Fremtidens arbejdsliv
Fremtidens arbejdsliv med Anne Skare
De fleste af os er nok nysgerrige efter at vide, hvad vi kommer til at lave på vores job i fremtiden. Men er det overhovedet muligt at se ind i krystalkuglen, når det kommer til fremtidens arbejdsliv? Det dykker journalist og vært på podcasten Louise Graa Christensen og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ned i i denne podcast. Der bliver zoomet ind på tre områder, hvor Anne Skare forudsiger store forandringer i vores arbejdsliv, og hvor vi allerede nu ser mange nye takter.
Fra travl til trivsel?
Travlhed kommer ikke nødvendigvis til at forsvinde i fremtidens arbejdsliv, men vi vil begynde at tænke over kvaliteten af vores travlhed, mener Anne Skare. Fremtidens arbejdskultur vil i højere grad handle om meningsfuldhed, balanceret energi og trivsel som en strategisk prioritet fra virksomhedernes side. Der vil samtidig komme flere krav om tid til fordybelse og ro fra medarbejderne.
Man kan sagtens have travlt i perioder. Men vi skal også have tid til restitution, præcis som vi i har erkendt, at der er behov for i sportens verden.
Fra forfremme op til forfremme hen?
Ifølge nye undersøgelser er det omkring 20-25 procent af voksne i Europa, der synes, deres job er meningsløst, så potentialet for at forme fremtidens arbejdsglæde er enorm.
Hvor det tidligere – og mange steder stadig – handler om at blive forfremmet og ”komme videre”, vil man i fremtiden blive forfremmet "hen". Hen til det, man selv synes, er sjovt, spændende og meningsfuldt. Det kræver, at man ved, hvad det er ved at have tid til og få hjælp ude i virksomhederne til at finde ud af det. Men for akademiske medarbejdere bliver det ikke ledelsens ansvar at skabe motivation, mening og retning. Det er en personlig og fælles opgave. Formår man at komme i mål med det, behøver man ikke at sige op for at genopfinde sig selv.
Fra pension til pause?
For langt de fleste danskere er arbejdslivet bygget sådan op, at vi arbejder et langt liv for til sidst at gå på pension. Men det kommer til at ændre sig, mener Anne Skare.
Nogen holder allerede pauser, hvis de vel og mærke har penge til det, men det ville give god mening, hvis pause-samfundet bliver institutionaliseret. Nogle mener, at det bliver dyrt, men her skal vi huske, hvor meget stress for eksempel koster samfundet. Vi ved, at en mark skal ligge brak i perioder for ikke at udpine jorden, og det samme gælder for mennesker. Senere generationer kan meget vel komme til at sidde og undre sig over, hvorfor det på nogen måde gav mening at arbejde 37 timer i stedet for at arbejde 80 timer om ugen i nogen perioder og fem timer i andre perioder alt efter, hvor man befinder sig i tilværelsen.
