Efterlønsbevis
Med et efterlønsbevis er du sikret efterløn, selvom du skulle blive syg.
Vi skriver til dig, når du nærmer dig din efterlønsalder og kan søge om at få et efterlønsbevis. Det er et bevis på, at du opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn.
Fordelene ved et efterlønsbevis
- Du kan gå på efterløn, selv om du bliver syg
- Du kan optjene en skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde eller drive selvstændig virksomhed efter du har fået et efterlønsbevis
- Du kan også optjene skattefri præmie af de arbejdstimer, du har, efter at du er gået på efterløn. Det kræver dog, at du har fået løn for mindst 3.120 timer efter at du har fået efterlønsbeviset, og at du har udskudt selve overgangen til efterløn i mindst 2 år.
- Du slipper for at betale efterlønsbidrag fra bevisdatoen.