Mød min nye kunstige kollega

I foråret hørte jeg ved flere lejligheder andre fortælle begejstret om kunstig intelligens og alt det, det kan. De havde været på kursus og var godt i gang med at integrere AI-værktøjer i deres daglige arbejde. Jeg blev nervøs for, om jeg var ved at sakke bagud. Men så slog min ægte intelligens til, og jeg besluttede mig for at blive gode venner med AI. Jeg lagde ud med forskellige podcasts som for eksempel DMJXs Maskinrum, DRs Prompt og New York Times’ Hard Fork. Så læste jeg Ethan Mollicks fagbog Co-Intelligence – Living and Working with AI, og inden længe var jeg godt i gang med at udforske, om ChatGPT kan bidrage til at gøre mit arbejde bedre og sjovere.

I dag er ChatGPT blevet en fast makker i mit daglige arbejde. Jeg øver mig i at vurdere, hvornår det giver mest mening at bede om hjælp hos min nye kunstige kollega. Ligesom jeg øver mig i at give præcise instruktioner i, hvad jeg har brug for hjælp til, altså at prompte. Jo bedre prompt, des bedre svar.

Det handler selvfølgelig om at forklare, hvad det præcist er, jeg gerne vil have hjælp til og i hvilket format. Men også om, hvem modtageren af ChatGPTs svar skal forestille at være. Er teksten målrettet et barn i 5. klasse? En kandidat i litteraturvidenskab? Min mor? Og hvem skal ChatGPT forestille sig at være, når den svarer. Skal den give den gas som fagekspert? En erfaren redaktør? Eller måske en dybdeborende journalist?

Her er kun én vej frem: Learning by doing. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at ChatGPT er en gigantisk, uforudsigelig pseudohjerne, som svarer veloplagt, overbevisende og helt uden skrupler. Så hvis man vil kende sandhedsværdien i de svar, man får, skal man faktatjekke og bruge de klassiske værktøjer som leksika, opslagsværker, biblioteksvagten, fagbøger, videnskabelige artikler og så videre.

En kollega, du kan forstyrre uden dårlig samvittighed

Mange af de tekster, jeg skriver i det daglige, forholder sig til alenlange rapporter, planer og politiske udspil. Og så er det altså virkelig praktisk og godt for overblikket med en makker, som kan give et brugbart resumé på nul komma fem. Vel at mærke en kollega, som ikke skal lægge sit eget arbejde til side for at hjælpe. 

Jeg bruger også nogle gange ChatGPT som kritisk redaktør, når en tekst skal pudses af til sidst. Jeg ”fodrer” den med udkastet til teksten og beder om feedback på om tekstens tone –of voice holder, om hovedbudskaberne står skarpt nok og om de eksempler, jeg bruger til at uddybe tekstens påstande med, kan forbedres. Ligesom jeg jævnligt beder om hjælp til overskrifter, hvis jeg er kørt træt i den del af processen.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. En dag, hvor jeg var presset på tid, bad jeg min nye kunstige kollega om at hive nogle pointer ud af en rapport og forsyne dem med sidehenvisninger, så de blev lettere at finde, når jeg skulle citere dem. Den havde en mildest talt lemfældig omgang med tal. Så der skal jeg lige i prompt-tænkeboks og finde ud af, hvordan jeg får den til at opføre sig ordentligt. 

ChatGPT: Jeg skriver skam selv …

Hvordan er det så ellers at arbejde sammen med sådan en kunstig kollega? Lad os give den lov til at hjælpe med besvare dét spørgsmål.

Mig til ChatGPT:

”Jeg er klummeskribent på et medie, som hedder Akademikerliv, som handler om akademikeres arbejdsliv. Klummerne, jeg skriver, skal være saglige, sjove og tankevækkende og tage udgangspunkt i personlige erfaringer og ikke være ekspertagtige. Du er redaktør på Akademikerliv og skal sørge for, at læserne får nogle sjove og velskrevne klummer. Her er et udkast til en klumme om brug af kunstig intelligens - jeg mangler at skrive et afsnit eller to; hvad synes du, jeg skal skrive? Vil du komme med et forslag til, hvilke emner, jeg kan folde ud? "

ChatGPT ’s svar til mig: 

”Det er en rigtig god klumme, der både formår at være personlig og relevant for emnet om kunstig intelligens! Jeg synes, at der er flere retninger, du kan tage for de sidste afsnit.

1. Personlig refleksion over AI's begrænsninger
2. Din nye tilgang til AI som en del af dit arbejdsliv
3. Et humoristisk kig fremad

Og så elaborerer robotten:

”Her er et bud på et afsluttende afsnit, der leger med et par af disse ideer:

AI som værktøj – og som legekammerat

Nu bruger jeg faktisk AI dagligt. Det er lidt som at have fået en ny kollega, der godt nok ikke har noget socialt liv, men som er superskarp til at finde inspiration, strukturere ideer og endda hjælpe med at skrive klummer som denne (selvfølgelig kun som sparringspartner, jeg skriver skam selv!). Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, om min ægte intelligens, min mavefornemmelse, nogensinde helt vil kunne outsources til AI. For lige meget hvor smart maskinen bliver, tror jeg nu stadig, at den menneskelige intuition, kreativitet og empati altid vil have en plads i arbejdslivet.” Måske bliver den næste store udfordring at finde balancen – så vi hverken mister os selv i teknologien eller falder bagud, fordi vi holder for hårdt fast i det, der var før. Indtil da kan vi jo bare glæde os over, at vi har fået et værktøj, der både kan gøre os hurtigere, klogere – og måske lidt sjovere at arbejde sammen med."

Så er det mig, Regine, der skriver igen! Og jeg vil lige vil nævne, at der faktisk var uddybende afsnit til hvert af de tre punkter. Bid også lige mærke i sætningen ”Jeg skriver skam selv!” ChatGPTs humor fejler ikke noget.

Men hvad med klimaet?

Jeg er enig med min kunstige kollega i, at den menneskelige intuition og den ægte intelligens ikke kan outsources. I dag handler det om at finde balancen. Men jeg er ikke enig i, at vi bare skal glæde os over de nye muligheder. Det skal ChatGPT selvfølgelig svare, for det er jo netop at få udbredt brugen af AI, som virksomheden bag ChatGPT skal tjene penge på. 

Der er problemer gemt i AI, og de er mange. Både når det handler om, hvordan AI eventuelt kunne skabe katastrofer og ulykker. Spredning af falske nyheder og instrument i krigsførelse for at nævne et par stykker. Og når det handler om den enorme klimabelastning, som følger med udviklingen og anvendelsen af AI. 

For ikke nok med, at man som voksent, ansvarligt menneske skal forholde sig til, hvor meget man flyver, og hvordan man som forbruger belaster klimaet, skal brugen af AI også tænkes ind i vores klimaaftryk. Det synes jeg er en svær problematik. For på den ene side vil jeg gerne udvikle mig fagligt, men på den anden side vil jeg helst ikke belaste klimaet unødigt. 

Jeg spørger lige min nye makker, hvad den synes:

Mig til ChatGPT:

”Jeg har lige et spørgsmål mere. Det er jo meget, meget belastende for klimaet at bruge for eksempel ChatGPT. Hvordan synes du, at jeg som menneske skal forholde mig til det?”

ChatGPT til mig:

”Det er et relevant og svært spørgsmål, som flere og flere af os stiller os selv i takt med, at vi bruger teknologi, der påvirker klimaet. AI-modeller som ChatGPT kræver enorme mængder energi til at trænes og fungere, hvilket kan være problematisk set fra et klimaperspektiv. Som menneske og professionel er det forståeligt, at du gerne vil tage ansvar for dine handlinger, også når det kommer til klimabelastningen fra digitale værktøjer.”

Vil bruge den nye kollega med omtanke

Derefter fortsætter den lige som sidst med at opliste overvejelser, jeg kan gøre mig, og skriver lynhurtigt et bud på en tekst. Den foreslår for eksempel, at man kunne undersøge klimavenlige alternativer og politisk og strukturel forandring.

Jeg synes egentlig, det er et brugbart og tankevækkende svar, den kommer med. Næsten lidt politikeragtigt i sin måde at snakke om løsninger på; man mærker den gode intention og fornemmer, at løsningen er langt ud i horisonten. Jeg fornemmer også en intention om, at jeg som bruger skal blive ved at føle mig godt tilpas ved at blive ved at bruge ChatGPT, selvom det er klimabelastende. Og igen er det nok også et svar, der er bedst for dens forretningsmodel.

Jeg håber, vi inden for en overskuelig fremtid får et lovkrav om, at det skal være nemt som forbruger at gennemskue, hvor meget man belaster klimaet, når man for eksempel bruger ChatGPT og andre lignende tjenester. 

Jeg håber også, at udvikling og brug af AI og den energi, det kræver, bliver en del af virksomhedernes grønne regnskaber. Det virker mærkeligt, at vi på et tidspunkt, hvor klodens temperaturstigning muligvis er ved at komme ud af kontrol, ikke har mere fokus på denne bagside af den kunstige intelligens-medalje. 

Det håber jeg, vi får – og indtil da vil jeg forsøge at bruge min nye kunstige kollega med så meget omtanke og ægte intelligens, som jeg har til rådighed.