Tina Højager vil ikke længere skjule sit handicap i jobsøgning

“Jeg følte ikke, det var nødvendigt at være åben omkring mit handicap. Jeg syntes, arbejdsgiver skulle forholde sig til mine kompetencer. For jeg troede ikke mit handicap var relevant for det job, jeg skulle varetage. Jeg skulle jo bare sidde på en stol foran en computer”.

Sådan siger 39-årige Tina Højager, der er uddannet kandidat i statskundskab med fokus på offentlig forvaltning og ledelse i 2013.

Tina Højager har dog med tiden måttet sande, at et medfødt handicap i form af cerebral parese, også kaldet spastiske lammelser, ikke nødvendigvis var irrelevant for en kommende arbejdsgiver. Det er i hvert fald den fornemmelse, hun har siddet tilbage med efter en lang række afslag på ansøgninger og jobsamtaler. 

“Jeg troede jo bare, at jeg skulle søge job på linje med alle andre. Jeg havde ikke forestillet mig, at mit handicap blev en hindring,” siger hun. 

Drømmejobbet udeblev

Som nyuddannet med topkarakterer på eksamensbeviset drømte Tina Højager om at blive fuldmægtig i Socialministeriet, så hun kunne kombinere sine kompetencer inden for statskundskab med at hjælpe udsatte borgere. Men drømmejobbet udeblev. Det samme gjorde de andre jobs, hun søgte.  

“Det tog mig et par år at komme frem til den erkendelse, at afslagene nok handlede om andet og mere end bare manglende erfaring, som typisk er det, man får at vide som nyuddannet,” siger Tina Højager, der til daglig bor i Esrum i Nordsjælland med sine to børn og sin mand.

Under et praktikophold i 2015 som konsulent i Helsingør Kommune, hvor hun blandt andet arbejdede med politisk betjening og projektstyring, faldt hun i snak med en leder, der mente, det var problematisk, at Tina Højager ikke turde være mere åben omkring sit handicap.

Handicappet kan meget vel skjules ved et profilbillede i en jobansøgning, men når hun træder ind ad døren til en jobsamtale, er det svært ikke at bemærke, at hun har et helt strakt venstre ben, mens det højre er bøjet. Det betyder, at hun lever med at vralte. Lidt ligesom en pingvin, som hun selv formulerer det.

Læs også: Mennesker med handicap risikerer at blive frasorteret, når de søger job

Åben omkring sit handicap

Samtalen med lederen i Helsingør blev startskuddet til en holdningsændring for Tina Højager, der efter flere år med mindre vikariater, projektansættelser, virksomhedspraktikker med videre kom frem til, at det måske ville være bedre at være åben omkring sit handicap frem for at undlade at italesætte det.

“Når jeg sidder til en jobsamtale, må arbejdsgiver og HR ikke spørge ind til mine skæve ben og dårlige gang, så måske de har undret sig over, hvad det nu var for noget, og hvad de så kunne forvente. Jeg tror, det gik op for mig, at jeg nemmere kunne imødekomme eventuelle fordomme, hvis jeg var ærlig fra start,” siger Tina Højager.

Hun mener dog stadig, det kan give god mening, at man undlader at skrive noget om et eventuelt handicap i selve jobansøgningen - uanset om det måtte være fysisk eller psykisk. Men når man kommer til samtalen, er det noget andet: 

“Hvis det står i ansøgningen, kan man jo også risikere at blive fravalgt med det samme. Men det er vigtigt, at man kridter banen op, når man kommer til jobsamtalen, så man får afmystificeret handicappet, og det ikke kommer til at fylde mere end højst nødvendigt. Dernæst kan man så tage en reel diskussion af kompetencer og evner til at varetage jobbet,” siger hun og tilføjer:  

“Men selvfølgelig er det op til en selv, hvad man synes, der fungerer. Fordi det har virket for mig, så er det jo ikke sikkert, det gør det for andre,” siger hun.

“Når jeg sidder til en jobsamtale, må arbejdsgiver og HR ikke spørge ind til mine skæve ben og dårlige gang, så måske de har undret sig over, hvad det nu var for noget, og hvad de så kunne forvente. Jeg tror, det gik op for mig, at jeg nemmere kunne imødekomme eventuelle fordomme, hvis jeg var ærlig fra start,” siger Tina Højager.

Handicap kan være en ressource for arbejdsgiver

Tina Højager har hen ad vejen desuden haft gode erfaringer med at vende sit handicap til en styrke frem for at se det som en svaghed, som hun mener, at en del arbejdsgivere måske har tendens til.

“Min erfaring er, at når man har et handicap, som du har levet med i hele dit liv - eller store del af det - så bliver du utrolig løsningsorienteret. Og det er jo noget, en arbejdsgiver kan drage nytte af. Så det handler om at få fortalt om det som en styrke i en arbejdsmæssig sammenhæng,” siger hun.

Og det var netop, hvad hun gjorde, da hun i 2021 landede sit første faste job som akademisk medarbejder i Region Hovedstaden.

I en forudgående praktikperiode, der ledte til det faste job, var hun ærlig omkring sit fysiske handicap - og ikke mindst de mentale udfordringer, som det senere hen har vist sig, at hun også døjer med.

De mentale udfordringer består blandt andet i, at hun er støjfølsom og har svært ved opgaver, hvor hun skal multitaske. Nogle udfordringer, som blev kortlagt ved en neuropsykologisk undersøgelse i 2018.

Det betyder, at hun helst ikke skal sidde i storrumskontor og trives med at arbejde med én opgave ad gangen. Læg dertil, at Tina Højager har bedst af at arbejde færre timer end de traditionelle 37 timer.

“Jeg fandt ud af, at de udfordringer, jeg har, ikke handler om, at jeg er dum eller underlig, sådan som jeg endte med at tænke, da jeg ikke fik et fast job. Det handler om, at jeg har en funktionsnedsættelse, som giver mig nogle udfordringer, andre ikke har. Jeg kan håndtere dem, hvis jeg får de rigtige rammer. Det gav en ro i mig, som jeg ikke har haft før,” siger Tina Højager og tilføjer: 

“Så hvis man er ærlig til en jobsamtale, kan man også sikre sig, at arbejdsgiver måske er mere villig til at give de rammer, man har brug for, uanset om det er fysiske eller psykiske udfordringer, man døjer med,” siger hun. 

Nyt job i år 

Tina Højager bestred jobbet i Region Hovedstaden i tre år, før hun besluttede sig for at sige op. Det skyldtes, at jobbet alligevel krævede for meget multitasking, som var det, hun især har svært ved.

Men det var ikke en nem beslutning at aflevere nøglekort og sige farvel til den faste kontorplads, for hun vidste, det ville blive svært at gå på jobjagt igen.

Tina Højager havde en ledighedsperiode på 10 måneder, og per 1. november i år er hun startet på et nyt job i Københavns Kommune.

Her skal hun hjælpe ledige med funktionsnedsættelse i job, blandt andet ved at få dem til at tro på egne evner og hjælpe dem til at italesætte handicap over for en arbejdsgiver. 

Jobbet er foreløbigt begrænset til 1 år og er et flexjob på 16 timer om ugen.

“Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået det arbejde, jeg har fået, også selvom det ikke er et akademikerjob, fordi jeg tror og håber på, at jeg kommer til at kunne gøre en forskel for de her mennesker,” siger hun.

”Mit håb er dog også, at vi på et tidspunkt kan få skabt et arbejdsmarked, hvor jeg som akademiker med et handicap kan søge job og få de samme karrieremuligheder som alle andre på trods af mine udfordringer. Et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne ikke ser mit handicap som en barriere for at ansætte mig, men derimod som en styrke,” siger hun.