Money, money, money: Få overblik over din økonomi – og pengene til at række

De seneste år har budt på øget inflation, stigende renter på banklån og SU-lån og en SU-reform, der fra 2025 betyder et farvel til det sjette SU-år. Og mange unge føler sig pressede på økonomien. Det viser en ny undersøgelse fra Finans Danmark. I den kan man læse, at lidt over hver femte dansker mellem 18 og 35 år har en presset økonomi, og at de ramte oplever, at det går ud over deres livskvalitet. 

Pernille Oldgaard, som er finansøkonom og indehaver af virksomheden Moneymum, oplever som økonomisk mentor et bredt spektrum inden for studerendes økonomi. Hun møder studerende, som kæmper for at kunne betale huslejen hver måned, og studerende med et langt større råderum. 

”Det er i virkeligheden meget forskelligt, hvordan de studerende har det. Jeg møder studerende, som har en opsparing på 100.000 kroner, fordi de har været arbejdsomme og gode til at spare op og andre, som har svært ved at få det til at hænge sammen. Jeg tror også, det handler rigtig meget om forældrene: Hvor meget tjener de, og hvor meget hjælper de?” fortæller hun. 

Hun peger især på én grundlæggende udfordring, som dukker op igen og igen, når hun har mentorforløb med unge såvel som alle andre, der er pressede økonomisk:

”Manglende overblik – de bruger flere penge, end de har, fordi de ikke har lavet et budget og ikke får fulgt op på, hvad der går ind og ud af kontoen.” 

To timers værdifuld indsats

Pernille Oldgaard har ét afgørende råd til ikke bare studerende, men til alle, som kan have gavn af at få et bedre overblik over deres økonomi, og det er at lave et budget. Det er typisk ikke noget, vi lærer i skolen eller hjemmefra, men et budget er et enkelt greb, som kan forebygge pengekriser og dermed også følgevirkninger af kriserne i form af dårlig trivsel og manglende overskud til for eksempel at passe sine studier. 

At lave et budget er ikke svært, men ganske lavpraktisk, lyder hendes budskab.

”Det starter med en budgetskabelon – sådan en kan du finde på nettet – og med at du åbner din mobilbank, går et år tilbage og udfylder budgetskabelonen. Sæt to timer af til det den første gang. Derefter er det virkelig vigtigt, at du hver måned bruger bare ti minutter på at vedligeholde budgettet. Den største fejl, mange begår, er først at kigge på det igen efter et år,” fortæller hun. 

Hvis du tager dig tid til at kigge på dine transaktioner hver måned, bliver det meget konkret, hvad du bruger penge på, og det gør det lettere at skære ned på uhensigtsmæssige udgifter.

”Når du trimmer dit budget en gang om måneden, bliver det måske tydeligt, at du bruger 500 kroner om måneden på fem streamingtjenester, og to af dem har du måske slet ikke brugt,” siger Penille Oldgaard. 

Alle kan falde i fælden med at få tilmeldt sig abonnementer for så at glemme alt om dem eller ikke få udbytte af investeringen. Selv mennesker, der arbejder med økonomisk rådgivning, indrømmer Pernille Oldgaard og nævner et klassisk eksempel: Fitnessabonnementerne. 

”Da jeg selv for tredje måned i streg havde betalt for et abonnement og ikke havde været afsted en eneste gang, blev jeg så flov, at jeg opsagde det. Det var lige 900 kroner på et abonnement, som jeg ikke havde brugt.”

Der kan være mange penge at spare ved at trimme dit budget, og det gør det samtidig nemmere at prioritere vigtige ting, fortæller rådgiveren. For der er også steder, hvor man ikke bør spare, for eksempel på forsikringer. Uden forsikringer kan du nemlig for alvor komme i knibe, hvis din dyre PC går i stykker, eller cyklen bliver stjålet. 

”Et medlemskab af Sygeforsikringen Danmark er også en god idé, og det er også værd at overveje, om du skal prioritere en sundhedsforsikring, som giver dig mulighed for at komme gratis til psykolog. Det tror jeg, der er mange unge, som har brug for, men ikke råd til. Det kan være en god investering i én selv,” råder hun.

Bye bye opsparing

Med et budget har du bedre overblik over din økonomi og er bedre klædt på til at imødekomme de løbende udgifter. Men som studerende uden en stor opsparing er du stadig mere sårbar over for uforudsete udgifter. Det har Rasmus Bang, som studerer statskundskab på Aarhus Universitet, erfaret på den hårde måde. Han er i gang med kandidatstudiet og har derfor nogle år på bagen med en studieøkonomi. Efter corona-årene havde han i sommeren 2022 et godt økonomisk råderum, fordi det igen havde været muligt at arbejde, men så ændrede hans situation sig. 

”Jeg havde planlagt at skulle ud at rejse med kammerat, men blev så opsagt i min lejlighed og skulle finde et nyt sted. De penge, jeg havde sparet op, skulle jeg derfor bruge til indskud, og det betød, at jeg endte med at ryge i nul og ikke kom ud at rejse,” fortæller han. 

At man som studerende typisk ikke har en buffer til uforudsete udgifter, er den største økonomiske udfordring som studerende, mener den statskundskabsstuderende. Han havde selv mulighed for at låne penge af sine forældre, da han skulle betale indskud til den nye bolig, og ellers har han suppleret SU’en med både studiejobs og SU-lån.

”At være studerende og bo i byer som Aarhus og København er svært på SU alene, og for mig har det været nødvendigt at arbejde ved siden af og i perioder, hvor det har været svært at få det til at hænge sammen, at supplere med SU-lån.” fortæller Rasmus Bang. 

På et tidspunkt, hvor han var økonomisk presset, besluttede han desuden at flytte i kollektiv, hvilket ud over at være billigere i husleje også var en boform, han var glad for. Og så har han på et tidspunkt gjort brug af et helt lavpraktisk sparetrick: 

”Jeg har skraldet i elleve måneder. Det er ikke en garanti for, at man får mad hver dag, men det betød for eksempel, at jeg ikke behøvede at købe brød. Det kunne jeg skralde, lægge i fryseren og tage op, når jeg havde brug for det. Jeg har også fravalgt kød. Jeg er ikke vegetar, men jeg køber ikke kød, medmindre der er et virkelig godt tilbud. Og så er der jo sådan noget, som gamle mennesker gør, nemlig at læse tilbudsaviser. Jeg bor tæt på mange indkøbsmuligheder, så hvis jeg er villig til at gå forskellige steder hen, er der mange penge at spare der,” siger han. 

I dag er Rasmus Bang i slutningen af sin uddannelse, og med de erfaringer, han har gjort sig, ville han ønske, at han havde sparet noget mere op, inden han gik i gang med at studere. 

”Set i bagklogskabens lys kan jeg godt være træt af, at jeg har bekymret mig så meget om økonomi. Der har været god grund til det, fordi jeg har haft svært ved at få det til at hænge sammen, men det er bare en ærgerlig ting at gå og have det skidt med, for det går så meget ud over ens trivsel,” siger han.

Job og SU-lån efter behov

Det kan være svært at få SU’en til at slå til, hvis man bor på et værelse til 5000 kroner om måneden og derudover har udgifter til mad, bøger, telefon, forsikringer og måske også en gang imellem gerne vil i byen eller på ferie. Og i så fald skal man ikke være bange for at tage et SU-lån, lyder det fra rådgiver Pernille Oldgaard: 

”Min holdning til SU-lån er, at hvis det er nødvendigt, så tag det. Men igen: Skab dig et overblik, og find ud af hvor meget, du har behov for. For hvis du bare tager maksimumsatsen igennem først en bacheloruddannelse og så en kandidat, og du måske også nåede at få SU i et år på gymnasiet, efter du fyldte 18, så er det lige pludselig virkelig mange penge,” siger hun. 

Anbefalingen fra Pernille Oldgaard er, at du vælger SU-lånet til i de måneder, hvor du for eksempel ikke har mulighed for at arbejde nok, og derudover at du regner på, hvor meget det er nødvendigt at låne i de respektive måneder. Måske er 1.500 kroner nok, og maksimumbeløbet på 3.489 kroner (2024-sats) ikke nødvendigt. 

Det tager mange år at tilbagebetale et stort SU-lån, og Pernille Oldgaard advarer om, at der udover de renter, der løber på i selve studietiden, kan løbe renter på i en periode på op til halvandet år, fra du bliver færdiguddannet til det tidspunkt, hvor du skal begynde at betale af på lånet.  

”Og det er her, man kan få knust sine boligdrømme. Det er ikke umuligt at købe en bolig, fordi du har et SU-lån, men du kan låne mindre, og det kan betyde, at du for eksempel ikke har råd til at købe en bolig i det område, du ønsker,” uddyber hun.

For at begrænse renterne anbefaler hun, at man begynder at afdrage på lånet, så snart man har mulighed for det, fremfor at vente til det tidspunkt, hvor det er påkrævet. Overvej også hvorfor du tager lånet, og hvad du bruger du på.

”Man skal selvfølgelig også have det sjovt i sin studietid, men hvis hele SU-lånet går til fadøl og pizzaer, så vil jeg altså anbefale, at man får et fritidsjob i stedet for.” 

På statskundskab i Aarhus har den studerende, Rasmus Bang, netop gjort sig nogle grundige tanker om SU-lån. Han har bevidst valgt at tage lånet i perioder som en vej til at skabe ro, så han ikke skulle bekymre sig om sin økonomi.   

”Jeg har sagt til mig selv, at det er penge, jeg har givet til mig selv fra mit fremtidige jeg, og jeg ved, at jeg kommer til at kunne betale det tilbage. Jeg har ikke haft lyst til at bruge pengene fra lånet på en Roskilde Festival eller en sommerferie, for så kan det virke som om, man smider om sig med penge. Men det er okay at skylde penge, hvis det er til indskud i en lejlighed eller noget andet, der føles meningsfuldt,” siger han.

Bevar roen

Hvis du lige nu går på nettet for at søge tips og vejledning til at få pengene til at række, vil du med stor sandsynlighed falde over videoer af folk, der lægger kontanter i kuverter dedikeret til månedens udgifter til henholdsvis mad, tøj, transport og så videre. Den trend hedder Cash stuffing, men denne ”nye gamle” metode til at få overblik over udgifterne anbefaler Pernille Oldgaard ikke.

”Jeg synes ikke, man skal gå tilbage til det kontantsystem, som vi er ved at udfase, men at du skal gøre fuldstændig det samme, bare på din bankkonto og have en madkonto, en opsparing og så videre. Hvis du sælger noget brugt, kan du for eksempel sætte pengene til side til en ferie. Det kan du også gøre med pengene fra pant. Så bliver ferien meget federe at spare op til.”

En opsparing – eller en økonomisk buffer – er helt overordnet god at have. Derfor er det også fornuftigt at lægge penge til side, når du har mulighed for at tjene noget ekstra på dit studie- eller sommerferiejob, råder Pernille Oldgaard: 

”Hvis man planlægger sin økonomi over hele året og ved, hvornår man har eksamen, sommerferie, juleferie og påskeferie, hvornår man skal læse, og hvornår man kan arbejde lidt ekstra, så kan man jo spørge på arbejdet, om man kan få lidt flere vagter i perioder og tjene lidt mere.”

Tjener du eksempelvis 40.000 kroner i løbet af sommerferien, kan du så fordele beløbet over månederne i dit budget, og så er vi tilbage ved rådet om at få overblik. 

”Når du skaber det overblik, så kan du ofte godt få tingene til at hænge sammen, for så ved du, hvor mange timer, du har brug for at arbejde i dit studiejob, og du ved, om du har behov for et SU-lån – og hvor meget,” siger Pernille Oldgaard.

Hendes erfaring er, at det tit er i eksamensperioderne, at de studerende stresser – også over økonomien. At det er der, budgettet løber løbsk, blandt andet fordi der ikke er tid til at arbejde. Men skulle det ske, har hun alligevel nogle råd til, hvad man kan gøre for at bevare roen og fokus på eksamenslæsningen.

”Det er lidt hønen eller ægget, for hvis du har lavet et budget og har en økonomisk buffer, så sikrer du dig imod de perioder. Men sker det alligevel, vil jeg opfordre dig til at søge hjælp og til at sige det højt. Tal med dine forældre, din roommate eller en ven. Måske viser det sig, at situationen ikke er så slem, som den føles, og måske har du en ven i samme situation, som du kan udveksle erfaringer med. Forældrebanken er som regel den billigste, hvis du har brug for at komme ovenpå, men det vigtigste er at sige det højt,” siger hun og tilføjer et overordnet råd, som der ofte kan være brug for at minde sig selv om: 

”Sæt forventningerne ned! Det er fint bare at være dig og bare leve okay. Du behøver ikke have et liv, som ser perfekt ud udadtil.”

Og hvis du synes, det lyder svært, kedeligt eller uoverkommeligt at lave et budget, så se på det som et par timers indsats, som kommer til at tjene sig ind i kroner og øre i lang tid frem. Pernille Oldgaard sammenligner indsatsen med en genkendelig faglig udfordring:

”Det er lidt ligesom med opgaveskrivning. Nogle gange skal den der synopsis lige formuleres, og så er det faktisk okay nemt at skrive opgaven. Det kan være svært at få skrevet de fem linjer, som skal indeholde alt, hvad du vil skrive om, og som du skal kunne svare på. Forberedelse tager tid, men det gør hele arbejdet nemmere efterfølgende.”