Studielivet kan give sociale udfordringer

For nogle er rusturen en sjov og festlig begivenhed, men for andre er udsigten til det intensive samvær med en masse fremmede mennesker et potentielt mareridt i vågen tilstand. På samme måde er det meget forskelligt, hvordan man som studerende går til de sociale arrangementer, formelle og uformelle fællesskaber, der finder sted igennem studietiden. Det kan være uproblematisk for nogle, mens det for andre giver anledning til en konstant afvejning af, hvor vigtigt hvert enkelt arrangement er i forhold til ens mentale ressourcer.

For Frederik Christensen, som er nyuddannet virksomhedsteknolog fra Aalborg Universitet, var det sociale en udfordring igennem hele hans studietid. Han beskriver sig selv som introvert, og selvom der på hans studie var masser af muligheder for at supplere det faglige med socialt samvær, oplevede han, at mulighederne sjældent passede godt til ham.

”Hvis man som jeg er introvert eller føler social angst, når der er en masse mennesker, man ikke kender, så er der ikke så mange steder, hvor man har mulighed for at møde sine medstuderende og lære dem at kende. Langt det meste af det sociale er fredagscaféer, eller man går i byen i weekenden og står skulder ved skulder. Det kan godt være ubehageligt, og hvis man så er introvert og ikke har nogen kammerater, man kan hægte sig på, kan det være svært at komme i gang,” siger han.

De svære overgange

Frederik Christensen er langt fra den eneste, som har fundet det svært at træde ind i de sociale rum på studiestederne, siger psykolog Kamilla Kofoed fra Studenterrådgivningen. Mange faktorer kan spille ind, lige fra fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser til stress og pres fra livet uden for studiet. Især i overgange, som for eksempel fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, kan det være en udfordring at deltage i sociale sammenhænge, forklarer hun:

”Der er noget almenmenneskeligt i, at det er svært at være i nye sammenhænge og indgå i et helt nyt miljø. Når man begynder på et nyt studie, er man desuden tit flyttet væk fra alt, hvad man kender, og så bliver behovet for at høre til endnu større. De overgange kan være svære og kan betyde, at der er noget tvivl og nogle bekymringer, som flytter ind hos os. Det er en helt almindelig reaktion,” forklarer hun.

Har man tidligere i livet haft dårlige oplevelser med for eksempel mobning eller eksklusion fra fællesskabet, kan det også spænde ben for lysten til at komme til fredagsbaren.

”Hvis oplevelserne har sat sig i en, kan det blive svært at læne sig ind i det sociale på en tillidsfuld måde, fordi man passer på sig selv,” forklarer Kamilla Kofoed.

På kompromis med sig selv

Frederik Christensen peger også på et andet problem i, at meget af det sociale er hægtet op på fredagsbarer og lignende, og det er, at det sociale næsten altid involverer alkohol.

”Jeg drak rigtig meget, imens jeg studerede, men besluttede at stoppe for fire måneder siden, fordi jeg indså, hvor meget det fyldte. Der var egentlig aldrig nogen af mine venner, der sagde noget, hvis man sagde, at man ikke ville have en mere. Men der er noget i min generation med, at man skal passe ind og ikke må være en mood killer, så man skal måske sige tre-fire gange, at man ikke vil have mere. Problemet er, når der ikke er noget alternativ, så hvis du vil noget med de andre, så involverer det alkohol.”

Med tiden kom det sociale for ham til at involvere mere og mere alkohol, og han blev mere og mere drænet. 

”På et tidspunkt gider man måske ikke helt mere, men man ved, de andre kommer, og så går man måske langsomt mere og mere på kompromis med sig selv, indtil man en dag indser, at det slet ikke er det, man har lyst til,” fortæller han.  

Behov for at høre til

Det er en almenmenneskelig drivkraft at ønske at være en del af fællesskabet og at høre til, forklarer psykolog hos Studenterrådgivningen Kamilla Kofoed. Derfor oplever mange studerende et indre pres for at være sociale, så de passer bedst muligt ind, også selvom de i bund og grund ikke har lyst eller i perioder har brug for at rette fokus andre steder hen. Det indre pres for at høre til bliver forstærket af frygten for at gå glip af noget og dermed stå uden for fællesskabet. 

”Når de studerende kommer til os i Studenterrådgivningen, hører vi rigtig tit om FOMO, Fear Of Missing Out. Det er tanker om, at når alle andre deltager i sociale arrangementer, så burde jeg også. Og når jeg ikke har lyst, så er jeg den eneste, og så er det mig, der er forkert,” fortæller hun.

Hvis du som studerende ikke har overskud til at blive og hænge ud med dine medstuderende efter forelæsningen, kan det altså give en forkerthedsfølelse, forklarer psykologen, og i de mest uheldige tilfælde kan det blive en ond spiral. 

”For hvis de andre hang ud, og du ikke var med, kan du føle, at det bliver akavet, hvis du kommer næste gang og ikke ved, hvad de har talt om. Så er det måske nemmere at lade være med at dukke op, og sådan skal det helst ikke blive.”

Se dit studiested som en arbejdsplads 

Hvis du kan nikke genkendende til oplevelsen af at føle dig forkert og ikke passe ind, så prøv at zoome ud og kigge på dig selv og dine medstuderende lidt udefra, råder Kamilla Kofoed. 

”Som studerende sammenligner man sig meget med andre, og man kommer hurtigt til at sammenligne sig med dem, der siger noget og står tydeligst frem i rummet. Og hvis de, der siger mest og fylder mest, er dem, som synes, at rusturen er det fedeste, og ikke de mere stille medstuderende, så kan man hurtigt sidde med følelsen af, at man ikke passer ind. Også selvom der de fleste steder i overvejende grad er flest af dem, der er stille.” 

Det, man kan gøre i stedet for at sammenligne sig med dem, man ikke ligner, og dermed få forkerte forventninger til sig selv, er at udforske kulturen på studiet, foreslår Kamilla Kofoed.

”Der er mange, der er bekymrede for ikke at få nogen venner og for ikke at passe ind, men prøv at se undersøgende på kulturen på dit studiested og spørge dig selv, om alle har det på samme måde? Om alle er med på den kultur, der er?”

Et andet råd, som psykologen nogle gange giver studerende, som synes, det sociale er svært, er at tænke på studiet som på en arbejdsplads og på de medstuderende som kollegaer.

”Det kan måske give en lidt anden måde at gå til det på, for på en arbejdsplads har man ikke en forventning om at skulle være venner med alle og gå i byen og tage på ferier sammen. Man kan som studerende nogle gange have en forventning om, at nu skal man bare finde ’sine’ mennesker, som man kommer til at lave alt sammen med i de her totalt fede år i tyverne, men det er ikke nødvendigvis sådan, det kommer til at blive og heller ikke nødvendigvis det, man har brug for.”

Travlhed og et knust hjerte 

Et råd fra Kamilla Kofoed er at overveje, hvilke former for socialt studieliv, du har lyst til, og som vil opfylde dine behov versus hvilket studieliv, der repræsenterer ydre behov – noget som er ’sådan bør det være’, eller ’sådan har alle film og serier i verden fortalt mig, at det skal være’. Hvis sociale arrangementer med mange mennesker ikke lige er din kop te og ikke giver dig energi, så overvej, hvad du i stedet kunne have lyst og overskud til. 

”Tag udgangspunkt i dine interesser. Hvad har du mod på at undersøge? Det kan være, at der er grupper eller foreninger, der rammer noget af det. Mulighederne varierer fra studiested til studiested, men der er et helt lag af muligheder, som ikke handler om fest og farver – også faglige foreninger, som kan være lettere at gå ind i, fordi der er noget mere konkret at være fælles om,” siger hun.

Nyuddannede Frederik Christensen savnede i sin studietid netop andre former for sociale arrangementer end fredagscaféen. I sin egen vennekreds foreslog han at tage på brætspilscafé en gang imellem, men oplevede, at mange forslag aldrig blev til noget.

”Det er ikke som på gymnasiet, hvor man har frikvarteret til at engagere sig socialt, så hvis der ikke på studiet er ordentlige sociale arrangementer eller et sted, hvor man føler, at man kan lære sine medstuderende at kende, så er det bare rigtig svært,” siger han.

Ud over det benspænd, som det kan være at være introvert, erfarede Frederik Christensen i løbet af sit studie også, at mange andre forhold i livet kan påvirke lysten og overskuddet til at deltage i sociale arrangementer. Han talte med nogle af sine medstuderende om tidspresset, når selve studiet tog i hvert fald 40 timer om ugen, og han blev desuden diagnosticeret med både stress og depression i løbet af sin studietid og var i en periode ramt af hjertesorg efter et bristet forhold til en på samme studieretning.

”Hvis man har fået knust sit hjerte, kan det være rigtig hårdt at skulle møde op og se vedkommende hver dag, og hvis man har job ved siden af, er der ikke meget tid til overs. En vigtig pointe er, at det er meget svært at tage en pause, hvis man har en hård periode, og det kan være, hvis der er dødsfald i familien, hvis man slår op med kæresten, eller hvis man får stress. Det er enten fuld speed, eller også skal man tage et halvt år ud,” siger han.

Hvordan har du det?

Når Frederik Christensen ser tilbage på studietiden, synes han, især det var hårdt at finde sin plads i det sociale i begyndelsen.

”Jeg tror, at de fleste udvikler sig rigtig meget i løbet af studietiden, og jeg kunne nok selv have haft gavn af at kende mig selv bedre. Jeg endte med at engagere mig i mange ting, der ikke var så produktive, og som drænede mig i længden. Og jeg lagde ikke lige mærke til det, før det slog hårdt,” siger han.

Hvis han skulle give sit yngre jeg et godt råd, ville det være at holde godt øje med sit alkoholforbrug og at have nogle kammerater at læne sig op ad til sociale arrangementer, gerne nogle, som kan hjælpe med at hive én med ind i samtalen.

”Og helt generelt ville jeg give det råd at tage sig tid til at reflektere over, hvordan man har det. For man kan nogle gange, når man har travlt, og der er meget, man skal nå, glemme at træde tilbage og få et overblik for så at tage den bedste beslutning,” siger han.

Det sociale kan være et anker

Uanset hvad, der er årsagen til, at du og sociale arrangementer på studiet ikke er bedste venner, vil det for mange give noget ro at tale om det med medstuderende eller med en tutor eller en rådgiver fra Studenterrådgivningen, hvis du føler dig komfortabel med det, siger psykolog Kamilla Kofoed. Måske kan du trives med at trække dig fra fællesskabet i en periode, men det sociale kan også være et vigtigt anker, der er med til at holde dig fast, hvis du i en periode er udfordret fagligt eller på andre fronter i livet, tilføjer hun.

”Hvis du magter at sige til nogen, at du går og bøvler med det her, og at du derfor måske trækker dig lidt, så er der nogen, der har blik for det. Bare det at vide, at der er nogen at gå til, er rart at vide.”