Gå videre til hovedindhold

Fra akademiker til iværksætter: Lapee overlevede covid og sælger nu i hele verden

Et urinal til kvinder kan løse toiletproblemerne på landets festivaler. En oplagt løsning, troede Gina Périer, medstifter og CEO af Lapee. Men en mandsdomineret branche og covid-nedlukning satte en alvor dæmper på udrulningen.

Lapee - det pink urinal for kvinder - på festival.

Hvorfor skal man som kvinde altid stå i lange køer til toilettet på Roskilde Festival? Hvorfor findes der ikke et urinal til kvinder, så de kan få stillet tissetrangen lige så hurtigt som mændene?

Det undrede Gina Périer sig så meget over, at hun besluttede at finde en løsning. Undervejs fandt hun ud af, at mændene på festivaler har 5-7 gange mere adgang til at tisse hurtigt, så problemet var stort. Derfor tænkte hun også, at markedet måtte være mere end klar til at implementere den kvindelige urinal, så snart hendes startup havde udviklet den færdig.

Helt så nemt gik det ikke. Godtnok er løsningen i dag ude i over 20 lande hos en kundeliste som både tæller de største festivaler, Eurovision og OL i Paris. Men det skete først efter nogle store bump på vejen, fortæller Gina Périer, CEO og medstifter af Lapee.

Hvad har været det afgørende, der fik dig til at forfølge drømmen om at blive
iværksætter?

Da jeg var færdiguddannet arkitekt i Danmark, begyndte jeg at arbejde som arkitekt og områdeplanlægger for Roskilde Festival. Og til festivalen dén sommer var jeg meget generet af skulle stå i lange køer til toiletterne, der også var meget beskidte. Jeg fik at vide, at jeg bare skulle finde et hjørne at tisse i - det var der mange, der gjorde - men det burde jo ikke være en løsning.

Der kom flere nye toilet-løsninger til mænd, men ikke nogen til kvinder. Så jeg tænkte, at jeg havde en grund til at prøve at finde en løsning - og jeg troede fuldt og fast på ideen.

Selvfølgelig er det lidt stressende, og min mor blev ved med at sige, at jeg skulle få et fast job i stedet, men jeg ville virkelig gerne give det et forsøg. Jeg var kun i starten af 20’erne, så timingen var rigtig: Jeg synes ikke risikoen var så høj, for jeg kunne starte på dagpenge og havde en god erfaring og et godt CV - så jeg kunne altid få et andet job, hvis det ikke gik.

Hvad har været det sværeste undervejs i at realisere dine drømme?

Covid.

Vi arbejder med eventbranchen. Vi begyndte med udlejning i Danmark men fik også hurtigt nogle internationale aftaler, så vi var langt foran vores planer. I februar 2020 var vi i 10 lande, var førende på markedet og havde en stor omsætning. Så kom covid og aflyste alt. Vi vidste ikke, hvor længe vi ville holde.

Og et år senere var Covid der stadig, og vi var tæt på at løbe tør for penge.

I stedet for at drosle ned investerede vi i produktudvikling. Vi tog nogle forkerte beslutninger, og virksomheden var for ung til at få hjælp fra regeringen, så vi fik ikke noget. Så covid kom med den værste timing - men vi overlevede med nød og næppe. 

Hvilken rolle har netværk eller mentorer spillet i at overkomme de sværeste øjeblikke?

Vi havde en fantastisk bestyrelse, og de hjalp os meget. Vi holdt ofte møder, fordi det ikke gik så godt for virksomheden, så det var vigtigt at finde løsninger og lån. Det var rart at få den opbakning, for vi stod i en situation, hvor ingen vidste, hvad der var det rigtige at gøre.

Hvad har du lært om dig selv gennem disse udfordringer?

Modstandskraft og tålmodighed. 

Jeg tror, at det var en god læring at få en virksomhed til at klare sig i overlevelsestilstand. Men det var en personlig rutsjebane fra at være foran tidsplanen til at alt gik i stå. Det var bare hårdt arbejde. Det er hårdt arbejde at få en virksomhed til at overleve uden ret meget indtjening.

Hvad ser du som de danske iværksætteres vigtigste bidrag til det danske samfund?

Sammenlignet med Frankrig, hvor jeg kommer fra, kan jeg godt lide arbejdslivet i Danmark. Effektiviteten er stor, og tingene er ligefremme og direkte mod målet - det er en effektivitet, jeg sætter pris på.

Der er en masse startup, som forsøger at forandre noget. De er her på grund af deres passion, og de er drevet af impact - i hvert fald i den del af økosystemet, jeg har været i.

Hvordan synes du dansk kultur påvirker danskernes lyst til at starte virksomheder?

I Danmark er der noget fantastisk ved, at man kan have et komfortabelt liv uden at have høje karriereambitioner. Det er dejligt, men gør det også mindre attraktivt at tage risikoen ved at starte en virksomhed: En åbenlys kilde til stress og modgang. Så der er mange grunde til at vælge et normalt job.

Samtidig er det svært at bryde igennem på markedet. Selv med en god idé, kan det tage længere tid at blive accepteret på det danske marked. Jantelov er meget stærk, og det påvirker innovationen, for det kan tage tid at få støtte som en ny virksomhed.

Da vi fandt på Lapee, troede vi, at vi havde lavet en indlysende løsning på et indlysende problem. Vi troede, at det ville være nemt at implementere vores produkt i de fleste events. Jeg var meget overrasket over at se så mange lukkede døre. Det har været meget svært at overbevise den mandsdominerede branche om et kvinderelateret problem - og en løsning. Det er stadig i dag en af vores største udfordringer.

Hvad mangler Danmark for at iværksættere kan bidrage endnu mere?

Det er klart, at skatterne er ret høje for virksomheder - det er især en udfordring for startups. Samtidig er der færre muligheder for fundraising end i andre lande, og værdisætningen er lavere.

På den anden side: Mulighederne for at være på dagpenge, mens man bygger et startup, er fantastisk. Det burde regeringen støtte mere.

Hvilke strukturelle udfordringer (fx bureaukrati eller skattemæssige rammer) har du selv mærket?

Før jeg startede et startup, havde jeg problemer med SU-systemet som international studerende. Det endte med, at Skat krævede al SU’en tilbage. Så der er en masse administration, som er svær at komme ind i som udlænding - og det er svært selv at finde informationerne.

Det er en skam, at den danske regering tager så få internationale studerende. Danmark bør se det som en fantastisk mulighed, for de internationale studerende er ekstremt talentfulde og hårdtarbejdende. Det er en fordel for startup-økosystemet at have internationale studerende, for det er med til at gøre virksomhederne internationale fra starten: Det skete for os, hvilket fik os til at gå ind på forskellige markeder i Europa med det samme.

Hvordan har du brugt Akademikernes Startup?

Det var den første inkubator, vi var igennem, og den gav os de grundlæggende værktøjer for at komme i gang med virksomheden - sådan noget som en forretningsplan og registrering af virksomheden.

Men det var ikke kun værktøjer: Vi fik også plads på et kontor med ligesindede, så vi havde fordelene ved at udvikle i en gruppe. Før det var vi to stiftere bare lukket inde i vores lejlighed, så det at tale med andre stiftere var bare fantastisk. Det gav god menneskelig energi omkring os og fodrede vores motivation.

Her fik vi også adgang til nogle mentorer, som vi kunne tage i med vores spørgsmål - og intet var dumme spørgsmål. Det var den største hjælp. Og det var på dén måde vi opdagede, at vi kunne deltage i Danish Tech Challenge, og det var virkelig godt for os.

Og så hjalp de os selvfølgelig med at navigere, hvad vi måtte, mens vi fik dagpenge.