I Japan sukker de efter dansk arbejdsliv

Mange steder rundtom i verden ser man på den danske arbejdskultur med et beundrende blik. Den britiske journalist Helen Russel, der var ramt af stress, fandt eksempelvis melodien på det danske arbejdsmarked og skrev en bog om det. Et andet eksempel er amerikanske Ilana Buhl, der har stiftet familie i København og ofte fortæller til amerikanske medier, hvor gunstigt det danske arbejdsmarked er.

Udlandets interesse for det danske arbejdsmarked mærker Janne Gleerup, der er arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, undertiden også, når udenlandske medier vil skrive om, hvorfor og hvordan det danske arbejdsmarked som udgangspunkt er fuld af motiverede medarbejdere, der scorer højt i tilfredshedsmålinger.

Beundringen for dansk arbejdsliv uden for landets grænser er der flere grunde til, mener hun: 

”Det danske arbejdsmarked er gennemsyret af veluddannede mennesker. Særligt beundrer udlændinge dialog og samarbejde på de danske arbejdspladser, fordi de fremmer løsninger til gavn for både trivsel og effektivitet,” siger Janne Gleerup.

Derfor undrer det hende heller ikke, at interessen for det danske arbejdsmarkeds kvaliteter strækker sig så langt væk som til Japan. Her udkom bogen, der på dansk har titlen Hvordan kan danskere være så produktive, når de går hjem allerede klokken 16? i fjor, og den går som varmt brød. Den er skrevet af den japanske journalist og oversætter Yuka Harikai Drejer, der har boet i Danmark i mere end 15 år. Hun blev interesseret i den danske arbejdskultur, da hun læste en kandidat i samfundsvidenskab med speciale i dansk arbejdsmarkedspolitik i Japan.

Flexicurity skaber opmærksomhed fra udlandet

Janne Gleerup peger på, at det ikke er et tilfælde, for udlandet fik netop for alvor øjnene op for det danske arbejdsmarked på grund af flexicurity: 

”Glansperioden med flexicurity i 1990’erne skabte en særlig opmærksomhed fra udlandet på dansk arbejdsliv,” siger Gleerup. 

Harikai Drejers japanske bog om dansk arbejdsliv er gennemsyret af en beundrende tone og består af interviews med danske erhvervsfolk. Danmark beskrives af forfatteren som et lille land i Skandinavien, der trods sin beskedne størrelse alligevel kan begå sig i international, økonomisk konkurrence, og det endda selvom danskere generelt set holder fem ugers ferie, slutter arbejdsdagen klokken 16 og ofte endnu tidligere om fredagen.

Kun seks procent af den japanske arbejdsstyrke er motiveret i deres job, og dødsfald på grund af overarbejde er et fænomen, så der findes et ord for det på japansk, karoshi. Derfor er den i Danmark bosiddende japaners bog faldet på et tørt sted. 

Så tørt, at den nu har solgt i over 50.000 eksemplarer i Japan og netop er udkommet i Taiwan, mens et kinesisk forlag siden har vist interesse. 

Danskerne går efter deres interesser og er ikke bange for at skifte job

Men hvorfor er interessen så stor? Udover fyraften midt på eftermiddagen, hvad er det så præcist, japanerne beundrer ved den danske arbejdskultur?

Yuka Harikai Drejer mener, at japanerne kan lære af danskernes evne til at gå efter deres interesser i arbejdslivet.  

"Her i Danmark er karriere ikke lig med, at man bliver på den samme arbejdsplads i 15-20 år, som det er i Japan. I er gode til at følge jeres interesser. Virksomheden er ikke så vigtig, som den er i Japan."

Yuka Harikai Drejer mener dertil, at man bliver opfattet som et utålmodigt menneske, hvis man skifter job i Japan, selvom flere og flere unge gør det.  

"Hvis man starter på noget, skal man fortsætte, og chefen og kollegaernes mening om, hvad man gør med sin karriere, spiller en stor rolle i forhold til, at forholdsvis få vælger at skifte job i forhold til Danmark," siger Yuka Harikai Drejer. 

Den japanske forfatter mener, at jobskifte i Danmark bliver opfattet anderledes positivt:  

"Danskere skifter job, hvis de ikke trives, savner udfordringer og er også bedre til at finde jobs, der passer til deres drømme," siger hun. 

Det er Janne Gleerup enig i. Arbejdslivsforskeren mener, det skyldes, at jobbet er en utrolig vigtig del af den typiske danskers identitet, og at arbejdsmarkedet er kendetegnet ved høj mobilitet. 

"Der er gode muligheder for at skifte job i Danmark, hvilket kan ses ved, at Danmark ligger blandt de lande i Europa, hvor der oftest skifter job. Mobiliteten er en indbygget del af den måde, det danske arbejdsmarked fungerer på. Det er lige før, man ser med skepsis på det, hvis folk har det samme job i rigtig mange år," siger Janne Gleerup.

Forholdet mellem privat- og arbejdsliv og tid som vigtig faktor

En af de andre vigtige forskelle mellem dansk og japansk arbejdsliv er ifølge Yuka Harikai Drejer forholdet mellem privat- og arbejdsliv. 

"Japaneres arbejds- og privatliv er meget adskilt. Mange japanere kan ikke tale om deres privatliv på arbejdspladsen," siger hun. 

For danskere hænger privatlivet ifølge den japanske forfatter mere sammen med deres arbejde. 

"Når man har energi i privatlivet, kan man arbejde bedre," siger hun. 

Ifølge Yuka Harikai Drejer er danskerne gode til at finde ud af, hvad der er vigtigt i deres liv og finde balancen mellem fritid og arbejde. Dertil kerer danske chefer sig om deres medarbejderes privatliv på en ganske anden måde end i Japan, mener hun.

"For japanske chefer kæmper privatlivet mod arbejdslivet, og du føler dig som medarbejder dårligt tilpas, hvis du går hjem, før chefen går hjem," siger den japanske forfatter. 

Yuka Harikai Drejer mener, at den arbejdskultur har skabt et ufleksibelt japansk arbejdsmarked. 

"Du kan groft sagt kun have et liv, hvis du er deltidsansat eller ikke er fastansat i Japan," siger hun. 

Og hvis man er deltidsansat, vil virksomheden opfatte det som om, at man ikke er loyal over for arbejdspladsen. Det er her en væsentlig forskel mellem dansk og japansk arbejdsglæde skal findes, for danskere tænker på sig selv, inden de tænker på virksomheden, mener Yuka Harikai Drejer. 

Ifølge Janne Gleerup er det vigtigt for danskerne, hvordan vi bruger vores tid, mens vi er på arbejde. Og så spiller chefens interesse for medarbejderen en stor rolle: 

"Danske chefer interesserer sig i stigende grad for det hele menneske og for, at medarbejdernes trivsel skaber produktivitet og kreativitet," siger RUC-forskeren. 

Tid, effektivitet og ferie

Danskernes effektivitet har også optaget Yuka Harikai Drejer meget undervejs i arbejdet med bogen. 

"Danskere er meget opmærksomme på, hvor mange timer, de bruger på arbejde, fordi arbejdet ikke er det vigtigste. I er vildt gode til at være effektive. I arbejder, når I arbejder og holder fri, når I holder fri. Derfor bliver danskernes arbejdsdag ikke for lang, som den gør i Japan,” siger hun og fortæller, at en arbejdsuge i Japan ofte er på mellem 60 og 70 timer, også fordi kommunikationen udenfor arbejdstiden fylder så meget. 

”I forstår, at medarbejdere har et privatliv, så arbejdet ikke skal fylde alt, og det tager arbejdspladsen også hensyn til.” 

Ifølge Janne Gleerup handler det på det danske arbejdsmarked om, at der hele tiden forhandles om, hvor vi finder et fair trade-off. Medarbejderne værdsætter deres fritid, og er derfor også indstillede på at være meget effektive, når de arbejder. 

"Når man oplever, at balancen mellem hvad man får, og hvad man giver, er fair, vedligeholdes motivationen hos den enkelte medarbejder," siger hun.

Også japanernes korte ferier gør dem demotiverede, mener Harikai Drejer. 

"Det er svært holde ferie i Japan og ikke alle bruger al den ferie, de er berettiget til."

Yuka Harikai Drejer tror ikke, at japanske arbejdspladser kan blive som danske, men hun håber, bogen kan være med til at rykke hjemlandet tættere på dansk arbejdskultur. 

"Det kommer aldrig til at ske, at japanere går hjem klokken 16, men måske klokken 18. De yngre generationers tankegang er lidt anderledes og mindre konservativ, så jeg er håbefuld, men også realistisk," siger hun.