Af Lotte Refnov
Glæden ved at have et arbejde har forandret sig gevaldigt gennem tiden. Hvor mange engang blot skulle tjene til dagen og vejen, er arbejdet nu så stor en del af vores identitet, udvikling og sociale liv, at det skal opfylde helt andre behov.
Arbejdsglæde er blevet den hygiejnefaktor, der kan være udslagsgivende for, om vi bliver eller smutter. En loyal kollega koster nemlig ikke kun en acceptabel månedsløn, men også gunstige arbejdsforhold.
Din arbejdsglæde er også dit ansvar
I filmklassikeren ‘Office Space’ fra 1999 genfortæller en af karaktererne en samtale, han engang havde med sin studievejleder. Vejlederen spurgte, hvad han ville bruge tiden på, hvis han havde en million dollars og derfor ikke behøvede at arbejde. Dét svar burde nemlig være hans karrierevej, var hans pointe. Hvad ville du svare?
Spørgsmålet er interessant at stille sig selv, for når hverdagen kører derudad, kan vi være tilbøjelige til at glemme, at anerkendelse af vores egne værdier, krav og behov har kæmpe betydning for, hvor godt vi udfører vores arbejde. Det er måske ikke svaret på The Million Dollar Question, der skal afgøre vores jobsituation, men det kan inspirere til, at vi reflekterer over vores nuværende situation og handlemuligheder.
"Det er sindssygt vigtigt at gøre status. Især hvis du oplever, at dit job udvikler sig i en retning, du ikke trives i. Spørg dig selv: Hvad trives jeg med? Og hvad skal jeg bede om?,” lyder et råd fra Jeannette Nyrup Bering. Hun er chefkonsulent i Akademikernes A-kasse og har jævnligt samtaler med medlemmer om karriereudvikling og trivsel. Fra hendes perspektiv er det en vigtig pointe, at vi er forskellige og trives med forskellige rammer:
“Vi har for tiden en bias om, at man skal være ekstrovert, struktureret og lidt af en åben bog, så folk ved, hvor de har én. Man må helst ikke være introvert og heller ikke for flydende og intuitiv. Men de forskelligheder er nødvendige på en arbejdsplads, for at vi kan udvikle et produkt og komme i mål med det. Der er brug for dem, der kan styre processen og for dem, der bringer det kreative i spil,” siger hun.
Og ansvaret for, at du og dine kollegaer trives i gode, rummelige rammer, er ikke ledelsens alene, tilføjer Jeanette Nyrup Bering.
”Et arbejdsforhold er netop et forhold og inkluderer derfor flere parter og dermed også, at ansvaret for forholdet er delt. Jeg har dagligt samtaler med medlemmer, hvoraf nogle har valgt at sige op og andre har oplevet at blive fyret, og i nogle tilfælde har medlemmet oplevet ledelsesmæssige udfordringer. I den efterfølgende afklaringsproces viser der sig ofte et billede af delt ansvar for, at arbejdsforholdet ikke fungerede,” siger hun.
Mødet mellem dine og arbejdspladsens behov
Grundlæggende ved vi fra den psykologiske forskning i trivsel, at arbejdet skal give mening for den enkelte, fortæller Jeanette Nyrup Bering. Og det er hendes erfaring, at det typisk giver mening for os, når vi har noget at skulle have sagt i relation til vores hverdag, arbejdets og opgavernes indhold, samt når vi har mulighed for efteruddannelse og kurser, og når der desuden jævnligt er sociale arrangementer. Derfor ligger der en opgave for lederen i at skabe de rette inkluderende rammer.
Mange oplever, at der kan være store forandringer, omstruktureringer eller for eksempel besparelser på arbejdspladsen, og det kan give et ekstra pres i perioder, både opgavemæssigt og mentalt. Her råder Jeanette Nyrup Bering til, at du forsøger at være tålmodig i processen og husker at have fokus på samtalen og det sociale.
”I tiden inden forandringsprocesserne finder deres leje kan engagement i sociale arrangementer være nøglen til at opleve både tryghed og fællesskab, hvilket grundlæggende giver mening i vor hverdag,” siger hun.
Og du kan selv gøre meget, for at dit arbejdsforhold giver mening og bliver en givtig gensidig proces, tilføjer hun.
”Det kan du gøre ved eksempelvis selv at tage teten og involvere dig og ved at tilbyde dine kompetencer, når muligheden byder sig. Det giver i øvrigt typisk ekstra selvtillid.”
Karrierekonsulentens 5 bedste tips til mere arbejdsglæde
Tag temperaturen på dit humør
Når du står op om morgenen, så tag temperaturen på dit humør: Hvordan har du det med skulle på arbejde? Oplever du drive og mening? Gør status jævnligt, så der tegner sig et generelt billede. Jo større afklaring du har omkring, at din motivation grundlæggende er på plads, jo nemmere er det at acceptere en enkelt dårlig dag eller to.
Hav fokus på udvikling af dine kompetencer
Er der ikke overensstemmelse mellem dine kompetencer og arbejdsopgaver, vil du i længden blive udkørt og utilfreds, og hvad gør man så? Tal med din chef om dine ønsker om at udvikle dig eller om at ændre på opgaver og ansvarsområder. Vær konkret, og sig for eksempel: ’Jeg er interesseret i at udvikle mig i det her job, og jeg kan se, at jeg trives, når de her kompetencer kommer i spil.’ Spørg så til muligheder for at gøre mere brug af de nævnte kompetencer for eksempel i forbindelse med nye eller kommende projekter.
Skab grobund for forandringer – store som små
Tal med kollegaer og med sparringspartnere uden for din virksomhed eller branche, og få viden om, hvad der er af muligheder internt og eksternt. Hvordan gør andre? Hvilke opgaver eller arbejdspladser kunne være interessante? Vær nysgerrig, og få inspiration til, hvordan du selv kan påvirke dit arbejdsliv. Husk også, at du kan tale med en coach eller booke en trivsels- eller karrieresamtale hos din a-kasse eller fagforening, hvad enten du er i job eller ledig.
Værn om dine relationer
En dagligdag bygget op omkring gode relationer er for mange en vigtig tryghedsmarkør, så værn om relationerne på jobbet, og bidrag til at skabe en god atmosfære. Det er blevet mere almindeligt med hjemmearbejdsdage, så husk at spørge dine kollegaer til deres weekendplaner, når I mødes over frokosten. Spørg også, om de trives. Hvis flere forholder sig åbent til det at trives i dagligdagen, vil det brede sig, og det vil blive mere naturligt at tale om trivsel og arbejdsglæde på fredagsmødet.
Sæt dit præg på rammerne – de er vigtige
Husk, at vi er forskellige og stiller forskellige krav, og at det er ok. Undersøg derfor mulighederne for at påvirke dine vilkår, så de gavner netop din effektivitet og arbejdsglæde mest muligt. Det kan være lavpraktiske løsninger som at finde den rigtige balance mellem arbejdstid hjemme og på kontoret, men overvej også vægtningen af indholdet i dit arbejde kontra det sociale. For nogen er det faglige mindre vigtigt, hvis de er på en arbejdsplads med sindssygt gode rammer, der giver dem lyst til at blive samme sted i mange år.
Kilde: Jeannette Nyrup Bering, chefkonsulent og karriererådgiver i Akademikernes A-kasse