Af Lotte Refnov
Som studerende bliver man bombarderet med indtryk og forventninger, og selvom det er ved at lyde som en kliché, så bidrager de sociale medier også til det konstante præstationspres. Men også de rent formelle forhold som for eksempel fremdriftsreformen bidrager til presset, fordi den skaber en forventning om, at de studerende skal blive færdige hurtigst muligt uden sabbatår.
Det fortæller Lene Billingsø Dons, som er chefkonsulent i Akademikernes A-kasse og har arbejdet med stress og stressramte i mange år. Og det er nogle andre stressfaktorer, de unge er udsat for i dag i forhold til de generationer, der allerede er ude på arbejdsmarkedet, fortæller hun. En undersøgelse gennemført af Ungetrivselsrådet i juni 2022 viser, at 73 procent af de unge kun føler sig gode nok, når de har succes på næsten alle områder af deres liv – altså både på studiet, i arbejdslivet og på privatfronten. Det er et problem, som kan føre til dårlig trivsel og stress.
Studerende: Kun karakteren tolv dur
For mange studerende fylder karaktererne uhensigtsmæssigt meget. Noget, som undersøgelsen fra Ungetrivselsrådet fortæller os, er, at over halvdelen af de unge er helt eller overvejende enige i, at de kun er gode nok, hvis de får topkarakterer på deres uddannelse. Og hvis en helt almindelig eller gennemsnitlig præstation ikke er godt nok, kommer man alt for nemt til at stille for høje krav til sig selv og kommer måske til at isolere sig, siger Lene Billingsø Dons. Er der i for lang tid uoverensstemmelse imellem krav – indre eller ydre – og ressourcer, kan det udløse langvarig stress, påpeger hun. Også selvom karaktererne sjældent har afgørende betydning, når først eksamensbeviset er i hus. Men hvordan kan man undgå at presse sig selv for hårdt i det daglige?
“Helt generelt er det rigtig vigtigt at have overblik og at have nogle gode studievaner. Jo bedre overblik man har, jo bedre kan man forme sin situation. Vi ved godt, at der er tryk på som universitetsstuderende, og at det ikke er 8-16 og fri i weekenden, og derfor er det endnu mere vigtigt, at man får struktur på sin uge,” råder Lene Billingsø Dons.
Om du opretter et dokument på computeren eller blot grifler nogle streger på et A4-ark, er mindre afgørende. Begge dele kan give det nødvendige overblik og dermed ro.
Og så er det ikke kun studieopgaverne, der skal i ugeplanen, siger Lene Billingsø Dons:
“Det er vigtigt, at du både får lagt studieaktiviteter og private aktiviteter ind, så du husker at holde fri og at holde fast i venner og hobbyer ved siden af studiet. Ellers bliver det for mange et ensomt og isoleret liv. Og så er der også alle ”mor-rådene”, som vi plejer at kalde dem: Få noget ordentligt at spise, få din søvn og noget motion. Helt basalt – kroppen er en mekanisme, som skal fungere.”
3 gode råd til et studieliv med mindre stress
- Få struktur på opgaver og eventuel jobsøgning. Lav en ugeplan, og husk at den skal indeholde både studie- og fritidsaktiviteter. Det sidste opøver personlige kompetencer, som du sammen med dine faglige kompetencer får brug for på arbejdsmarkedet.
- Øv dig i at afslutte opgaven, når den er god nok – og ikke nødvendigvis perfekt.
- Sørg for lave noget hver dag, der gør dig glad, så du har nogle gode afbræk og lyspunkter. Der skal også være plads til hvile i din ugeplan.
Nyuddannet: Ingen kan alt fra første arbejdsdag
Det er ikke kun på studiet, at de unge føler sig pressede, for nyuddannede føler sig også ofte alt for hårdt spændt for i deres første job. Det viser sig blandt andet i en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2017. Her fremgår det, at unge erhvervsaktive under 35 år er den gruppe, der rapporterer det højeste niveau af stress blandt alle erhvervsaktive.
Man kan sammenligne det med lige at have fået et kørekort. Du har styr på trafikreglerne og forstår dig på glatføre, natkørsel og ubetinget vigepligt. Men du er ikke en habil bilist endnu. Det samme gør sig gældende som ny på arbejdsmarkedet. Hvor hverdagen på studierne – trods det pres, der også kan ligge - foregår i et læringsmiljø, hvor der er tid til fordybelse i samarbejde med ligesindede, er arbejdspladsen et nyt og til tider vildt farvand fuld af ukendte faktorer. Når du så går til en arbejdsopgave med målet om at score (endnu) et tolvtal, kan det udløse usikkerhed og stress.
“Når man kommer i job er det derfor vigtigt at få lavet en god forventningsafstemning, et godt onboarding-program og at have en mentor eller lignende, så man kan stille alle de spørgsmål, der opstår, og ikke står alene med dem,” siger Lene Billingsø Dons.
3 gode råd til overgangen fra studier til job
- Det er vigtigt at få lavet en god forventningsafstemning og et godt onboarding-program inden jobstart. Det er du måske ikke selv så meget herre over, men spørg til det og til, om du kan få en vejleder eller mentor, som du kan støtte dig til.
- Vær ikke bange for at stille spørgsmål. Der er ingen, der forventer, at du kan alt fra dag 1.
- Erkend, at du måske ikke lander drømmejobbet i første hug, men at du har en mulighed for at blive klogere på dine kompetencer og på mulighederne.
