Impostor-fænomen på studiet: Hvornår opdager de, at jeg er en dårlig studerende?

Studiegruppen er samlet, og et par af dine studiemakkere diskuterer nogle af pointerne i dagens tekst. Du nikker undervejs, men undlader at sige noget, for du vil ikke risikere at blive afsløret som en bedrager. Som en, der ikke har den samme indsigt som de andre og i virkeligheden slet ikke har gjort dig fortjent til at være en del af miljøet.

”Impostor-fænomenet er, når man oplever en følelse af usikkerhed og tvivl på trods af, at man egentlig klarer sig fagligt godt, præsterer godt og får anerkendelse. Alligevel har man stadig en følelse af, at man ikke har fortjent det,” forklarer Katja Sandberg, som er psykolog og ansat i Københavns Kommune.

Sammen med sin tidligere studiemakker Marie Gamborg Laursen har hun holdt foredrag og skrevet artikler om impostor-fænomenet, som de begge beskæftigede sig med under studiet på psykologi. For fænomenet er udbredt blandt studerende. Det bekræfter Marie Gamborg Laursen, som i dag er psykolog hos Studenterrådgivningen i København: 

”Der er rigtig mange, der bringer det op, når de kommer i studenterrådgivningen. Vi ved ikke reelt, hvor udbredt fænomenet er, for der findes ikke data om det for danske studerende, men vi ved fra amerikanske studier, at op til 70 procent oplever tegn på impostor-fænomenet i løbet af deres liv. Det tal er jo rigtig højt, men det er vigtigt at få sagt, at impostor-fænomen ikke er en diagnose, men et fænomen, som man kan opleve tegn på i forskellig grad, fordi det er en almenmenneskelig følelse,” uddyber hun.

”Det giver god mening, at fænomenet er mere udbredt på videregående uddannelser,” tilføjer Katja Sandberg og fortsætter:
”Fordi de krav, man bliver mødt med på akademiske uddannelser, er meget mere uklare og meget mere op til forhandling end de krav, man kan møde andre steder. Derfor er det sværere at vide, hvad der bliver forventet af en, og hvornår man har klaret det godt nok.” 

Gå ikke alene med det

Helin Xezal Kizilkaya og Nour Ali Moussa er nyuddannede psykologer, og de skrev sidste år speciale om impostor-fænomenet. Emnet udsprang af, at Nour var stødt på begrebet mange gange i teori og i praksis og selv kendte til følelsen af ikke at være god eller klog nok. Hun kommer ikke selv fra en akademisk familie, og da hun begyndte på universitetet, havde hun en fornemmelse af, at rigtig mange af hendes medstuderende kom fra akademiske familier og på forhånd havde et godt indblik i feltet og i, hvad det vil sige at være studerende. 

”Jeg følte, at de andre vidste mere end mig, og at det kunne jeg ikke konkurrere med. Jeg ville ikke have, de skulle tro, at jeg vidste en hel masse, men samtidig ville jeg heller ikke have, de skulle vide, at jeg ikke vidste en hel masse,” siger hun og illustrerer med sit eksempel to pointer i forbindelse med impostor-fænomenet. Den ene er, at fænomenet kan komme i spil, fordi man kommer til at sammenligne sig med en stereotyp forestilling om ”den studerende” og derfor føler sig anderledes. Den anden er, at det kan være svært at komme ud af overbevisningen om, at man ikke er god nok, når man ikke tør åbne op for andre og dele sine tanker. Men da Nour begyndte at tale med andre om emnet, oplevede hun, at rigtig mange kunne nikke genkendende til oplevelserne. 

”For mig er det vigtigt, at emnet bliver italesat, så folk bliver opmærksomme på det, så de, der lider under impostor-fænomenet ved, at de ikke er alene med det. Man skal ikke gå med det selv, men tale med andre om det,” siger Nour Ali Moussa.

Perfektionisme og anderledeshed

I specialet undersøgte hun og Helin Xezal Kizilkaya, hvordan impostor-fænomen kommer til udtryk hos unge voksne, og hvordan faktorer som f.eks. socio-økonomisk baggrund, anden etnisk baggrund, identitet og perfektionisme kan spille ind. Hvor oplevelsen af impostor-fænomenet hos de fleste antager den samme form med afsæt i følelsen af at bedrage andre og af ikke at gøre sig fortjent til at klare sig godt, så var der større variation i de faktorer, som fodrede følelserne. 

”Hos nogle kom det indefra og kunne være deres egen perfektionisme, som gjorde, at selvom de klarede sig godt, så troede de ikke på det. For andre virkede udefrakommende faktorer til at spille meget ind, for eksempel hvis de oplevede mange stereotyper eller følte sig gjort anderledes,” fortæller Nour Ali Moussa. Helin Xezal Kizilkaya uddyber: 

”På den måde kan impostor-fænomenet gøre sig gældende i hele samfundet, men på studiet kan det for eksempel handle om, at pensum ofte er skrevet af en meget homogen gruppe, som måske også er majoriteten ude i samfundet. Så kan impostor-fænomenet komme til udtryk ved, at man føler sig anderledes, fordi man har anden etnisk baggrund eller kommer fra en lav socialklasse og derfor ikke føler sig som en del af samfundet eller institutionen generelt,” forklarer hun.    

”En anden udefrakommende faktor kan være, hvis man ikke får en god introduktion til studiet og til, hvad der skal ske, og hvad der bliver forventet af en. Hvis man er forvirret og føler, at der er et pres for, at man skal fremstå på en bestemt måde, så får tvivlen gode vilkår,” tilføjer hun. 

Fikse sig selv

Marie Gamborg Laursen mener også, at der ligger en opgave på studiestedet i at forebygge, at de studerende kommer til at lide af impostor-fænomenet i løbet af studietiden. 

”Jeg synes, der ligger et stort ansvar på studiestederne for helt fra studiestart at få normaliseret, at man som ny studerende kommer ind med en masse følelser, og at det er ok. At en studerende ikke er én, der bare klarer sig godt og aldrig er nervøs. At en studerende er også én, der nogle gange er i tvivl, om man har valgt rigtigt, og i perioder ikke synes, det er spændende og føler sig forkert. At studiestedet får fortalt, at alt det er ok, kan meget bedre fjerne presset, end man selv kan,” siger hun.

Alligevel kommer rigtig mange studerende til hende og hendes kollegaer og efterlyser konkrete værktøjer til at håndtere deres tvivl og negative følelser. 

”De kommer og siger - Jeg vil gerne fikse mig selv! Og selvfølgelig er der gode ting, man kan gøre selv,” fortæller hun. 

En lille revolution

Først og fremmest skal man prøve at udfordre sin vedligeholdende adfærd, som f.eks. er den adfærd, der får en til at nikke og tie af frygt for at blive afsløret som bedrager. Eller det kan være den vane, der handler om ikke at være i stand til at tage æren for sine succeser. 

”Læg mærke til, hvornår du gør noget andet, end du egentlig gerne vil, og udfordr det lidt. Du kan også øve dig i at åbne op og være lidt sårbar og måske turde sige i studiegruppen – Jeg forstår det ikke, gjorde I? Så bliver du forhåbentlig mødt på en måde, hvor folk siger, at det er godt, du siger det, for det gjorde de heller ikke. Eller du får en erfaring med, at verden går videre, selvom man oplever, at der er noget, man ikke forstår og får hjælp fra andre til at forstå det,” råder hun. 

Ved at udfordre dine vaner, kan du lave din egen lille revolution og bryde med de flertalsmisforståelser, der kan herske i et studiemiljø. For måske er du ikke den eneste, der føler dig som en bedrager. Måske sidder der tyve andre omkring dig med samme følelse af tvivl eller af ikke at passe ind. Så tal højt om dine følelser, råder Marie Gamborg Laursen. Katja Sandberg er enig:
 
”Impostor-fænomenet vedligeholder hele tiden sig selv, fordi man aldrig får afkræftet sin antagelse om, at man ikke fortjener sin succes, og at man nok har bedraget folk. For at man kan komme ud af det, skal man have afkræftet den antagelse, og den eneste måde, man kan det, er ved at sige det højt og vise noget usikkerhed og sårbarhed. Så kan man finde ud af, at antagelsen er falsk, eller i det mindste at man ikke dør af at være forkert på den. I begge scenarier er der på en måde kun noget at vinde fremfor at blive i sin frygt,” siger hun.

Tag et realitetstjek

Igen er der også noget, som studiestedet kan gøre, når de står over for studerende, der ligger under for impostor-fænomenet, siger Marie Gamborg Laursen: 

”Undervisere og studievejledere skal, frem for at rose, lytte til, hvad de studerende siger. Hvis de roser, føler de studerende bare, at de nu også har snydt dem. Så hør, hvad de siger, og tal med den studerende om, hvorvidt vedkommende er godt med i forhold til de krav, der er beskrevet i studiehåndbogen. Som studerende kan du for eksempel spørge din underviser om begrundelsen for, at du har fået 10 for en opgave. Det giver din underviser mulighed for at svare, at det er fordi, du har opnået det og det og skrevet det og det, og du vil kunne se på din indsats i sammenhæng med virkeligheden, frem for at følelserne vokser sig store inde i hovedet,” lyder hendes råd.

”Hvis du vil hjælpe dig selv, handler det ikke om, at du skal bryde med de negative tanker og tænke bedre om dig selv. Det handler om, at du skal tænke mere realistisk om dig selv og om din egen præstation,” siger Katja Sandberg.