Et opskruet arbejdstempo og bevidstheden om, at pensionisttilværelsen er uendeligt langt væk, kan være nogle af årsagerne til, at du måske drømmer om at tage en længere pause fra arbejdslivet.
Men før du fører din drøm om at trække stikket ud i livet, skal du gøre dig en række overvejelser, som vil gøre din pause endnu bedre, hvis du vælger at gå den vej. Det mener Leah Mikkelsen, der er karriererådgiver hos Akademikernes A-kasse.
For det første er det en rigtig god ide at gøre sig klart, hvad formålet med pausen er. Har du en drøm om at tage på en længere rejse med familien? Vil du bruge tiden på at efteruddanne dig, eller har du brug for at stoppe op for at finde ud af, hvad næste skridt i din karriere er?
”Uanset hvad dit formål med pausen er, gælder det om både at være praktisk og mentalt forberedt på, hvad du går ind til,” lyder det fra Leah Mikkelsen, der herunder kommer med fire råd til dig, der overvejer at holde en pause fra arbejdslivet.
"En stor del af dem, jeg har mødt og læst om, der har holdt en pause, har gjort det for at slippe for at ”gøre” og i stedet bare ”være”."
- Leah Mikkelsen, karriererådgiver, Akademikernes A-kasse
Tænk over formålet med pausen
Hvis du går med tanker om at holde en længere pause fra arbejdslivet, så bør du som noget af det første spørge dig selv: Hvorfor vil jeg egentlig gerne holde en pause, og hvad vil jeg bruge den til?
Min erfaring er, at man ofte har brug for at komme lidt væk fra vante rammer og ud af hamsterhjulet. At man har brug for at opleve noget nyt og ikke gøre det samme dag ud og dag ind. For nogle opstår ønsket om en pause, fordi man gerne vil ud at rejse, uddanne sig, eller fordi man er blevet træt af sit job og vil bruge en pause til at overveje næste skridt.
En pause behøver ikke nødvendigvis at have et bestemt formål – det kan også bare være formålet i sig selv, og den bevidsthed er god at have. Det kan sagtens være, at man ”bare” vil trække stikket for en periode. En stor del af dem, jeg har mødt og læst om, der har holdt en pause, har netop gjort det for at slippe for at ”gøre” og i stedet bare ”være”. Et ønske om at gå fra human doing til human being.
Find ud af, hvordan din pause skal designes
Du kan have nok så mange tanker og drømme om at holde en længere pause, men det bliver svært, hvis du ikke kan få din arbejdsgiver med på idéen. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad din arbejdsgivers holdning er til dine planer. Det kan have stor betydning for pausens længde.
Du bør også vurdere din egen position på arbejdsmarkedet. Hvis du eksempelvis har haft en række korte ansættelser i dine tidligere jobs, er det så smart at tage en pause lige nu, når man ved, at det kan se kritisk ud med mange korte ansættelser på dit CV? Måske vil det være bedre at vente noget tid.
"Der kan være mange gode sideeffekter ved at holde en pause fra arbejdslivet. Og det gælder også for din arbejdsgiver, selvom hun eller han må undvære dig i en periode."
- Leah Mikkelsen, karriererådgiver, Akademikernes A-kasse
Det kan også være, at din arbejdsgiver ikke tillader dig en længerevarende pause. Betyder det, at du så er villig til at sige dit job op? Kort sagt handler det om at forholde sig til muligheder og konsekvenser. Prøv at tænke konsekvenserne igennem kortsigtet såvel som langsigtet.
Gør opmærksom på de positive effekter over for din arbejdsgiver
Der kan være mange gode sideeffekter ved at holde en pause fra arbejdslivet. Og det gælder også for din arbejdsgiver, selvom hun eller han må undvære dig i en periode. Det kan give et energiboost at gøre noget godt for sig selv og føre sine drømme ud i livet, som kommer en arbejdsgiver til gode.
For en arbejdsplads er det attraktivt at blive set som et sted, der giver rum og plads til, at medarbejderne kan udleve deres drømme og ikke bare deres professionelle ambitioner. Meget ofte trives man bedst, når man får lov at gøre noget, man virkelig gerne vil.
En pause kan også give konkrete kompetencer. Måske har du brugt tiden på at uddanne dig og dermed få nogle helt specifikke kompetencer, eller også har du rejst om på den anden side af jorden, og dermed fået styrket evnerne til at trives i et foranderligt og tværkulturelt miljø.
Spørg dit netværk
Der vil helt sikkert være værdifuld viden at hente hos andre, der har holdt en pause fra arbejdslivet. Specielt når det kommer til forberedelse, og hvilke faldgruber man skal have for øje.
Så som med stort set alt andet her i livet, er videndeling altid en god ide. Spørg folk, som har erfaring med at tage springet til deres erfaringer. Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken en gang til.
Jeg har ofte oplevet, at folk, der har haft drønende travlt og er stressramte, har taget en pause. Men de har haft virkelig svært ved at være i stilheden, hvilket kan være svært at forudse. Så det gælder både om at være praktisk forberedt, men også mentalt forberedt på, hvad det er, man går ind til, og her kan dit netværk være til stor hjælp.
Kilde: Leah MIkkelsen, karriererådgiver hos Akademikernes A-kasse
Hvis du selv siger op
Overvejer du selv at sige dit job op, er det vigtigt at du kender reglerne, hvis du vil søge om dagpenge.
Hvis du selv siger dit arbejde op, eller hvis du selv bærer en væsentlig del af skylden for, at du er blevet opsagt, vil du først få dagpenge efter 111 timers karantæne. Det svarer til, at du ikke får dagpenge i 3 uger.
Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange indenfor 12 måneder, bortfalder din ret til dagpenge. Du får retten tilbage igen, når du har arbejdet i mindst 300 timer inden for en periode på 3 måneder efter karantænetidspunktet.