Kvinde - sådan kommer du i gang med bestyrelsesarbejdet

Det kan være vanskeligt at stå og stritte med alle sine kompetencer og ambitioner, hvis det land man prøver at komme ind i, er lukket.

Ikke mindst, hvis landet er en bestyrelsespost, som i dag fortsat i langt de fleste tilfælde bestrides af mænd, og man tilfældigvis selv er kvinde. 

Men der er gode argumenter for, at virksomhederne og de professionelle bestyrelser sørger for at sikre flere kvinder på bestyrelsesposterne, fortæller man hos Dansk Industri: 

"Det er ret afgørende, at virksomhederne sammensætter de rigtige hold, så man ikke får for mange blinde vinkler. De bestyrelser, der består af en gruppe med samme blik på verden, træffer ikke så gode beslutninger, som dem med større diversitet, for de overser måske nogle risici eller nogle muligheder i markedet,"  siger Pernille Erichsen. 

Hun er underdirektør hos Dansk Industri og arbejder målrettet med større implementering af diversitet i det danske erhvervsliv.  

følge hende kan manglen på kvinder i bestyrelser ofte handle om, at de, der sidder på posterne i dag er bange for at afgive en plads og dermed at afgive sin magt, og derfor ikke lukker andre profiler ind i bestyrelsesarbejdet.

Derfor handler Dansk Industris diversitetsfremmende arbejde blandt andet om at gøre det klart for virksomhederne, at de fremmer deres konkurrenceevne, ved at have en bredere repræsentation i bestyrelserne.

"Et godt sted at starte er at få bevidsthed om sin egen bias. Også selvom det kan være nemmere og hyggeligere at være sammen med nogle, der ligner en selv. Vi opfordrer også til, at man laver bestyrelsesevalueringer, og sætter nogle mål for sin bestyrelse. For i 50,9 procent af bestyrelserne sidder der i dag nul kvinder," fortæller Pernille Erichsen.

Men hvis det stod til Dansk Industri, sad der kvinder i stort set alle bestyrelser, og gerne 40 procent. Sådan lyder DI’s diversitetsmål for 2030. Så der er plads til forbedring.

Det betyder dog ikke, at der er i samtlige bestyrelser skal være præcis den fordeling. Pernille Erichsen understreger, at bestyrelserne generelt bør afspejle kønsfordelingen i den branche, de repræsenterer. I nogle brancher vil tallet derfor måske lande på 50/50, mens der er i andre brancher vil være flere eller færre kvinder. I brancher med eksempelvis 20 procent kvindelige ansatte, skal en bestyrelse altså gerne have 20 procent kvinder.

Heldigvis er der inspiration at hente.

Blandt andet fra civilsamfundet, fortæller Pernille Erichsen.

"Det er interessant, for i civilsamfundet, såsom i NGO’er, har de strukturerede processer for deres bestyrelsessammensætning. De sidder der måske i to-tre år og så kommer man på valg igen. Dermed bliver der skabt nogle transfervinduer til at sætte bestyrelserne. Så bliver det også mindre personligt, men med henblik på, hvad virksomheden har brug for. Og der kunne dansk erhvervsliv lære rigtig meget." 

Vi tror ikke, vi har et problem

Pernille Erichsen understreger vigtigheden af, at der skal flere forskellige mennesker og kompetencer ind i de rum, hvor de store beslutninger tages.

"Man kan sammenligne det med et fodboldhold. Hvis man kun har forsvarsspillere, så nytter det ikke noget, heller ikke selvom det så er verdens bedste forsvarsspillere. Man kan ganske enkelt blive for homogene," siger Pernille Erichsen.

Processen i det private er i dag meget lukket, og rekrutteringen er ofte netværksbaseret.

"Der er mange lande vi kunne skele til - for vi gør det virkelig ikke godt i Danmark."

Et af de store problemer er ifølge hende, at vi ikke tror, vi har et problem. 

"Vi tror stadig, vi er foran, fordi vi har haft seksuel frigørelse siden 1970’erne og dengang var foran. Derfor kommer vi til at blande tingene sammen. Vi har også en flad struktur og er ikke så hierarkiske i vores arbejdsliv. Derfor gør vi måske ikke så meget ved det. Men når det kommer til ligestilling, er vi langt bagud,"  siger Pernille Erichsen.

Bestyrelsesmedlemmer opfattes stadig som gamle mænd

Laura Vilsbæk har siden 2017 arbejdet selvstændigt med at holde kurser og foredrag om, hvordan man sammensætter bestyrelser, og om hvordan man kommer i gang med bestyrelsesarbejdet, hvis man har mod på det, men har svært ved at se sig selv castet i rollen som et typisk bestyrelsesmedlem.

Hun er også forfatter til bogen “Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt”. Og målet for Laura Vilsbæk er enkelt: Der skal mere diversitet ind i bestyrelseslokalerne. 

Vejen dertil er dog  ikke så enkel, ifølge Laura Vilsbæk.

"Så længe netværk er det primære rekrutteringsområde - så kommer man til at reproducere bestyrelsesmedlemmer, fordi man rekrutterer nogen, der ligner en selv," siger Laura Vilsbæk. 

Over 60 procent af rekrutteringen til bestyrelser foregår i dag gennem netværk, viser Bestyrelsesrapporten 2024, der er udarbejdet af bestyrelsesnetværket BoardPartner. En del foregår igennem ejerforhold til selskabet, mens kun syv procent foregår via åben rekruttering, og fem procent foregår igennem et rekrutteringsfirma.

Og en stor del af problemet ligger netop i rekrutteringsprocessen, mener Laura Vilsbæk.

"Vores historie har meget at sige. Igennem mange, mange år har bestyrelser kun bestået af gamle mænd. Hvis man lukker øjnene og ser et bestyrelsesmedlem for sig, er det stadig dét, mange ser. Så sidder man måske med en følelse af, at 'jeg skal nok være på den her måde, og det er jeg ikke'. Og så er det svært at se sig selv i en bestyrelse."

Laura Vilsbæk mener også, at den måde rekrutteringen til bestyrelser italesættes, i sig selv er problematisk.

"Vi hører i Danmark stadigvæk fornuftige, velbegavede mennesker, der siger, at det 'skal handle om kompetencer og ikke om køn'."

Men det indikerer, at man ikke ser kvinder som mennesker, men som et alternativt valg, hvor man altså kan risikere at give køb på kompetencerne, mener Laura Vilsbæk.

Fra vuggestuebestyrelse til hjørnekontorer

På enkelte bestyrelsesområder er det imidlertid kvinderne, der sidder tungest på posterne.

Tal indsamlet af Radio4 i november 2023 viser, at i otte ud af ti kommuner, er mere end to tredjedele af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, når det kommer til børnenes daginstitutioner.

Men spørgsmålet er så, om den slags bestyrelsesarbejde kan være springbræt til at indgå i professionelle bestyrelser. 

Ifølge Laura Vilsbæk, handler det meget om, hvordan man italesætter det arbejde, man har lavet.

"Der er mange, der har fordomme omkring de frivillige bestyrelser, men jeg møder rigtig mange, der har stærke erfaringer med sig fra de frivillige bestyrelser. Det er derfor vigtigt, at man taler i et sprog, der gør det, man har lavet lidt mere corporate," siger Laura Vilsbæk.

Hun foreslår, at man bliver bevidst om, hvad man reelt har med sig fra arbejdet i de frivillige bestyrelser, og øver sig i at sætte ord på, hvad man har bidraget med.

Man behøver ikke have tonstung erfaring 

Laura Vilsbæk mener, ligesom Pernille Erichsen, at vi har en fortælling i Danmark om ligestilling, som er med til at gøre det vanskeligt at bryde igennem muren. 

Fordi “murens” eksistens ikke fuldt ud anerkendes.

"Vi har en fortælling om, at vi har ligestilling. At vi ikke ser på køn, men på kompetencer, selvom vi ved, at mænd og kvinders CV’er bliver vurderet forskelligt. "

Så hvad gør man, hvis man føler, man sidder med nogle kompetencer, som kan bruges i bestyrelsesarbejde?

"Hvis man så har overvundet sin indre forestilling om, at man skal være en mand, være 60 år og gå i jakkesæt og have tonstung erfaring med bestyrelsesarbejde, så er et vigtigt sted at starte, at man deler sine ambitioner med sin omverden," fortæller Laura Vilsbæk, der selv sidder i otte-ni bestyrelser.

For selvom det at over 60 procent rekrutteres gennem netværk kan virke nedslående, er det om at udnytte den viden til sin egen fordel.

"Man skal så en masse frø, og lade folk vide, at man er interesseret. Måske kender man ikke nogen, der kan give én en bestyrelsespost, men måske de så kender nogen, der kan," siger Laura Vilsbæk.