Akademisk sprog: Ikke for komplekst – ikke for simpelt

Af Lene Lykke Hovmand 

Der er talesprog og kancellisprog, læs let-sprog og lange sætningskonstruktioner med tårnhøjt lixtal, og så er der akademisk sprog, som placerer sig – ja, hvor placerer det sig egentlig på skalaen fra personligt til formelt og fra enkelt til komplekst? Hvis du undervejs i dit studie har været usikker på, om sproget i dine opgaver lever op til kravene, så er det ikke så underligt, for akademisk sprog er en særegen genre, som de færreste har stiftet bekendtskab med før den videregående uddannelse.  

Når du skriver en akademisk opgave, skal du demonstrere, at du kan referere, analysere og forholde dig kritisk til komplekse problemstillinger inden for dit fag. Det faglige abstraktionsniveau kan være højt, og det stiller krav til formidlingen. Din tekst skal i alle tilfælde skal være klar, overbevisende og argumenterende, så læseren forstår indholdet og dine overvejelser.

Det råd kan man læse i publikationen ’Vejledning i akademisk opgaveskrivning’ fra Aarhus Universitet. Thomas Holme, som er medforfatter til vejledningen, har i mere end tyve år rådgivet studerende om at formidle deres viden i skriftlige opgaver. I hans øjne bør du som studerende i princippet stille skarpt på hvert eneste ord i din tekst og spørge dig selv, om det er det rigtige i sammenhængen. 

”De fleste studerende bliver meget overraskede over, hvor hårdt jeg går til den sproglige fremstilling, for jeg beder dem som regel om at læse korrektur på deres egne og hinandens opgaver med et helt andet forstørrelsesglas, end de er vant til,” fortæller han.  

En vigtig disciplin

Udover at vejlede i opgaveskrivning er Thomas Holme lektor og ph.d. ved Institut for Kommunikation og Kultur - Musikvidenskab ved Aarhus Universitet. Han lægger vægt på, at opmærksomheden på sproget er vigtig, fordi den sproglige formidling og evnen til at skrive korrekt tæller med i bedømmelsen af akademiske opgaver. Igennem studiet bliver kravene skærpet. “Derfor er det en god idé at arbejde bevidst med sproget fra starten, selvom det normalt ikke er noget, du får decideret undervisning i,” siger han og tilføjer, at det også er vigtigt at huske at give opgaven et sprogligt tjek til sidst i processen.  

”De færreste har kendskab til akademisk sprog og opgaveskrivning, når de kommer frisk fra gymnasiet. Derfor er det vigtigt at anerkende, at det er en disciplin, der skal læres, og at det tager tid.” 

Thomas Holme, lektor ved Aarhus Universitet 

”Det er i hvert fald rigtig ærgerligt, hvis man har brugt meget tid og energi på sin opgave, og så ikke får afsat den sidste hele eller halve dag til at læse den igennem og fange stave- og formuleringsfejl.”  

De færreste har kendskab til akademisk sprog og opgaveskrivning, når de kommer frisk fra gymnasiet, fortæller Thomas Holme. Derfor er det vigtigt at anerkende, at det er en disciplin, der skal læres, og at det tager tid. Men det er indsatsen værd, slår han fast. Ikke kun fordi det tæller med i bedømmelsen af opgaven, men også fordi man får teknikker med, som man kan bruge i sit fremtidige virke.  

”Ved at arbejde med det akademiske sprog på studiet, får de studerende mulighed for at tilegne sig en ny skriftlig genre og øve sig i den adskillige gange i løbet af studiet. Meget få bliver forskere, hvor det jo er et krav at mestre det akademiske sprog, men mange får tillært en anderledes måde at ‘tænke tekst’ på, som de kan tage med sig og bruge, når de f.eks. skal holde foredrag eller skrive en kronik,” forklarer han.   

Det har Thomas Holme hørt fra mange tidligere studerende:   

”Mange beretter, at de i sammenhænge, som de slet ikke havde forestillet sig, har haft gavn af dette grundlæggende perspektiv på tilegnelse og formidling af viden.” 

Find den sproglige balance 

Så hvordan får du det akademiske sprog ind under huden? Når Thomas Holme rådgiver studerende, er hans råd først og fremmest, at de tager imod den vejledning, de kan få på studiet både før og efter skrivning, og dernæst at se det som en øvelse at ramme det rette sproglige niveau.  

”Den bedste måde at øve sig på er ved at læse så meget som muligt – og så meget forskelligt som muligt: Artikler, bøger og opgaver. Og så lægge mærke til, hvordan det bliver gjort, og dermed hvor mulighederne og grænserne for sproget går,” siger han, 

”Et andet vigtigt råd er at få feedback på det, du har skrevet. Det er virkelig givtigt at få at vide, hvad man har gjort godt, og hvad man kan gøre bedre næste gang. Så tag altid imod tilbud om feedback fra din opgavevejleder, og vær åben for de forslag og den kritik, du måske kan få fra dine medstuderende, råder han.      

Jan Billund er lektor, cand.mag. i dansk og kommunikation og ejer af Opgavekorrektur, som er et online tekstbureau med speciale i korrekturlæsning af studieopgaver. For ham er et vigtigt råd til de studerende om at mestre det akademiske sprog at være opmærksom på at skrive enkelt, selvom faget og emnet er komplekst.  

”Man skriver akademiske opgaver for at formidle sin viden. Det er formidlingsprojekter. God faglig formidling er et klart og præcist sprog, hvor man bruger sit fags begreber og faglige jargon, og hvor det sproglige udtryk afspejler indholdet: Er sagen, man formidler, kompliceret, må den naturligvis udfoldes i en mere kompleks struktur. Men det komplekse er ikke et mål for den akademiske skrivning. Der er ikke et modsætningsforhold mellem at skrive videnskabeligt og skrive i et forståeligt og læsevenligt sprog – snarere tværtimod,” forklarer Jan Billund.  

Hvis en tekst er tung, knudret og svær at læse, kan den sagtens rumme kloge indsigter, men det kan også være en måde at dække over, at den studerende i virkeligheden ikke helt selv forstår indholdet, eller det kan være en ‘misforstået’ og unødvendig akademisering af sproget. Det kan derfor være en god øvelse at kaste et kritisk blik på sin tekst og hele tiden spørge sig selv: Kan jeg udtrykke denne tanke mere enkelt? Jan Billund uddyber:  

”En forudsætning for at skrive enkelt er, at tanken er klar. Man kan ikke fremstille komplekse sagsforhold på en struktureret og logisk måde, hvis man dybest set ikke forstår det, man udtrykker. Hvis man ikke kan få ordene til at makke ret, kan det enten skyldes en skriftsproglig begrænsning eller en usikker forståelse af stoffet – eller begge dele. Det er vigtigt at erkende, hvor udfordringen ligger, hvis man vil skrive bedre.”  

"Hvis en tekst er tung, knudret og svær at læse, kan den sagtens rumme kloge indsigter, men det kan også være en måde at dække over, at den studerende i virkeligheden ikke helt selv forstår indholdet."

Jan Billund, Opgavekorrektur 

Undgå klumper i teksten 

Akademisk sprog handler altså ikke om, at opgaven skal være svær at læse, og om at du skal konstruere så lange og komplekse sætninger som muligt, men heller ikke om det modsatte. Som vejleder i akademisk opgaveskrivning advarer Thomas Holme imod at skrive i talesprog eller i helt korte sætninger, der kan virke telegramagtige eller som noter, der er sat sammen og ikke som en gennemskrevet, sammenhængende tekst.  

”Når jeg læser en tekst, har jeg et tempo i læsningen, og hvis jeg går i stå, er det sandsynligvis fordi der ‘sker’ noget knudret; at referencerne ikke passer, at sætningen er for lang, at der pludselig optræder besynderlige fremmedord, eller måske bliver jeg i tvivl om, hvad der menes, for et andet sted i opgaven fremførte skribenten noget andet. Man skal helst kunne læse en tekst uden at få den galt i halsen,” slår han fast.    

Mange indskudte sætninger med indskudte sætninger er en anden dårlig vane, der kan gøre det svært for selv det stærkeste sprogmenneske at komme igennem en tekst. Kan sætningen deles op i to eller tre kortere sætninger, kan det måske skabe større klarhed i sproget.  

”Hvis det kan gøres mere præcist, så gør det endelig i stedet for at knække halsen på lange formuleringer,” råder han og tilføjer: 

”Teksten skal hænge sammen og glide ubesværet for en fagligt kompetent læser. Det betyder også, at man helt bogstaveligt skal kunne læse den med hånden over fodnoterne og stadig forstå den.”  

”Når man anstrenger sig for meget, bliver sproget opstyltet og tungt: pseudoakademisk. Man skal dog ikke havne i den modsatte grøft. Et simpelt sprog er uegnet til at udtrykke komplekse årsagssammenhænge og relationer i det stof, der bliver behandlet.”

Jan Billund, Opgavekorrektur   

Det bedste råd, som Jan Billund fra opgavekorrektur.dk vil give til dig, der gerne vil blive bedre til at skrive akademisk, er paradoksalt nok, at du skal prøve at lade være med at skrive akademisk:  

”For når man anstrenger sig for meget, bliver sproget opstyltet og tungt: pseudoakademisk. Man skal dog ikke havne i den modsatte grøft. Et simpelt sprog er uegnet til at udtrykke komplekse årsagssammenhænge og relationer i det stof, der bliver behandlet. Så man skal prøve at ramme en stil, der hverken er for kompleks eller for simpel.