Det fleksible arbejdsliv, hvor vi tjekker ind og ud af arbejdet på alle tider af døgnet, er kommet for at blive. Der vil blive færre 8-16-jobs, for arbejdslivet skal indrette sig efter os og ikke omvendt. Men vi skal kunne håndtere det, og udviklingen kan både være positiv og negativ, mener eksperter.
Af Louise Graa Christensen Illustration Akademikernes A-kasse
”Det ser dumt ud!” Sådan lyder det kontante svar fra fremtidsforsker ved Universal Futurist Anne Skare Nielsen adspurgt om, hvordan det ser ud for 8-16-ansættelserne på fremtidens arbejdsmarked. Og med det mener hun simpelthen, at de fastlagte mødetider er en uddøende art og en ramme, som de færreste blandt det arbejdende folk kommer til at ønske sig.
”Vi er gået væk fra det industrielle paradigme, hvor det kun handlede om produktivitet og bundlinje. I dag er fokus på ’bedre’ frem for ’mere’, og netop det kommer til at tegne fremtidens arbejdsmarked. Derfor giver det heller ikke mening at sidde på sin pind i et bestemt tidsrum, hvis det ikke er der, man trives og kan yde sit bedste,” siger hun.
Selvstændig erhvervspsykolog og karriererådgiver Lene Thomsen peger også på, at mange i dag forventer et arbejdsliv, der er langt mere fleksibelt end 8-16-jobbet. Og hun forestiller sig, at det ikke vil ændre sig, for mange ser det som en fordel:
”Jeg tror, der er en stigende forventning til, at arbejdslivet skal indrette sig efter os, og i dag kan vi skrue livet sammen på mange forskellige måder, fordi samfundet har ændret sig radikalt på forholdsvis kort tid,” fortæller hun, og fortsætter:
”For eksempel kan man i dag købe ind hele døgnet, hvor alle butikker førhen lukkede på samme tidspunkt om eftermiddagen. Der er også mange, der gerne vil kunne aflevere børnene sent eller hente tidligt indimellem, og så er der dem, der har et ønske om at rejse til udlandet og arbejde derfra. Alt det kan lade sig gøre, fordi har vi har internet og tablets, så mange har arbejdet med sig hele tiden”.
På mange måder er det fleksible arbejdsliv en fordel, mener Lene Thomsen. Men det grænseløse arbejde kan også være svært at håndtere.
”Hvis der er en forventning om, at vi skal være på hele tiden, og man samtidig er lidt nervøs for, om man nu også præsterer godt nok, så øger det risikoen for at arbejde på skæve tidspunkter, og det er som udgangspunkt ikke sundt for os. Vi er biologiske væsener og har også brug for hvile og restitution. Får vi ikke det, kommer vi op i et gear, hvor vi ikke kan mærke noget, før kroppen begynder at larme rigtig meget,” siger hun.
Dermed kan hun også se noget positivt i 8-16-jobbet, fordi det for nogen skaber struktur, men for andre er fleksibilitet en vigtig trivselsfaktor. En fleksibilitet, der dog skal afgrænses af nogle rammer, mener hun:
”Det fleksible arbejdsliv kan give anledning til stress lige så vel som 8-16-jobbet, hvis vi ikke lærer at afgrænse vores arbejdstid. For uden en ydre grænse, flytter afgrænsningen ind i os selv. Derfor er det supervigtigt at tale med chefer og kolleger om det og for eksempel aftale, at man ikke sender mails fredag eftermiddag, men har en adfærd, der understreger, at det er okay at holde fri i weekenden.”
Selvom fremtidsforsker Anne Skare Nielsen medgiver, at det fleksible arbejdsliv kan være stressende for nogen, ser hun ikke for sig, at 8-16-jobbet pludselig opnår fornyet popularitet i fremtiden:
”Jeg kan ikke forestille mig, at det kommer til at blive per default igen. Alle trends har modtrends, og der vil også være nogen, der føler sig retrocool og møder ind fra 8-16, men selv i Nationalbanken synes de, det er åndssvagt at sidde på kontoret i et helt fastlagt tidsrum,” fortæller hun.
Og så tror hun faktisk, at det kan ende med, at vores børn og børnebørn kommer til at grine lidt af os, når de hører om det til den tid i høj grad hedengangne 8-16-job:
”Når vi kigger tilbage, har tingene jo ændret sig radikalt i løbet af få generationer. Så kigger vi to til tre generationer frem, vil der også være ting, der kommer til at virke meget fremmed. Blandt andet det med, at mange stadig købte ind, holdt ferie, afleverede børn og arbejdede i præcis de samme tidsrum. De kommende generationers arbejdsliv vil være sat sammen af flere forskellige jobs, som de udfører sideløbende og på forskellige tidspunkter.”
Anne Skare Nielsen
Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker, forfatter, foredragsholder og partner i Universal Futurist. Hun er uddannet biolog og har en kandidat i statskundskab.
Lene Thomsen
Lene Thomsen er erhvervspsykolog og ejer af virksomheden, Intenzion Group. Hun er blandt andet specialiseret i karriereafklaring og teamudvikling.
