Fritstillet
Fritstillet
Hvis du er blevet fritstillet, betyder det, at du ikke skal møde på arbejde i din opsigelsesperiode.
Din opsigelsesperiode er perioden efter, at du har opsagt din stilling eller din arbejdsgiver har opsagt dig, hvor du stadig enten er forpligtiget eller berettiget til at arbejde på arbejdspladsen og dermed modtage din sædvanlige løn.
Du kan først melde dig ledig, når din opsigelsesperiode er slut.
Husk, at du også kan få hjælp til jobsøgning, selv om du er fritstillet og endnu ikke kan melde dig ledig. Som medlem af Akademikernes A-kasse har du adgang til online kurser, digitale værktøjer og 1:1 sparring, der kan hjælpe dig til at finde dit næste job.