Af Kirstine Thye Skovhøj
Få måneder inde i sit nye studieliv blev Mathilde Krabbe Amby ramt af en følelse af utilstrækkelighed.
”Jeg oplevede overgangen fra at være elev til at være studerende som vanskelig. Der var nye arbejdsstrukturer, ny viden og omfattende selvstudier. Underviserne var dygtige, men der var mere fokus på, hvad man skulle lære, end hvordan man lærer. Jeg kunne klart have brugt et større fokus på studieteknik i begyndelsen af studiet,” siger 28-årige Mathilde Krabbe Amby, der begyndte på en bachelor i religionsvidenskab i 2017 og i dag er ved at afslutte en kandidat i sprogpsykologi.
”Stress kommer til udtryk på mange måder, og nogle af de symptomer, vi associerer med dovenskab, koncentrationsbesvær eller ikke at kunne fuldføre opgaver, kan også være stresssymptomer,” siger hun.
Mathilde Amby Krabbe er ikke alene om i perioder at opleve stress. Hver fjerde førsteårsstuderende føler sig meget stresset viser en nyere undersøgelse fra 2022 udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for DJØF (Kortlægning af trivsel på universiteterne af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for DJØF).
Oplevede splittelse
Kort inden studiestart var hun flyttet fra Jylland til hovedstaden og at jagte en fast bolig og forholde sig til nye omgivelser var faktorer, der fyldte udover det nye studium.
”Jeg boede seks forskellige steder det første halve år. Det var meget stressende at være rodløs samtidig med, at jeg skulle lære at studere. I den periode oplevede jeg stresssymptomer såsom koncentrationsbesvær, ligegyldighedsfølelse og søvnproblemer. Jeg havde svært ved at afsætte tid til studiet og prioriterede sociale sammenhænge højere”.
Mathilde Krabbe Amby oplevede splittelse, fordi studiet på den ene side gav hende en følelse af at komme hjem og møde ligesindede, men på den anden side var de nye arbejdsstrukturer svære.
Det tog mig rigtig lang tid at forstå og anerkende, at de symptomer, jeg oplevede, var stresssymptomer.
Mathilde Krabbe Amby, studerende
”Det tog mig rigtig lang tid at forstå og anerkende, at de symptomer, jeg oplevede, var stresssymptomer. Jeg havde opsøgt studievejledningen, hvor jeg fik en folder om stress og perfektion, men den kunne jeg ikke genkende mig selv i. I mit tilfælde handlede det ikke om stræben efter perfektion, men i stedet stress over altid at halte bagefter,” siger hun og uddyber:
”Flugten fra pligter er også symptomer på stress, men kan virke mindre anerkendte, fordi de fremstår selvforskyldte. Men stress er stress og skal behandles uanset årsagen til det”.
Mindfulness som vigtigt værktøj
Først da Mathilde Krabbe Amby fik arbejde som assistent på et mindfulnesskursus i MBSR (Mindfulness-Based Stress Reduction) forstod og anerkendte hun, at der var en løsning på de problemer, hun oplevede med at studere, og at mange af dem skyldtes stress.
”At være med i det MBSR-forløb var lidt ligesom at vågne op til virkeligheden. Det lærte mig at lægge mine bekymringer om fremtiden og ærgrelser om fortiden væk. Det hjalp mig med at træne min opmærksomhed, som blev et hjælpemiddel til at studere. Jeg lærer ikke lineært og har svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen og læse. Jeg ved nu, hvordan jeg kan arbejde med min opmærksomhed”.
Gennem mindfulness-træning har hun fundet ud af, hun godt kan klare en tung arbejdsbyrde – så længe hun kan overskue den og har en plan at følge. Hun har også lært, hvilke indikatorer hendes krop giver hende på, at hun er ved at blive stresset.
Mindfulness har lært mig, at jeg kan være med det, der er svært. Jeg går ikke længere i panik, når jeg føler mig stresset.
Mathilde Krabbe Amby, studerende
”Mindfulness har lært mig, at jeg kan være med det, der er svært. Jeg går ikke længere i panik, når jeg føler mig stresset. Jeg ved, at jeg kan være i ting, og det er ikke farligt at ting er svære”.
Stress skal tages alvorligt, uanset hvad det skyldes
Da Mathilde Krabbe Amby knækkede koden til at anerkende, at hun faktisk var en person, der kunne blive stresset, følte hun, at det var som om, hun skulle forklare, hvorfor hun var stresset - eller at hun måske selv var lidt uden om det.
”Mange skulle lige koble det, at jeg var stresset, sammen med, at jeg jo også var dårlig til at få læst, og at jeg var meget sammen med mine venner og gik i byen”.
Den tilgang gjorde, at Mathilde Krabbe Amby gik med en følelse af, at hendes stress ikke var legitim.
”Men der er ingen, der vælger at være stressede. Man kan let komme til at skamme sig over, at man træffer dårlige beslutninger, men de dårlige beslutninger træffer man blandt andet, fordi man er stresset. Det hele hænger sammen, siger hun.
Jeg tror, manglende studieteknik hænger sammen med, at de studerende bliver stressede.
Mathilde Krabbe Amby, studerende
”Uanset hvordan man har fået stress, er det et problem, der skal løses, for der er altid en løsning. Jeg håber, at der på uddannelserne bliver skabt nogle bedre rammer, der letter den store overgang, det er at begynde på en videregående uddannelse. Jeg tror, manglende studieteknik hænger sammen med, at de studerende bliver stressede."
Mathildes råd til at forebygge og håndtere stress
- Forhold dig til, hvordan du lærer bedst. Hvad kan støtte din læring? Find ud af, hvad der virker for dig.
- Underviser dit studie i studieteknik? Så følg med på kurset – og forhåbentlig er det muligt at få vedblivende støtte til studieteknik. For det er vigtigt at få hjælp til at strukturere og støtte ens læring bedst muligt.
- Husk at holde fri! Og husk, at det er okay at holde fri. Find ud af, om et studiejob er det rette for dig – giver det dig energi og en følelse af at holde fri fra studiet?
- Lær dine stresssymptomer at kende – lige meget hvordan du har fået stress, så er det stadig stress. Du behøver ikke være en bestemt type person for at få stress. Stress er ikke noget, du bilder dig ind!
- Oplever du stress? Opsøg hjælp. Og bliv ved til du finder noget, der virker for dig.
- Giv slip på ideen om, at der kun er én måde at være en dygtig akademiker på. Vi bliver alle forskellige akademikere, og det er også en dygtighed, at vi ikke er ens.
