A-kasse
A-kasse
Med et medlemskab af en a-kasse, også kaldet arbejdsløshedskasse, kan du modtage dagpenge, hvis du mister dit arbejde, eller hvis ikke du har arbejde lige efter, du er færdig med dit studie.
Det er staten, der bestemmer de betingelser, du skal opfylde for at kunne få dagpenge, og det er også staten, der bestemmer dagpengesatserne. Det er a-kassen, der administrerer reglerne og udbetaler dagpenge til dig. Hvis du er med i efterlønsordningen, er det også a-kassen, der udbetaler efterløn til dig.
Som medlem af Akademikernes A-kasse er der hjælp at hente i alle arbejdslivets overgange - hvad enten du vil skifte branche, overvejer at starte din egen virksomhed eller har brug for input til, hvordan du træffer de store beslutninger i dit arbejdsliv.