være med til at give virksomhedskulturen et frisk pust, fordi de er opsatte på at skabe et socialt netværk på arbejdspladsen, der kan erstatte det, de har mistet fra deres studietid, mener han.
 
”Og så bringer de aldersdiversitet ind i et team. Det skaber teams, der kan se og løse problemstillinger fra forskellige vinkler på tværs af generationer. Derudover oplever jeg også de unge mennesker som super dedikerede og målrettede i deres tilgang til arbejdet. Så det får du også som virksomhed, når du vælger at give nyuddannede chancen,” siger Kasper Bach.

Kigger man mere specifikt på akademiske ansøgere, så mener Morten Ballisager, at der er plads til forbedring. For selvom han mener, at arbejdsgiverne bør slække på deres krav til kandidaterne, så skal kandidaterne omvendt også blive bedre til at sælge sig selv. 

Og det gælder især akademiske kandidater, siger han. 

”Virksomheder fortæller mig, at de ofte ansætter på baggrund af generelle kompetencer som statistik, research og analyse. Af den årsag bør man som akademiker have mere fokus på at vise de færdigheder, man har, som kan være nyttige på tværs af fagområder,” lyder det fra Morten Ballisager.