Event: Få indblik i din introverte side

Dette event giver dig indsigt i din egen introverte side, og hvordan du bedre kan lære at forstå dine introverte kollegaer.

Eventet er både for dig, der er ledig, i arbejde. studerende, nyuddannet eller er ny på arbejdsmarkedet.

Anne-Katrine Eriksen
  • Anne-Katrine Eriksen
  • 
                                                

Sted:

Online Online Online

Dato:
19. jun. 2024, 14.00 - 15.15
  • Hver dag går arbejdspladser glip af vigtige pointer fra introverte medarbejdere, der ikke bliver hørt – enten fordi de holder sig tilbage, eller fordi det ikke er nemt at få taletid. 
    
    Mange introverte kan føle sig udfordrede af et ekstrovert samfundsideal, hvor netværk, hurtige beslutninger og gennemslagskraft er en stor del af arbejdslivet. Det stilfærdige, gennemtænkte og velformulerede kan ofte blive overset.  
    
    Foredraget klæder de introverte på til at komme på banen på deres egne præmisser. Du får også gode råd til at komme godt ind i fællesskabet fra begyndelsen, når du starter på en ny arbejdsplads og at vedligeholde de gode relationer.
    
    Helt konkret går vi i dybden med: 
    •	Hvad det vil sige at være introvert og ekstrovert – og hvordan det ser ud i praksis
    •	Hvilke styrker og udfordringer er der ved de to personlighedstræk 
    •	Hvordan bruger vi de styrker til vores fordel  
    •	Hvordan kan du som introvert blive hørt 
    •	Hvordan kan du som introvert præsentere dine karaktertræk som styrker 
    •	Hvordan kan du komme godt ind i fællesskabet på en ny arbejdsplads
    
    Du vil møde Camilla Lærke Lærkesen, som er introvert og har debatteret og fordybet sig i emnet siden 2014. Hun har en kandidat i retorik og journalistik, og som introvert retoriker, coach og foredragsholder har hun været nødt til at træne og udvikle sine egne netværksevner og -strategier for at komme til orde. Når Camilla Lærkesen underviser foregår det bl.a. gennem øvelser og strategier fra coachingens verden i samspil med konkrete retoriske praksisser. Det gør hun med stor rummelighed og forståelse for den udfordring, det faktisk kan være at være introvert i en ekstrovert verden.
    
    Er du ikke medlem af Akademikernes A-kasse, kan du tilmelde dig via dette link: https://www.anpdm.com/public/event/RegistrationForm/43475E4A7749465E407340