Af Morten Bjerregaard
Er du en af dem, der i ny og næ tjekker diverse onlineberegnere for, hvornår du kan gå på pension? Hvis du kan svare ja til det, så er du nok klar over, at du må væbne dig med tålmodighed.
For Folketinget har for år tilbage besluttet, at folkepensionsalderen stiger gradvist de kommende år, hvilket betyder flere år på arbejdsmarkedet. Faktisk kan folk under 40 år først regne med at gå på pension et par år inde i 70’erne.
Udsigten til flere år på arbejdsmarkedet er en af årsagerne til, at man i disse år hører om flere og flere, der ønsker at holde en længere pause fra arbejdsmarkedet – enten ved at tage orlov eller tage en puster mellem job. Det mener Henrik Lambrecht Lund, lektor på Center for arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.
”Du kan ikke længere parkere nogle livsmål eller forestillinger om et bedre liv til din pension. Det er der simpelthen for lang tid til.”
- Henrik Lambrecht Lund, arbejdslivsforsker
”Jeg tror bestemt, der er en tendens med at flere og flere gerne vil have en længere pause fra arbejdslivet. Men spændet mellem dem, der gerne vil, og dem, der rent faktisk gør det, er enormt stort. Langt de fleste mennesker er spundet ind i økonomiske forpligtigelser, har en frygt for tab af karriere eller måske en frygt for at blive bedømt som en mindre dedikeret medarbejder.”
”Netop erkendelsen af, at vi skal være på arbejdsmarkedet længere, tror jeg, er kernen for mange, der ønsker en længere pause fra arbejdslivet. For du kan ikke længere parkere nogen livsmål eller forestillinger om et bedre liv til din pension. Det er der simpelthen for lang tid til,” siger Henrik Lambrecht Lund.
Arbejdsliv i opskruet tempo
Diskussionen om arbejdslivet, og hvordan man kan skrue det sammen på alternative måder, er ifølge Henrik Lambrecht Lund blevet et enormt politiseret emne de senere år.
Blandt andet af Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen, der har kommenteret på vigtigheden af at arbejde mere og længere for at opretholde velfærdsstaten, og mere end hentydet til at alternative arbejdslivsformer med mindre arbejdstid og flere pauser ikke er vejen frem.
Henrik Lambrecht Lund forsker til dagligt inden for stress og arbejdsmiljø, og han undersøger intensiteten og tempoet i arbejdslivet. Han mener ikke, at det er overraskende, at en del danskere overvejer en længere karrierepause.
”Vi har opbygget et arbejdsmarked i et opskruet tempo, hvor man skal give sig fuldt ud og investere sin sjæl i det, før du som medarbejder er god nok. Derfor er behovet for pauser naturligt med den måde, arbejdslivet er for de fleste mennesker. Det kan skabe psykiske udfordringer som depression, angst og stress. Kernen i vores arbejdsliv er indrettet på en måde, hvor der ikke rigtig er plads til, at der i nogle perioder er noget, der fylder og trækker mere end vores arbejde,” siger han.
En pause kan ændre ens perspektiv
Ønsket om at tage en pause fra arbejdslivet er også noget, som Leah Mikkelsen, karriererådgiver hos Akademikernes A-kasse, har lagt mærke til. Det gælder i samtaler, hvor hun rådgiver medlemmer, men i særdeleshed også på sociale medier.
”Under en pause sker der det, at vi zoomer ud og ser tingene udefra. Ved at gøre det, kan man måske få et andet perspektiv på det, man laver”
- Leah Mikkelsen, karriererådgiver
”Jeg ser det hyppigt på LinkedIn, hvor mange skriver, at de har sagt deres job op for at tage en refleksionspause, mens andre har rejst længere tid med familien og på den måde stoppet op i arbejdslivet.”
Leah Mikkelsen har flere bud på, hvorfor snakken om at tage en pause fra arbejdslivet er blusset op. Blandt andet at vi skal være længere på arbejdsmarkedet, og at det skaber et behov for at stoppe op og mærke efter.
Og det er bestemt ikke nogen dum ide at trække stikket i en periode, mener hun. For det kan give et nyt og anderledes perspektiv på ens eget arbejdsliv.
”Under en pause sker der det, at vi zoomer ud og ser tingene udefra. Ved at gøre det, kan man måske få et andet perspektiv på det, man laver. Det kan være, at man når til en erkendelse af, at græsset er grønnere et andet sted, men det kan også sagtens være, at man genopdager alle de gode ting, som er på ens nuværende arbejdsplads, når man ser det hele fra lidt afstand,” siger hun.
En anden årsag til den øgede snak om at arbejdslivspauser kan ifølge Leah Mikkelsen være, at vi som mennesker generelt er blevet mere søgende og er blevet bedre til at sætte ord på vores behov.
Det stiller nye krav til arbejdsgiverne, men giver samtidig mere værdi, mener hun.
”Det gør, at arbejdspladsen ikke kun skal tilbyde stabilitet og tryghed, men også fleksibilitet. Det kan eksempelvis være fleksible muligheder i hverdagen, men det kan også være mulighed for de lidt længere pauser via en orlov. Til gengæld får arbejdsgiveren også værdi i form af medarbejdere med nye kompetencer og en større sult efter en pause.”
Nye generationer har nye forventninger
På socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole er muligheden for længere pauser via orlov en af de medarbejdergoder, som tilbydes til uddannelsesinstitutionens cirka 80 undervisere og forskere.
Det gør man blandt andet, fordi man ønsker at være en fleksibel og attraktiv arbejdsplads, siger Helle Rode Johansen, der er institutchef på Københavns Professionshøjskole.
”Når vi kigger ind i fremtiden, bliver der mere rift om medarbejderne, og der kommer måske også nogle nye generationer, der har nogle andre forventninger til, hvad en god arbejdsplads er, så det, mener vi, er værd at prioritere.”
Derudover peger hun, ligesom andre eksperter, på de mange år på arbejdsmarkedet som en væsentlig faktor.
”Jeg oplever, at folk kommer hjem med noget positivt efter en orlov. Om de så kommer hjem helt veludhvilede, med ny virkelyst eller ny inspiration – det er lidt forskelligt.”
- Helle Rode Johansen, institutleder
”Som samfund har vi en forventning om, at de yngre generationer skal være længere tid på arbejdsmarkedet, så i det lys kan man sige, at man bør undersøge muligheden for at give dem nogle pauser indimellem.”
Som institutleder oplever Helle Rode Johansen, at medarbejderne kommer tilfredse tilbage på arbejde efter en orlov, som typisk varer mellem fem og otte måneder. Og hun mindes ikke, at hun har givet afslag på et orlovsønske i de otte år, hun har været institutchef.
Nogle bruger orloven til at uddanne sig, og de kommer ifølge Helle Rode Johansen tilbage med ny inspiration til undervisningen. Andre bruger orloven til at prioritere deres familie og børn og tager ud på en jordomrejse. Det giver ikke nødvendigvis udhvilede medarbejdere, men til gengæld kommer de hjem med en stor appetit på at genoptage arbejdet.
”Uanset hvad, så oplever jeg, at folk kommer hjem med noget positivt efter en orlov. Om de så kommer hjem helt veludhvilede, med ny virkelyst eller ny inspiration – det er lidt forskelligt,” siger Helle Rode Johansen.
Ifølge arbejdslivsforsker Henrik Lambrecht Lund er det en god ide, at man som arbejdsgiver så vidt muligt imødekommer sine medarbejderes ønsker.
”Når man inden for ledelsesteori siger, at motivation, engagement og oplevelsen af mening er altafgørende for produktivitet og alt muligt andet, så giver det rigtig god mening at efterkomme det, når en medarbejder gerne vil en pause i en periode.”
En pause er ikke omkostningsfri
Selvom en længere karrierepause kan have åbenlyst positive effekter, så kommer vi ikke udenom, at en pause også kan have negative effekter.
Ifølge arbejdslivsforsker Henrik Lambrecht Lund er der nogle helt åbenlyse udfordringer.
”Hvis man er væk et år, så kan det være, at arbejdsmarkedet ændrer sig, og at der derfor ikke er behov for det samme antal medarbejdere. Man kan også risikere, at ens rolle går til en anden.”
- Leah Mikkelsen, karriererådgiver
”Først og fremmest går det ud over din pensionskonto med en pause. Det kan også være, at der er nogle, der kigger skævt til én, fordi man gjorde det. Det skal man forholde sig til. Og for nogle kan det være karrierehæmmende at holde en længere pause, fordi der opstår et hul på dit CV. ”
Karriererådgiver Leah Mikkelsen kan også se et par oplagte udfordringer.
Hun påpeger, at der lige nu er et godt arbejdsmarked med lav ledighed, så det er relativt ”nemt” at komme tilbage i øjeblikket. Men det kan sagtens ændre sig, hvis man er væk i en længere periode.
”Hvis man er væk et år, kan det være, at arbejdsmarkedet ændrer sig, og at der derfor ikke er behov for det samme antal medarbejdere. Man kan også risikere, at ens rolle går til en anden. Det er ikke sikkert, at man er lovet at komme tilbage til den nøjagtig samme position. ”
Leah Mikkelsen mener dog ikke, at det nødvendigvis er skidt med et hul i CV’et. For det kan sagtens vendes til en fordel.
”Du kan lægge vægt på, hvilke kompetencer det har givet, at du har haft en pause fra dit job. Det kan være, at du har rejst i nogle forskellige kulturer, så du kan pointere, at du har begået dig i et forandringsmiljø eller evner at omstille dig,” lyder det fra Leah Mikkelsen.
Hvis du selv siger op
Overvejer du selv at sige dit job op, er det vigtigt at du kender reglerne, hvis du vil søge om dagpenge.
Hvis du selv siger dit arbejde op, eller hvis du selv bærer en væsentlig del af skylden for, at du er blevet opsagt, vil du først få dagpenge efter 111 timers karantæne. Det svarer til, at du ikke får dagpenge i 3 uger.
Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange indenfor 12 måneder, bortfalder din ret til dagpenge. Du får retten tilbage igen, når du har arbejdet i mindst 300 timer inden for en periode på 3 måneder efter karantænetidspunktet.