Travlhed som statussymbol på arbejdspladsen vil miste værdi i fremtiden

At have så travlt, at man konstant befinder sig i højeste gear, vil miste sin status som et succesparameter i fremtidens arbejdsliv. I stedet vil der ske et kulturelt skifte mod en langt mere bæredygtig tilgang til arbejdslivet – både hos den enkelte og hos virksomhederne. 

Det mener Erla Højsted, der er chefpsykolog hos virksomheden MindCPH, som specialiserer sig i mental trivsel. 

Helen Eriksen, der er erhvervspsykolog, og som i mere end 30 år har arbejdet med trivsel i forandringsprocesser, mener også, at der kommer mere trivsel på arbejdspladsernes menu, når vi ser ud i fremtiden. Hun giver især de yngre generationer credit for at insistere på forandringer, når det handler om trivsel og om at finde en bedre balance mellem arbejde og fritid. 

Akademikerliv har bedt de to eksperter i mental trivsel om at kigge i spåkuglen og stillet dem en række spørgsmål omkring trivsel og travlhed på fremtidens arbejdsliv. Her får vi blandt andet deres bud på, hvilken rolle teknologi kommer til at spille, og hvad der er de største udfordringer for at opnå en bedre trivsel på arbejdspladsen.

Hvordan forventer du, at arbejdskulturen vil udvikle sig i forhold til balancen mellem travlhed og trivsel i fremtiden?

Helen Eriksen:

”Den nye generation spiller en afgørende rolle ved at udfordre de normer, som tidligere generationer har accepteret – især idéen om, at travlhed er en uundgåelig del af arbejdslivet. De stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget travlhed der faktisk er sundt, og de nægter at acceptere de samme arbejdsvilkår, som tidligere blev taget for givet. Dette skifte vil presse arbejdsgivere til at tage trivsel mere alvorligt og lytte til medarbejderne. I stedet for blot at udstikke retningslinjer, vil ledere i højere grad spørge: 'Hvad skal der til, for at I trives bedre?'”

Erla Højsted:

”Jeg forventer, at vi i fremtiden får endnu mere fleksibilitet, hvilket faktisk allerede nu er en tendens. Det giver medarbejdere større frihed til at tilpasse arbejdstider og dermed bedre muligheder for at planlægge deres arbejds- og privatliv. Derudover tror jeg, vi vil se et kulturelt skifte, hvor travlhed som statussymbol mister sin værdi, hvor der i stedet kommer fokus på kvalitet og effektivitet i arbejdet. Jeg tror også, at arbejdsgivere i højere grad vil anerkende, at trivsel og pauser spiller en afgørende rolle for både produktivitet og innovation.”

Kommer der i fremtiden i højere grad fokus på trivsel og mental sundhed i arbejdslivet hos den enkelte?

Erla Højsted:

”Mental sundhed er allerede begyndt at få en central plads i mange virksomheders strategier, og den tendens vil blive forstærket i fremtiden. Flere virksomheder vil investere i programmer og initiativer, der understøtter medarbejdernes mentale velbefindende, såsom coaching, workshops og samtaler om trivsel. Det vil komme den enkelte til gavn og give en større bevidsthed. De yngre generationer stiller allerede større krav, når det kommer til trivsel, og det tror jeg kan være med til at skubbe på for at få en kulturel ændring.” 

Helen Eriksen:

”Jeg er ikke i tvivl om, at trivsel og mental sundhed vil få mere opmærksomhed i fremtiden. Allerede nu ser vi en stigende bevidsthed om, at det ikke længere er nok blot at tale om at øge trivslen – der skal konkret handling til. Virksomheder og ledere kan ikke bare lægge ansvaret på den enkelte medarbejder og forvente, at de "bare tager fra." Der er grænser for, hvor meget man kan presse. I fremtiden vil der være endnu mere behov for at træne forståelsen af, hvad trivsel og mental sundhed indebærer, og hvad det kræver af både den enkelte og fællesskabet.”

Kommer der til at ske en ændring i, hvordan arbejdsgivere prioriterer medarbejdernes trivsel fremover?

Erla Højsted:

”Generelt tror jeg, vi vil se, at trivsel bliver en central prioritet i flere virksomheders overordnede strategi og ikke bare en perifær indsats. For en arbejdsplads, der prioriterer trivsel, vil være mere produktiv, have mindre fravær og udbrændthed blandt medarbejdere og samtidig tiltrække og fastholde de bedste talenter. For mange arbejdsgivere vil det handle om at udvikle strukturer og måder at måle trivsel på. Lykkes det, kan det betyde alt fra bedre adgang til rådgivning og terapi til fleksible arbejdsordninger og programmer, der understøtter medarbejdernes mentale og fysiske velbefindende. Det kan blive en gamechanger i forhold til at opnå en bedre arbejdskultur fremadrettet.”

Helen Eriksen:

”Vi kommer til at opleve et kvantespring i, hvordan arbejdsgivere prioriterer medarbejdernes trivsel. En væsentlig drivkraft bag udviklingen er de yngre generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet – især generation Z. De stiller spørgsmålstegn ved arbejdskulturens nuværende normer og insisterer på forandringer, som andre generationer har ønsket i årevis uden at opnå reelle resultater. Med færre mennesker på arbejdsmarkedet bliver arbejdsgivere i stigende grad ”tvunget” til at lytte til medarbejdernes behov. Derfor tror jeg, at der fremadrettet bliver mindre fokus på, hvordan vi kan øge effektiviteten og mere på, hvad der kan forbedre trivsel – hvilket i sidste ende også gør os mere effektive.”

Kommer vi i fremtiden i højere grad til at bruge teknologi til at hjælpe os med at højne trivslen på arbejdspladsen? Hvis ja, hvordan kunne det så se ud?

Erla Højsted:

”Teknologi kan blive en vigtig medspiller i at fremme trivsel på arbejdspladsen. På den ene side vil vi se mere brug af wearables – altså teknologiske produkter som man kan bære på kroppen uden hjælp fra hænder eller andet – og apps, der kan måle stressniveauer, søvnkvalitet og fysisk aktivitet. Disse data kan give både medarbejdere og arbejdsgivere indsigt i, hvordan man bedst understøtter trivsel. På den anden side vil teknologi også kunne bruges til at optimere arbejdsopgaver og skabe mere realistiske deadlines. For eksempel kan kunstig intelligens hjælpe med at fordele arbejdsbyrden mere hensigtsmæssigt, så det bliver lettere at undgå overbelastning.”

Helen Eriksen:

”I fremtiden kan teknologi spille en vigtig rolle i at forbedre trivsel på arbejdspladsen, men det kræver en etisk tilgang. Teknologien skal bruges med stor omtanke, da den også kan misbruges til at presse medarbejdere yderligere. Den bør blive brugt til at automatisere opgaver, der ikke kræver menneskeligt nærvær, så vi kan fokusere på relationer og menneskelighed. Det er elementer, som er afgørende, da vi som mennesker er relationelle væsener. Men kunstig intelligens kan blive et værdifuldt redskab til at identificere overbelastning hos medarbejdere, før det bliver et problem ved for eksempel at advare ledelsen, så det ikke bliver en subjektiv vurdering fra lederens side.” 

Hvad er den største udfordring ved at skabe bæredygtige arbejdsmiljøer, hvor travlhed ikke går ud over trivsel?

Erla Højsted:

”En af de største udfordringer er den kulturelle modstand mod at ændre synet på travlhed. I mange organisationer er travlhed stadig forbundet med engagement og produktivitet, hvilket gør det svært at ændre denne holdning. Derudover kræver det nye ledelseskompetencer at skabe et arbejdsmiljø, hvor trivsel bliver prioriteret på lige fod med resultater. En anden udfordring er at, at ansvar for trivsel ikke alene lægges på medarbejderne, men bliver understøttet af klare strategier og initiativer fra arbejdsgiverens side. Endelig kræver det en kontinuerlig indsats at sikre, at trivsel ikke blot bliver et buzzword, men en reel forandring, der er forankret i både kultur og praksis.”

Helen Eriksen:

”Den største udfordring for at skabe arbejdsmiljøer, hvor travlhed ikke går ud over trivsel, er forankret i vores nuværende strukturer og hierarkiske tænkning. Jeg mener, vi er blevet præget af vækstparadigmets parametre med profitmaksimering og effektivisering, som gennemsyrer store dele af vores samfund. Det skal vi have lavet om på. Derudover skal vi ændre fokus fra spørgsmål om effektivitet til spørgsmål om trivsel. "Hvad skaber trivsel, og ikke hvad skaber effektivitet," bør være det centrale spørgsmål på fremtidens arbejdspladser.”

Podcasts med Anne Skare

Hvad vi kommer til at lave på vores job i fremtiden? Og er det overhovedet muligt at se ind i krystalkuglen, når det kommer til fremtidens arbejdsliv?

Det dykker journalist og vært på podcasten Louise Graa Christensen og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ned i i tre podcasts.

Lyt til de tre podcasts med Anne Skare