Af Camilla Boyhus Madsen
Da de første kvindelige akademikere trådte hen over brostenene på Vor Frue Plads og ind på universitetet, kunne de sidde ved siden af mændene til forelæsningerne. Men når mændene bagefter gik ind på en af samlingerne med tidsskrifter for at studere videre, oplevede flere kvinder, at de blev forment adgang til samlingerne.
Selvom de havde taget skridtet ind i universitetsverdenen, havde de altså langt fra de samme vilkår, som deres mandlige medstuderende.
Akademikerliv har stillet Astrid Elkjær Sørensen, historiker med speciale i ligestilling i Norden, tre spørgsmål om, hvilke vilkår de første kvindelige akademikere havde. Og så kan du møde seks af de mest banebrydende kvindelige akademikere, som var nogen af de første inden for deres felt.
Astrid Elkjær Sørensen fortæller, at de første kvindelige akademikere satte en ekstrem høj standard for sig selv, oftest måtte give afkald på et familieliv og finde sig i diskrimination.
“Deres mod og dedikation banede vejen, ikke blot for deres egen karriere, men for større ligestilling både på universitetet og i samfundet som helhed,” siger hun.
“Et eksempel på det er, at en gruppe af de første kvindelige medicinstuderende indgik en pagt om, at ingen af dem måtte besvime, når de skulle obducere lig, fordi de frygtede at blive set som ‘det svage køn’.”
Hvordan fik de første kvinder adgang til universitetet?
“Det gjorde de med hjælp fra Dansk Kvindesamfund, som er Danmarks ældste kvindeorganisation. Den blev stiftet i 1871, og organisationens oprindelige formål var at give kvinder lige ret til at uddanne sig og forsørge sig selv på linje med mænd.
De første kvinder, som kom på universitetet, var finansieret af kvindebevægelsen. Det kostede ikke noget at læse på universitetet, men for at kunne komme ind på universitetet skulle man have en gymnasial uddannelse, præcis som i dag.
Men selvom kvinder fik adgang til universitetet i 1875, fik de ikke adgang til det almene gymnasium før i 1901, altså 26 år senere. Så var du kvinde og ville på universitetet, skulle du være det, der hedder 'privatist'. Det vil sige, at du selv skulle finansiere det, der svarer til en gymnasial uddannelse. Det var ikke billigt, og dermed var det forbeholdt kvinder fra det bedre borgerskab. Nogle gik på Nathalie Zahles gymnasiekurser i København, mens andre havde privatlærere og derefter aflagde en adgangsgivende eksamen.”
Hvilke udfordringer oplevede de første kvindelige akademikere?
“Én ting var at få adgang til at gå på en uddannelse på universitetet, men man skal huske på, at der knytter sig en hel infrastruktur til det at tage en akademisk uddannelse og have en akademisk karriere, som er afgørende for, om man får succes. Blandt andet netværk, medlemskab af foreninger, adgang til at læse tidsskrifter og få artikler publiceret.
De fleste tidsskrifter nægtede at publicere artikler skrevet af kvinder, og kvinder var også flere steder forment adgang til samlingerne af tidsskrifter. Derfor oprettede kvindesagen ‘Kvindelig læseforening’, en samling af tidsskrifter og aviser, som kun var åbent for kvinder. Kvinder havde heller ikke adgang til at bo på kollegierne. Det er grunden til, at Kvinderegensen blev bygget.
Et meget sigende eksempel, dog fra udlandet, er, at selv da den franske fysiker Marie Curie vinder Nobelprisen, så bliver hun stadig nægtet optagelse i ‘Det franske videnskabelige selskab’, for det var forbeholdt mænd. Det har været op ad bakke for de her første kvinder, der ville være akademikere."
Hvad betød det for ligestillingen, at kvinder begyndte at tage akademiske uddannelser?
“Det betød overordnet, at kvinder havde mulighed for at blive set som videnspersoner. Man udfordrede opfattelsen af, at fornuften alene tilhørte manden, som var den gængse holdning dengang. Og det er grundlaget for, hvor vi er i dag.
Det, at kvinder begyndte at få en akademisk uddannelse, gjorde, at de fik en viden, som de kunne bruge til at gøre sig gældende politisk, hvilket Nina Bang er et stærkt eksempel på. De analytiske redskaber hun fik i kraft af sin uddannelse som historiker brugte hun til at blive en af socialdemokratiets betydningsfulde ideologer.
Fra 1870 og til 1920 er nogle år, hvor det diskuteres, hvad en borger er, og hvem der skal have stemmeret, herunder kvinder, hvad kvinder kan og bør være, og her spiller den akademiske uddannelseskamp en vigtig rolle. De kvinder, som får en akademisk uddannelse, er med til at præge samfundet på en hidtil uset måde. Set overordnet har udviklingen de sidste 150 år været positiv i forhold til antallet af kvindelige akademikere inden for langt de fleste fag.
Men vi ser stadig udfordringer i dag. En af de mere underbelyste problemstillinger er, at hvis kvinder kommer til at dominere et fag, så falder lønniveauet. På medicinstudiet er der nu en overvægt af kvindelige studerende, og det kan betyde et fald i både løn og prestige, viser forskningen."
Læs artiklen Do wages fall when women enter an occupation? på ScienceDirect
Astrid Elkjær Sørensen, Phd. og historiker udkommer med bogen Husmødre i oprør den 8. marts.
Mød de seks kvinder, der smadrede glasloftet
Nielsine Nielsen (1850-1916)
I 1885 blev Nielsine Nielsen Danmarks første kvindelige akademiker og læge. Hun ville specialisere sig i gynækologi, men mødte modstand fra Frantz Howitz, landets eneste gynækolog.
Han kaldte hende "frøken Halv-Doktor" og forhindrede hendes fastansættelse på Frederiksberg Hospital.
Nina Bang (1866-1928)
I 1894 blev Nina Bang historiker, og i 1924 undervisningsminister, og dermed Danmarks første kvindelige minister. Hun skrev om arbejderklassens livsvilkår, udenrigspolitik, og hendes analyser af aktieselskabernes regnskaber var frygtede.
Hendes journalistiske arbejde spillede en afgørende rolle i afsløringen af justitsminister Alberti, der i 1910 blev idømt otte års fængsel.
Ingeborg Andersen (1887-1960)
I 1915 blev Ingeborg Andersen mag.art. i engelsk. I 1926 blev hun leder af afdelingerne for oversættelser og børnebøger hos forlaget Gyldendal, og sikrede rettighederne til Rudyard Kiplings forfatterskab.
Fra 1940 til 1953 var hun administrerende direktør for forlaget.
Jenny Hempel (1882-1975)
I 1916 fik Jenny Hempel en doktorgrad i botanik. Hendes nyskabende forskning i plantefysiologi afslørede døgnudsving i surhedsgraden af celler i sukkulente planter, en opdagelse, der senere blev forbundet med CAM-planters fotosyntese.
I 1917 blev hun gift med den norske bibliotekar Wilhelm Munthe, hvorefter hun valgte at opgive sin videnskabelige karriere.
Inge Lehmann (1888-1993)
I 1920 fik Inge Lehmann en kandidat i matematik, og blev senere seismolog – specialist i jordskælv. I 1936 fremsatte hun teorien om, at Jorden har en fast indre kerne omgivet af en smeltet ydre kerne.
Det var banebrydende. Tidligere havde seismologer antaget, at hele kernen var flydende.
Marie Hammer (1907-2002)
I 1932 blev Marie Hammer magister i zoologi og senere dr.phil. med speciale i mosmider. Hun deltog på ekspeditioner til hele verden.
På Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition indsamlede hun omfattende materiale af mosmider og springhaler.
