Nye veje i senkarrieren: Mød tre personer, der genopfandt sig selv professionelt

I en verden, hvor arbejdsmarkedet konstant forandrer sig, og vores arbejdsliv bliver længere og længere, vælger flere at genopfinde sig selv i de senere år af deres arbejdsliv.

Årsagerne kan være mange. Måske har lysten til at følge en ny passion frem for at blive i det gængse vokset sig stor, måske er man nødt til at tilpasse sig et foranderligt arbejdsmarked, eller også ønsker man at finde en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Her kan du møde tre personer, der har taget en modig beslutning om at gå i en ny retning professionelt. Hvilke fordele og udfordringer indebærer det, og hvordan har de navigeret i overgangen til en ny karrierevej i senkarrieren? Det får du svar på her. 

Henriette Rald: ’Mit karriereskifte har givet mig et kæmpe boost’

Henriette Rald er 60 år gammel og har siden 2018 været indehaver af rådgivningsvirksomheden Rald & Co, som primært rådgiver topledere om strategisk kommunikation og ledelse. Inden hun sprang ud som selvstændig, var hun i mange år kommunikationsdirektør for store virksomheder som Forsikring & Pension, DR og Djøf. 

Hvad fik dig til at skifte karrierespor?

”Mit karriereskift kom i forlængelse af ansættelsen af en ny administrerende direktør på min daværende arbejdsplads. Vi var ikke helt på bølgelængde med, hvad der skulle ske fremadrettet, og det tog jeg konsekvensen af, hvilket i øvrigt var helt udramatisk.” 

”Derefter skulle jeg ud og finde ud af, hvad jeg så ville, og det blev til mange kopper kaffe med en masse forskellige mennesker. Jeg kunne dog ret hurtigt mærke, at med den erfaring, jeg havde, så havde jeg svært ved at finde lige det job, jeg havde lyst til. Så jeg endte med at skabe mit eget job og min egen virksomhed.”

Hvordan forberedte du dig på at gå fra direktør til selvstændig?

”Nogle gamle studievenner, som havde skabt et kommunikationsbureau, tilbød mig at komme ind til dem og få et skrivebord. Det var skønt, fordi det gav mig et sted at høre til. Alt mit kaffedrikkeri førte også til, at folk spurgte, om jeg ville løse nogle opgaver for dem. I starten tænkte jeg: ”Næh, det vil jeg egentlig ikke,” fordi jeg stadig var i gang med at finde ud af, hvad der skulle ske. Men lidt efter lidt fik jeg smag for det og fandt mig til rette i konsulenttilværelsen.”

”I dag tænker jeg, at jeg skulle have gået den vej meget tidligere. Jeg blev hooked, fordi jeg vandt de første opgaver, jeg bød på, og jeg fik tilmed en masse ros fra kunderne. Det var jeg slet ikke vant til fra mine tidligere stillinger.” 

Hvad har det nye karrierespor gjort for din arbejdsglæde og trivsel?

”Det har givet mig et kæmpe boost. Det hænger helt sikkert sammen med, at jeg har haft kunder fra dag et, og at jeg er blevet ved med at have kunder. Det er det, det står og falder med, når man er selvstændig. For jeg har også set gode kollegaer i branchen, der måtte lukke forretningen, fordi de ikke kunne skaffe kunder nok. Så man skal have is i maven og være tro mod det, man har besluttet sig for.”

”Noget af det, jeg blev gladest for at finde ud af, var, at jeg rent faktisk godt kunne finde ud af at sælge mig selv. Og så er det direkte vanedannende, når det lykkes at udføre en opgave, så kunden bliver tilfreds. Jeg er også glad for den anerkendelse, jeg får fra kunderne.” 

Hvor vigtigt er det at udvikle og uddanne sig gennem hele livet?

”Min læringskurve har aldrig været så stejl, som den har været de seneste seks år. Og jeg nyder, at der hele tiden er ting, jeg skal lære, fordi jeg godt kan lide at udfordre mig selv. Jeg har en ambition om, at jeg hver uge skal møde et menneske, som jeg ikke kender i forvejen, men som jeg vil lade mig inspirere af.” 

”Og hver måned har jeg lavet det benspænd for mig selv, at jeg vil læse en fagbog eller gå til et fyraftensmøde, som kan berige mig. Det lyder fornemt og struktureret, men jeg har slet ikke overholdt det. Jeg er dog gået noget af vejen, hvilket har ført mange gode ting med sig. Jeg vil helt klart anbefale andre at udfordre sig selv på nye måder, så man ikke står stille.” 

Charlotte Petersen: ’Jeg har fundet ud af, at jeg er modigere, end jeg troede’

Charlotte Petersen er 50 år gammel og uddannet møbelpolstrer. Hun arbejdede i faget i godt 20 år, indtil hun besluttede at gå i en helt anden retning karrieremæssigt. Hun ville være psykolog, og det krævede først en HF-uddannelse og dernæst fem år på Aarhus Universitet, som hun afsluttede denne sommer med et eksamensbevis i hånden. Charlotte Petersen er i øjeblikket jobsøgende. 

Hvad fik dig til at skifte karrierespor?

”Jeg har været rigtig glad for at være møbelpolstrer, men i mange år har jeg også vidst, at jeg ville lave noget andet, som gav mere mening for mig. Jeg har længe vidst, at jeg ville arbejde med mennesker. Men fordi jeg har tre børn, var jeg nødt til at vente, til de ikke var så afhængige af mig. For skulle min drøm lykkes, så krævede det mange års uddannelse og tid væk hjemmefra.” 

Hvordan forberedte du dig på at skifte karriere?

”Indledningsvis troede jeg, at jeg skulle uddanne mig til pædagog, og derfor tog jeg enkeltfag på HF, blandt andet psykologi. Jeg blev fanget med det samme og kunne næsten ikke holde tanken ud om, at jeg ikke skulle beskæftige mig med psykologi det meste af tiden. Så jeg meldte mig til en fuld HF, og så gik jagten ind på 12-taller, fordi det kræver et enormt højt snit at komme ind på psykologistudiet på universitetet.”

”Efter en hård kamp fik jeg snittet og begyndte at studere på Aarhus Universitet samtidig med, at jeg havde tilkaldevagter på et bosted for unge med autisme. Så det krævede en del at få studie, job og børn til at gå op i en højere enhed. Heldigvis var min mand med på min drøm, og vi havde en økonomi, der kunne holde til, at jeg kom tilbage på skolebænken.” 

Var det udfordrende at tage en uddannelse senere i livet?

”Jeg må da indrømme, at der var tidspunkter, hvor der var rigtig meget at se til for mig. Og der var også perioder, hvor jeg tvivlede på, om jeg kunne klare psykologistudiet. Jeg var 45 år, da jeg startede, og universitetet er designet til unge mennesker og deres måde at lære på. Jeg kunne være mor til mange af mine medstuderende, så jeg kæmpede længe med at finde min plads. Men jeg holdt ved, og så var det en gave, at universitetet var gode til at skabe netværk. Her fandt jeg ligesindede i en gruppe af ældre studerende, og det hjalp mig.”

Hvad har karriereskiftet gjort for din arbejdsglæde og trivsel?

”Jeg har fundet ud af, at jeg kan meget mere og er modigere, end jeg troede. Jeg har fået ’hår på brystet’, for jeg har haft mange udfordringer undervejs, og jeg har ikke fået de højeste karakterer til alle eksaminer. Men jeg har holdt fast og er blevet ved, og det er jeg rigtig stolt af. Jeg øver mig i at sige til mig selv, at jeg har nogle erfaringer med i bagagen, som man ikke kan læse sig til.” 

Hvad er dit bedste råd til andre, som overvejer at skifte karrierespor?

”Hvis man virkelig vil det, så skal det nok lykkes. Man skal tro på det, og kaste sig ud i det, for hvad er det værste, der kan ske? Der er ikke nogen, der slår en ihjel, hvis man ikke består, eller hvis man dropper ud. Og lad være med at tænke over, hvad andre mon tænker, hvilket jeg selv har været slem til. Det er bedøvende ligegyldigt. Det vigtigste er, at du handler, hvis der noget, du virkelig gerne vil opnå.”

Kit Kobberø: ’Jeg følte, at noget skulle ske’

Kit Kobberø er 62 år gammel og arbejdede i mange år som socialrådgiver. Men i 2016 dimitterede hun som jurist fra Syddansk Universitet. I dag arbejder hun som underviser på uddannelsesinstitutionen UCL, hvor hun blandt andet underviser i forvaltnings- og sundhedsret.

Hvad fik dig til at skifte karrierespor?

”Rent arbejdsmæssigt følte jeg, at jeg var gået lidt i stå. Jeg følte, at noget skulle ske, og jeg havde lyst til at uddanne mig til noget andet. Først troede jeg, at jeg skulle være journalist, men det blev ikke til noget. Helt tilfældigt hørte jeg i radioen, at SDU havde startet en deltidsuddannelse i jura, så dem kontaktede jeg, og kort tid efter blev jeg optaget.”

Hvordan forberedte du dig på at skifte karriere?

”Det gode ved deltidsuddannelsen er, at den er henvendt til folk i job, så undervisningen var om lørdagen. Til gengæld tager bacheloruddannelsen fem år. Men helt ærligt, så anede jeg ikke, hvad jeg havde kastet mig ud i. Jeg kendte en smule til jura fra min socialrådgiveruddannelse, men det var alligevel noget helt andet. Jeg tog simpelthen et semester ad gangen og fokuserede på det. Det virkede for mig.” 

Hvad var det mest udfordrende?

”Det var udfordrende, at der hele tiden var eksaminer, men omvendt så var det også godt, fordi man derfor fik afsluttet noget ret ofte og kunne komme videre. I forhold til at komme tilbage på skolebænken efter mange års pause, så var det faktisk ikke så slemt. Jeg synes faktisk, det var nemmere at gå i skole end at arbejde.”

Hvad har karriereskiftet gjort for din arbejdsglæde og trivsel?

”Jeg arbejder freelance, hvilket jeg også gjorde før, jeg blev jurist, fordi jeg er gift med en sømand, har et barn, og en lille landejendom. Så jeg har ikke tid til at arbejde 37 timer om ugen. På den måde har intet ændret sig, og jeg har heller ikke taget det helt store karrierespring efter min nye uddannelse. Til gengæld har jeg fået en helt anden lyst til at arbejde, og det er det, der driver det for mig. Og så er det jo enormt tilfredsstillende at gennemføre en længere videregående uddannelse.” 

Hvor vigtigt er det at udvikle og uddanne sig gennem hele livet?

”Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man har muligheden for at uddanne og udvikle sig på sin egen måde. Jeg er bestemt ikke den eneste i min alder, som har gjort noget lignende, og på uddannelsen var jeg sammen med mange ligesindede.” 

Hvad er dit bedste råd til andre, som overvejer at skifte spor?

”Gør det. Spring ud i det, og tag det i bidder. Det var sådan jeg klarede det, for ellers kan det være svært at overskue hele forløbet. Jeg tror, vi havde 35 eksaminer gennem årene, og hvis man skal forholde sig til det fra dag et, så bliver det svært.”