Af Heidi Nielsen
”Der er behov for at undersøge nærmere, hvad der er de konkrete årsager til, at personer med handicap har lavere beskæftigelse, og hvad man kan gøre for at få flere ind på arbejdsmarkedet”.
Sådan er udmeldingen fra Thomas Bredgaard, der er professor ved Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse på Aalborg Universitet.
Han peger blandt andet på, at problemet med lavere beskæftigelse for mennesker med handicap ikke vil blive mindre, når et stigende antal unge med diagnoser skal finde vej ind på arbejdsmarkedet.
”Det er ærgerligt, hvis vi ikke formår at tilbyde de unge med diagnoser en plads i arbejdslivet. Vi får en stor generation, der risikerer at blive tabt.”
Risiko for at blive frasorteret
Beskæftigelsen for personer med handicap er ellers steget fra 44 procent i 2012 til 62 procent i 2023, viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Men til sammenligning er beskæftigelsen på 86 procent for personer uden handicap.
Derfor er der stadig lang vej igen, mener Thomas Bredgaard:
“Der er en risiko for, at man bliver frasorteret, hvis man afslører, at man har et handicap,” siger han.
For eksempel viste et nyligt studie fra 2023, at chancerne for at blive tilbudt en jobsamtale er markant lavere, hvis ansøgeren skriver, at vedkommende sidder i kørestol. Det sker på trods af, at det siden 2005 ikke har været lovligt at forskelsbehandle på baggrund af handicap.
Læs studiet Unequal? A Field Experiment of Recruitment Practises Towards Wheelchair Users in Denmark
Thomas Bredgaard fortæller, at det endnu ikke er undersøgt, om det ser ud på samme måde for mennesker med et usynligt handicap – altså mennesker, der for eksempel har kognitive eller sociale vanskeligheder på grund af en bestemt diagnose, som for eksempel ADHD eller autisme.
“Men min forventning er, at man har endnu ringere mulighed for beskæftigelse, fordi der netop er mange fordomme forbundet med forskellige typer af diagnoser, og arbejdsgiver mangler viden om, hvordan han/hun skal håndtere personer med den slags udfordringer,” siger han.
Berøringsangst hos arbejdsgiver
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, oplever også, at der er mange barrierer for mennesker med handicap på det danske arbejdsmarked.
Han mener, at den lavere beskæftigelse er udtryk for, at mange arbejdsgivere fortsat har berøringsangst, og at de derfor tøver med at ansætte personer med handicap.
”Hvis der for eksempel er tale om en psykisk diagnose, så er arbejdsgiverne måske bange for, hvordan vedkommende vil reagere i en given situation. Så på den måde er fordommene et af de helt store problemer,” siger Thorkild Olesen.
Helt overordnet vil jeg sige, at jeg synes, det er en god ide at spille med åbne kort. Hvis man har skjult sit handicap og bliver ansat, så risikerer man, at der ikke bliver taget de nødvendige hensyn, som man er berettiget til. Det betyder, at man kan komme til at overkompensere eller knække på det.
Thomas Bredgaard, professor ved Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse på Aalborg Universitet
Han synes ikke, der er nogen rigtig eller forkert måde at gribe jobsøgningen an på, men fra flere med handicap hører han, at de har gode erfaringer med at ringe til arbejdsgiver, inden de sætter sig til tastaturet og skriver en ansøgning:
”Det er temmelig træls at blive afvist på grund af et handicap og ikke sine evner, så det nederlag gider man ikke at få alt for tit. Derfor ved jeg, at mange af vores medlemmer lodder stemningen hos arbejdsgiver ved at give dem et kald, inden de søger jobbet,” siger han.
”Så kan de så få en indledende snak om arbejdsgivers holdning til handicap og direkte spørge, hvordan virksomheden forholder sig. På den måde kan man hurtigt fornemme, om der er et match eller ej,” siger formanden.
Et forstyrrende element?
Hvor tydelig man skal være omkring sit handicap afhænger også af, om der er tale om et synligt eller usynligt handicap. Et synligt handicap kan hurtigt blive et forstyrrende element, hvis man ikke på forhånd har sagt det, mener Thorkild Olesen.
”For nogle giver det ikke mening at skrive om deres handicap i en jobansøgning, fordi de ikke synes, det har betydning for det job, de skal udføre. De føler sig først og fremmest som et menneske og ikke som et menneske med et handicap. Men for andre – især dem, der har et synligt handicap – kan det hurtigt blive akavet, hvis man træder ind ad døren til en jobsamtale med en blindestok eller sidder i kørestol, og så først dér skal til at forklare sig,” siger Thorkild Olesen.
Thomas Bredgaard mener også, det er meget individuelt og kontekstbestemt, hvad der er den rigtige strategi, når man søger job og har et handicap:
“Men helt overordnet vil jeg sige, at jeg synes, det er en god ide at spille med åbne kort. Hvis man har skjult sit handicap og bliver ansat, så risikerer man, at der ikke bliver taget de nødvendige hensyn, som man er berettiget til. Det betyder, at man kan komme til at overkompensere eller knække på det,” siger han og fortsætter:
“Men man behøver ikke lægge alle kort på bordet på én gang, og nogle kort er måske bedre at lægge frem end andre, for eksempel hvis man har nogle særlige kompetencer, man kan fremhæve,” siger professoren.
Læs også: 'Tina Højager vil ikke længere skjule sit handicap i jobsøgning'
Anledning til optimisme
Selvom mennesker, der har udfordringer med et handicap, kan have sværere ved at søge og få et job sammenlignet end andre, er der også en række nye tendenser på arbejdsmarkedet, som Thorkild Olesen synes er værd at bemærke, og som bør give anledning til optimisme.
Han fremhæver for eksempel, at flere medlemsorganisationer under Danske Handicaporganisationer har igangsat initiativer, der giver arbejdsgiver mulighed for få større indblik i, hvad det vil sige at ansætte en person enten med synligt eller usynligt handicap.
For at vi kan få vendt udviklingen, så flere med handicap kommer i beskæftigelse, er det rigtig godt, at nogen står frem og fortæller om, hvad det vil sige at leve med et handicap, og hvilke udfordringer, de kan møde i en ansættelsesproces. Det kan være med til at nedbryde fordommene og give arbejdsgiver et større indblik i, at det ikke er besværligt at ansætte den type mennesker.
Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen
Mere konkret foregår det ved, at arbejdsgivere kan ringe ind til nogle af de medlemsorganisationer, der hører under Danske Handicaporganisationer for at søge viden om, hvad det specifikke handicap indebærer. Der er også eksempler på, at medlemsorganisationerne i samarbejde med større virksomheder hjælper personer med et handicap med at komme i job.
”Det er positivt, fordi det hjælper arbejdsgiver til at få afmystificeret, hvad det vil sige for eksempel at have autisme eller en hjerneskade. Det gør det nemmere for den, der skal søge jobbet, at han/hun ikke selv i detaljer skal forklare handicappet,” siger Thorkild Olesen.
Forbilleder er en hjælp
Thorkild Olesen oplever desuden, at flere vælger at fortælle åbent om deres handicap på sociale medier og til venner og familie. Det betyder, at der opstår en større forståelse for, hvad det kan betyde at leve med for eksempel ADHD, epilepsi eller en øjensygdom.
”For at vi kan få vendt udviklingen, så flere med handicap kommer i beskæftigelse, er det rigtig godt, at nogen står frem og fortæller om, hvad det vil sige at leve med et handicap, og hvilke udfordringer, de kan møde i en ansættelsesproces. Det kan være med til at nedbryde fordommene og give arbejdsgiver et større indblik i, at det ikke er besværligt at ansætte dem,” siger Thorkild Olesen og tilføjer:
”Det går måske op for arbejdsgiver, at man sagtens kan rumme et menneske med handicap på en arbejdsplads på trods af nogle særlige behov.”
De positive tendenser er dog kun små skridt på en vej fyldt med bump.
Thomas Bredgaard mener, at der fra politisk hold er behov for en større indsats for at vende udviklingen, så det bliver nemmere at komme ind på arbejdsmarkedet med et handicap i bagagen.
“Det er myndighederne, der skal sikre, at der er et højt vidensniveau, så arbejdsgivere får større viden om støtte- og kompensationsordninger, og de ikke frasorterer mennesker med handicap på grund af bekymringer om økonomi,” siger han og påpeger, at der derfor er behov for nogle handlingsplaner, som virker bedre.
“Det nytter jo ikke noget at putte et menneske med autisme ind i et storrumskontor. Men hvis man med små justeringer kan rumme sådan en person, så får man en fantastisk arbejdskraft," siger professoren.
Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesens, råd til jobsøgende med et handicap
1) Tal med ligesindede
Det kan være en god ide at opsøge ligesindede, der kan fortælle dig, hvordan de er lykkedes med at få et job – og hvad der virkede/ikke virkede for dem i processen. Der findes også forskellige netværk, hvor man kan mødes med andre i samme situation og tale om de udfordringer, man kan støde på, og hvordan man mestrer dem. Videnscenter om Handicap har for eksempel et online netværk, man kan melde sig ind i.
2) Lav research på virksomheden
Undersøg de rammer og opgaver, som indgår i stillingen, og hvordan de matcher dine (særlige) behov. For eksempel kan det være nyttigt at vide, hvordan arbejdspladsen er indrettet, og om man skal være i stand til at multitaske. Det vil være med til at forbedre chancerne for, at du kommer til både at trives og præstere bedre i jobbet, og du undgår måske endnu et afslag på grund af din grundige research.
3) Konsulter en karriererådgiver
Det er altid en god ide at opsøge en karriererådgiver, for eksempel via din fagforening eller a-kasse. De kan hjælpe med at kortlægge dine styrker og svagheder eller læse ansøgningen og dit CV igennem. Er du bevidst om styrker og svagheder, vil du kunne svare bedre for dig til en jobsamtale. En karriererådgiver vil også kunne hjælpe dig med, hvordan du skal gribe jobansøgningen an, hvis du er i tvivl om, hvornår i processen du skal fortælle om dit handicap – hvis overhovedet.