Fremover vil krav om frihed og fleksibilitet være afgørende for dit arbejdsliv, og arbejdsgiverne vil imødekomme det på forskellig vis. Her opridser fremtidsforsker Carsten Beck otte tendenser, der kommer til at tegne arbejdsmarkedet og dit arbejdsliv i det næste årti.
Af Lene Roe Rasmussen Foto Getty
Det kan ikke komme bag på nogen, at teknologien er i rivende udvikling, og at fremskridtene har stor indflydelse på den måde, vi arbejder på. Hvad der til gengæld kom bag på de fleste, var den pandemi, som for alvor fik rusket op i måden hvorpå – og hvorfra – vi arbejder. Det er ikke længere usædvanligt at nappe morgenmødet hjemmefra på skærmen, men balancen, hvor forholdet mellem fjernarbejde og fysisk tilstedeværelse på din arbejdsplads skal mødes, er hårfin. Det fortæller direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, Carsten Beck. For selvom fremtidens arbejdsmarked uden tvivl vil blive mødt af større krav om frihed, fleksibilitet og hjemmearbejde fra medarbejdernes side, så er sociale relationer og kreativ sparring i fysiske rammer lige så vigtige faktorer i et foranderligt arbejdsliv. Selvom der i øjeblikket er meget uro på bagsmækken, og det kan være svært at sige noget entydigt om dansk økonomi, så ser ledighedstallene lige nu og i den allernærmeste fremtid relativt fornuftige ud. Med det afsæt giver Carsten Beck dig et overblik over otte tendenser, du vil komme til at opleve på arbejdsmarkedet inden for det næste årti.
”Når man skal forholde sig til fremtidens arbejdsmarked, er frihed og fleksibilitet nøgleord. Det kommer til at blive langt mere flydende, hvorfor og hvornår vi arbejder, og sandsynligvis også måden, vi er ansat på. Med frihed følger der selvfølgelig også nogle udfordringer. De dygtigste medarbejdere inden for deres felt vælger måske at gå solo, men jeg har også hørt fra flere virksomheder, at deres medarbejdere valfartede tilbage på den fysiske arbejdsplads, da corona-restriktionerne blev ophævet. De havde savnet det faglige og sociale fællesskab. Én ting er dog en klar tendens, og det er, at vi i højere og højere grad må gøre op med at se arbejdsmarkedet som en fasttømret størrelse.”
”Fremover vil din loyalitet i langt højere grad være rettet imod din faglighed frem for imod den specifikke arbejdsplads. Du er altså i højere grad loyal over for din egen passion og dine personlige ambitioner. En anden ting, som vi allerede nu ikke kan komme udenom, og som i fremtiden bliver endnu mere afgørende, er purpose. Jeg forestiller mig for eksempel, at den grønne omstilling kommer til at fylde mere og mere, når det kommer til valget af arbejdsplads. De mere værdiladede valg betyder samtidig, at du som arbejdsgiver i langt højere grad er nødt til at argumentere for, hvorfor en arbejdstager skal vælge at være loyal over for netop din virksomhed.”
”Øget teknologi og ændrede organisationsprincipper betyder, at arbejdsprocesserne kommer til at ændre sig i de fleste brancher, og at den enkelte selv vil kunne bestemme, hvornår og hvorfra man arbejder. Allerede nu er mange arbejdspladser i fuld gang med at implementere en eller anden form for ”vi-mødes-på-midten-tilgang”. Det er selvfølgelig ikke alle arbejdspladser, der har mulighed for at tilbyde samme form for fleksibilitet, men frisættelsen af den enkelte medarbejder kommer uden tvivl til at blive afgørende og vil også åbne for en langt bredere rekruttering fra både ind- og udland. Er du eksempelvis ekspert i IT, kan du i princippet udføre dit arbejde på Hawaii eller i en kælder i Nexø.”
”Man taler ofte om, at der er en generationseffekt, som betyder, at dit fødselsår er afgørende for dine holdninger og handlinger, og den nye generation kan i dag se frem til et arbejdsmarked, hvor der er mange flere muligheder, medmindre økonomien går helt rabundus. Spørgsmålet er bare, hvor meget generationseffekt, der er i folks liv i dag, og hvor meget livsfaseeffekt, der er. Vores perspektiv og behov skifter periodevis igennem livet. For eksempel har vi mere fokus på økonomisk sikkerhed, når der kommer børn ind i billedet. Derudover er det også væsentligt at nævne, at tilværelsen som selvstændig kun er rigtigt sjov, hvis du ikke er presset ud i at være det.”
Direktør i Instituttet for Fremtidsforskning, holder foredrag for virksomheder og organisationer om blandt andet fremtidens arbejde og forbruger samt om makrotrends, der påvirker markeder og samfundet. Han har holdt foredrag og afviklet workshops i over 30 lande for store virksomheder som IKEA, Siemens og Google samt for skoler, NGO’er og foreninger så som Roskilde Festival.
”Den teknologiske udvikling og de forandrede arbejdsprocesser gør det svært for mig at se, at spidskompetencer i fremtiden skulle blive mindre vigtige. Verden bliver mere og mere kompleks og vanskelig at manøvrere i, så vi har brug for specialister, der ved, hvad der er op og ned på et givent felt. Som specialist skal du så samtidig kunne sætte dine kompetencer ind i en større sammenhæng, hvor du skal evne at samarbejde på tværs af siloer, funktionsområder og organisationsskel og samtidig kunne samarbejde med kunder og underleverandører. Det kan godt være, at du er ekspert på ét område, men du skal kunne tænke og handle i bredden. Ellers er din viden ligegyldig.”
”Allerede nu er der en masse arbejdspladser, der gentænker det fysiske arbejdsrum, for oplever du som ansat, at rammerne er forkerte i forhold til dine forventninger, så er det nærliggende at blive hjemme. Men det er ikke kun det fysiske rum, der skal være i orden. I takt med udbredelsen af hybride arbejdsformer, skal det digitale møde i særlig grad være i orden – for vi forventer, at det er en mulighed. Og der er nogle ret store skridt tilbage at tage. Den enkelte arbejdsplads skal være mere opmærksom på, hvordan rammerne kan gøres mere optimale med henblik på at skabe værdi af en arbejdsproces.”
”Rene driftsopgaver, som kan digitaliseres, kan nemt køres på distance, men innovation, ideer, onboarding af nye medarbejdere og nedbrydning af siloer er bare nogle af de ting, der ikke kan lade sig gøre, hvis vi ikke har mulighed for at arbejde fysisk sammen. Et studie fra Microsoft viser, at den enkelte medarbejder under pandemien kom tættere på sit nærmeste team via mails, digitale møder og så videre, men at distancen til andre kollegaer til gengæld blev større. Derfor tror jeg bestemt ikke, at vi kommer til at droppe den fysiske arbejdsform inden for den nærmeste årrække.”
”Jeg tror, der i de næste 5-10 år vil komme en debat om, hvordan vi tiltrækker unge mennesker – og sådan set også alle os andre – særligt inden for de områder, der skriger på arbejdskraft. Det er derfor superinteressant at fokusere på livsfaser versus generationer, for én ting er, at du står som syvogtyve-årig idealist med et eksamensbevis, der brænder i lommen, og noget andet er, hvor du er i dit liv 5-10 år senere. En mulighed for arbejdspladserne er at skabe rammer, som tilgodeser de enkelte livsfasers behov. Det kan for eksempel dreje sig om at give de ældre medarbejdere større fleksibilitet i deres arbejdstid- og sted, og det kan være at give de unge medarbejdere mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger og eventuelt også for andre arbejdsgivere.”
