Studiestart uden stress

Inden længe myldrer helt nye førsteårsstuderende ind på videregående uddannelser landet over. Og når den første intense introperiode har lagt sig, skal de lære at finde takten i et helt nyt studeliv. 

Det er ikke nødvendigvis let at jonglere mødet med forelæsninger og store mængder pensum, nye sociale sammenhænge, ny bolig, nye bekendtskaber og måske også et helt nyt studiejob. Det er da også hver fjerde førsteårsstuderende, der oplever stress, viser en undersøgelse udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for DJØF i 2022 (Kortlægning af trivsel på universiteterne af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for DJØF). 

En af de primære årsager til, at mange førsteårsstuderende oplever stress, er, at overgangen til studiet er svær, vurderer Susanne Thunøe, der gennem de sidste 20 år har beskæftiget sig med unge som coach og underviser. 

”Det er et meget stort skifte at gå fra at være elev til at være studerende på en videregående uddannelse. Som studerende er en stor del af tiden tilrettelagt som selvstudie, og der er mere læsestof og færre undervisningstimer. Det kræver stor selvstændighed, og at man tager ansvar for egen læring,” siger Susanne Thunøe og uddyber: 

”Det er også meget sparsomt med feedback på videregående uddannelser. Det skaber usikkerhed hos de nye studerende – for er jeg nu god nok? Hvordan med mine karakter? Det bliver svært at regne ud, hvornår man er en succes”. 

Kræver ekstrem høj selvdisciplin

I Susanne Thunøes praksis, hvor hun blandt andet coacher unge med stress, ser hun en tendens til, at nogle unge stiller urealistiske høje krav til sig selv og sætter sig nogle mål, der ikke altid er afstemt efter egne ressourcer i den første svære og nye tid som studerende.

”Det er en kæmpe overgang, og det kræver ekstrem høj selvdisciplin at være studerende. Det kan være svært at finde ind i en hverdag, hvor man får skabt en balance mellem studieliv, fritidsjob, venner og familie”.

For mange nye studerende er studiestart også ensbetydende med, at man er flyttet til en helt ny by eller landsdel, og sådan et stort skifte vil også påvirke de unge. 

”Mange lander et sted, hvor man ikke har et netværk at støtte sig op ad. Og hvis man er typen, der ikke har lyst til at deltage i de meget intense sociale aktiviteter, der er i opstarten, så kan man godt føle sig ensom og alene. Det kan være svært, at der på studiet ikke er den klasse-ramme, som man kender det fra de gymnasiale uddannelser. På universitet skal man selv søge og skabe fællesskabet,” siger Susanne Thunøe og pointerer, at det netop derfor er vigtigt, at uddannelserne sørger for, at der bliver dannet studiegrupper. 

Højt tempo, manglende rammer og FOMO kan give stress 

De nye studerende er en generation, der lever i et højt tempo, har fokus på egne præstationer og  er præget til at gå en hurtig og lige vej gennem uddannelsessystemet. Også i folkeskolen har de oplevet, at der har været stort fokus på karakterer og præstationer, mener Susanne Thunøe. 

”For de unge er det høje tempo og en næsten konstant følelse af tidspres blevet hverdag. De skal træne, være sociale, sørge for gode karakterer og dokumentere deres præstationer på sociale medier, hvor de også skal fremstå som en god udgave af sig selv og sammenligner sig med andre. Måske skal de også lige presse et fritidsjob og et frivilligt arbejde ind, som vil se godt ud på CV’et”. 

Det er alt sammen med til at skabe en oplevelse af tidspres og ifølge Susanne Thunøe, oplever mange, at der simpelthen ikke er timer nok i døgnet til at lykkedes med det hele og samtidig komme trygt igennem en studiestart og få skabt nogle gode rammer for sig selv. 

”De unge ved godt med deres fornuft, at de ikke kan opfylde alle de ydre og indre krav, de møder. Men det er svært, for de står samtidig alene med at blive den succes, som de selv og deres omgivelser forventer af dem. Mange har svært ved at navigere i de manglende rammer, der er på deres nye studie, og i stedet peger de pilen indad. Det kan give følelsen af ikke at være tilstrækkelig, mange oplever en følelse af ensomhed, og det får nogle til at droppe ud, siger hun og forklarer, at der også er en gruppe, der lider af FOMO (fear of missing out) og er bange for at sige nej til sociale tilbud, fordi de vil ikke stå uden for fællesskabet. Begge scenarier kan være med til at udløse stress, forklarer Susanne Thunøe.   

Hun mener, at der i høj grad hersker et tabu omkring studierelateret stress, og at det kan være svært for den unge generation at stå frem og fortælle, hvordan de egentlig har det. 

”For hvis man nu stiller sig frem og siger, at man er stresset og ikke kan levere 100 procent, bliver man så udelukket fra studiegruppen? Sådan er der mange, der tænker, og der er virkelig noget social kapital på spil,” siger hun og påpeger, at i takt med at for eksempel flere politikere står åbent frem med stress, bliver det mere tilladt at trække stikket.

Giv dig selv lov til at lære at studere 

For at komme godt fra start i et nyt studieliv er det altafgørende, at man interesserer sig for, hvordan man bedst lærer og tilegner sig studie- og læseteknikker.  

”Man kan i første omgang få skabt sig et overblik og lagt en plan. Hvornår er der undervisning? Hvornår er der eksamener? Det er vigtigt at få sig et samlet overblik over, hvad det er, man skal i hvert semester. Få delt de store mængder af læsning ned i små bidder, så undgår man at blive overvældet og handlingslammet,” lyder rådet fra Susanne Thunøe.

Hun opfordrer også nye studerende til at spørge løs og være opsøgende, hvis der er noget, man er i tvivl om eller ikke kan finde informationer om. 

”Hvis du undrer dig over noget eller er i tvivl om noget, så er du aldrig alene, og du skal ikke holde dig tilbage. Du er heller ikke alene om at føle, at det kan være svært at være ny studerende. Bliv ved med at møde op, selvom det kan være svært, og accepter i stedet for, at du måske ikke får læst hele pensum. Skim i stedet, og prioriter at møde op til forelæsningerne også selvom, du ikke får læst alt til hver gang”. 

Din studiegruppe er vigtig

Studiegrupperne spiller en vigtig rolle for nye studerende og bliver en slags tryg havn med kendte ansigter. 

”Kom med i studiegrupper og få en læsemakker, så I kan dele erfaringer og tanker. Studiegruppen og en læsemakker kan være vigtige sparringspartnere, og I kan støtte hinanden både fagligt og menneskeligt. Vi ved, at fællesskaber forebygger ensomhed og stress. Derfor er det også vigtigt, at uddannelserne har fokus på at skabe en kultur, hvor der er inkluderende fællesskaber”.  

Studiegruppen kan også spille en vigtig rolle i forhold til at ændre den perfekthedskultur, som Susanne Thunøe mener, det vil være sundt at skabe et alternativ til: 

”Studiegrupperne kan være ”first mover” i forhold til at skabe en kultur, hvor det er tilladt at lave fejl. Hvor man taler åbent om, at man skal lære at lære. Og at man som studerende ikke kun skal have målet og karakteren for øje, men også have fokus på processen og på fordybelsen. Man skal huske at dyrke sin motivation for lige netop det studie, man har valgt. På den måde bevarer man sit drive og kan se mening – også når det er hårdt,” siger hun og uddyber:

”Studiegrupperne skal være med til at skabe en kultur, hvor man støtter hinanden og en kultur for at dyrke passionen frem for målet. Samtidig kan man være obs på hinanden og hjælpe og støtte hinanden i svære situationer. Bak hinanden op og del det, der er svært”. 

Tjek ind med dig selv og hold pauser

Der er nogle helt generelle symptomer, som det er godt at være opmærksom på som ny studerende, og hvis man har mistanke om stress hos sig selv eller hos en af sine medstuderende, lyder opfordringen fra stress-coachen: 

”De helt almindelige fysiske stress-symptomer er hjertebanken, uro, ondt i maven, hovedpine, lettere til gråd, svært ved at falde i søvn eller urolig søvn. De mere psykiske symptomer er, at man begynder at få tunnelsyg og kun ser det negative. Man føler sig utilstrækkelig, trækker sig fra fællesskabet og har ikke lyst til at være sammen med andre, man har tankemylder og man overtænker”. 

I en travl og ny hverdag er det vigtigt, at man tjekker ind med sig selv og holder fokus på det, der faktisk fungerer i ens nye studieliv. 

”Du bliver, hvad du tænker. Når vi er pressede, kører vi ofte en indvendig dialog. Det er godt lige at stille skarpt på, om den indvendige dialog er en, der støtter dig, eller en der kører dig længere ned? Og hvad går du og fortæller andre om dig selv?”. 

For at vende negative tanker, anbefaler Susanne Thunøe et helt konkret, men effektivt tip:  

”Hver aften skriver du tre ting ned, som du er taknemmelig for, eller som har været positivt i løbet af dagen. Det er en god øvelse, fordi den får dig til at fokusere på det, der fungerer og får vendt fokus hen på at fejre de små succeser,” siger hun og understreger:

”Husk også at give dig selv pauser. Travle hjerner har godt af at lave ingenting. Gå en tur, løb en tur, brug naturen til at få koblet fra. Brug ikke sociale medier til at holde pause, for der holder hjernen ikke pause. Det er så vigtigt at få koblet fra og holdt pauser, for så vil alt den nye læring også blive bedre integreret”.